Nu taler Miss Universe-taberen ud om skandalen: - Det var ydmygende

Miss Colombia har indtil nu næsten ikke sagt et ord offentligt, efter hun blev udnævnt som vinder af Miss Universe-konkurrencen for ganske kort efter at få taget titlen fra sig igen. Men nu taler hun ud.

I sidste måned blev Pia Alonzo Wurtzbach fra Filippinerne udråbt som Miss Universe i Las Vegas. Men kort tid inden hendes kåring, fik Ariadna Gutierrez fra Colombia titlen. Årsagen var, at værten for konkurrencen, Steve Harvey, kludrede i udnævnelsen.

Siden uheldet har Miss Colombia skjult sig fra omverden og kun haft kontakt til ganske få. Nu fortæller hun, at det var ydmygende for hende at stå på scenen under kåringen, fordi Miss Universe-titlen har været en drøm, hun har kæmpet for.

- Det har været meget svært for mig. Det har været et stort chok, siger Ariadna Gutierrez ifølge CNN.

I klippet herunder kan du se kåringen, der gik galt.

Det har hun brugt tiden på

Under episoden på scenen var Ariadna Gutierrez overbevist om, at det var en joke, da Steve Harvey trak kåringen tilbage. Derfor grinede hun, idet hun fik taget titlen fra sig.

Hendes overbevisning på det tidspunkt gik på, at Steve Harvey ifølge Ariadna Gutierrez under øvelserne til showet lavede flere jokes, der mindede om sådan et scenarium.

Men da det gik op for hende, at det ikke var nogen joke, forsvandt Ariadna Gutierrez’ gode humør og senere hendes tilstedeværelse i offentligheden. Til W Radio fortæller hun, at hun har brugt sin fred og ro på at sørge over, hvad der var sket.

Nu vælter hun sig i jobtilbud

Efter at have haft fred er humøret igen vendt for Ariadna Gutierrez. Hun ser i stedet positivt tilbage på, hvad der sket.

- Jeg har formået at skrive historie. Det synes jeg, er meget vigtigere end at vinde Miss Universe-titlen, siger Ariadna Gutierrez.

Udover at skrive historie vælter hun sig nu også i jobtilbud, fortæller hun. Flere af tilbuddene giver hende mulighed for at arbejde i USA.