Død svensk diplomat anklaget for tortur: Tvang ansat til at samle Ikea-skab

Den nu afdøde svenske FN-ambassadør, Marten Grunditz, bliver stævnet for tortur. Anklagen kommer fra hans tidligere chauffør, Carlos Figueroa.

Han mener, at han er blevet udsat for ’skandinavisk tortur’, fordi ambassadøren bad ham om at samle et Ikea-møbel tilbage i 2012. Det skriver New York Post.

Figueroa kræver en erstatning på 1,7 millioner dollar (cirka 12 millioner kroner, red.), fordi han angiveligt blev invalideret under monteringen af Ikea-møblet - et ’PAX’ garderobeskab.

For meget forlangt at samle Ikea-skab

I søgsmålet, som han indleverede ved retten på Manhattan onsdag, siger Figueroa, at han først var blevet bedt om selv at købe skabet. Men da det var for tungt til, at han selv kunne bære det, fik han lov til at bestille det hjem til ambassadørens adresse.

Det fremgår også, at han ikke var ansat som ’handyman’, og derfor var det efter chaufførens mening for meget forlangt at bede ham om at samle et skab på cirka 102 kilo alene.

Der fulgte en brugsanvisning med til garderobeskabet, hvor det fremgår, at man bør være to om at samle skabet. Derfor falder det også chaufføren for brystet, at han blev bedt om at samle det helt alene.

"Hundredevis af løse skruer"

Det tog ham tre dage, siger han, og samleprojektet ’inkluderede hundredevis af løse skruer’. Undervejs faldt chaufføren også ned fra en 1,2 meter høj stige, hævder han.

Det resulterede i rygskader, og han gennemgik en operation for at lette et pres pĂĄ rygraden. Han endte med klemte nerver i ryggen og pĂĄdrog sig ogsĂĄ skader i benet.

- Jeg vil være i smerte resten af mit liv. Jeg er handicappet. Det har været meget hårdt. Jeg er stadig i store smerter, siger Carlos Figueroa til New York Post.

Anklager om forsikringssvindel

Selvom han skal have levet i et smertehelvede siden, han samlede Ikea-skabet, sĂĄ fortsatte chaufføren med at arbejde for den svenske ambassadør. Han siger, at han blev bedt om at lyve om skaderne for at undgĂĄ problemer med forsikringsudbetalingen.

- Det vigtigste for dig er, at du ikke siger, hvordan du fik skaderne, og at du ikke nævner arbejdet, skulle en ansat fra den svenske FN-delegation have skrevet i en SMS til Figueroa.

Den svenske FN-delegation i New York har haft ferielukket, og dens advokater har ikke kunne besvare pĂĄstandene fra Figueroa, skriver New York Post.