Flygtninge var et varmt emne i nytĂĄrstalerne: Dog ikke for denne statsleder
NytĂĄrstalen er ikke kun en tradition, der bliver dyrket her i landet: Rundt om i Europa holder stats- og regeringschefer i disse dage deres ĂĄrlige nytĂĄrstaler.
Det overordnede tema har hele vejen rundt været den flygtningekrise, som landene for alvor har fået ind på livet i løbet af det forgangne år.
Angela Merkel sagde i sin tale, at det gælder om at lære af fortidens fejl for at sikre en god integration af de mange nye tyskere.
- Vore værdier, vore traditioner, vores forståelse af retfærdighed, vores sprog, vore love, vore regler gælder for alle, der ønsker at bo her.
Et ĂĄr i terrorens tegn
Frankrigs 2015 var i den grad præget af to blodige terrorangreb: Først forårets massakre mod de ansatte på satiremagasinet Charlie Hebdo, og senest det koordinerede angreb flere steder i Paris i november måned. I alt har omkring 150 franskmænd mistet livet i terror i løbet af året.
- Disse tragiske begivenheder vil for evigt været ridset ind i vores hukommelse og vil aldrig forsvinde. Men trods tragedien har Frankrig ikke givet efter. Trods tårerne står landet stadig oprejst, sagde præsident Francois Hollande i sin tale.
Den britiske premierminister David Cameron sagde, at han ikke har nogen nytårsfortsætter, men blot et ønske om at fortsætte den kurs, hans regering gennem to periode har fulgt i snart seks år. Han lagde ud med at fremhæve faldet i statens underskud og de øgede investeringer i militært isenkram.
- Udsigterne er gode. Vi går ind i det nye år med lav inflation, stigende beskæftigelse og vækst. Spørgsmål er: Hvad stiller vi op med det? Vores svar er: Vi skal gøre Storbritannien Stor ved at give dets folk større sikkerhed.
I modsætning til sine europæiske kolleger nævnte David Cameron ikke den flygtningekrise, der har været den altoverskyggende historie på kontinentet siden i sommer. Han er fra flere sider blevet kritiseret for ikke at have deltaget aktivt i et forsøg på at løse problemerne, og for at Storbritannien har lukket grænserne og kun tager få flygtninge.
Cameron fokuserede i stedet pĂĄ medlemsskabet af EU, som han vil sende til folkeafstemning inden for de kommende to ĂĄr, samt social mobilitet og fattigdom i Storbritannien.
Kina fokuserer på vækst
Også Kinas præsident Xi Jinping holder nytårstale, men her var det i sagens natur nogle andre problematikker, der var på dagsordenen.
Kina oplever fortsat en høj vækst sammenlignet med Vesten, men den har dog været aftagende de senere år. Præsidenten sagde dog, at væksten stadig er god og at reformarbejdet skrider planmæssigt frem.
- Det er fortsat en moralsk og følelsesmæssig forpligtigelse for mig at få millioner af landbefolkningen ud af fattigdommen og sikre dem et ordentligt liv.