Polens landsfader frygter borgerkrig
Polen er lige nu skueplads for et højspændt politisk drama.
Over 100.000 demonstrerede i weekenden for eller imod regeringen og landsikonet Lech Walesa frygter, situationen kan udvikle sig til en borgerkrig, hvis partiet Lov og Retfærdighed får lov til at blive siddende ved magten i hele regeringsperioden.
- Der vil udbryde kampe, der fører til borgerkrig, sagde han i et interview til Radio Zet.
Læs også: Valg udløser magtskifte i Polen
Dramaet involverer både den nye regerings benådning af den ellers fængselsdømte chef for Polens sikkerhedstjeneste og dens trusler om at indføre mere kontrol med landets frie presse.
Men langt vigtigere er dramaets kontroversielle kardinalpunkt, som er den nye regerings karambolage med den polske grundlov.
'Meget bekymrende'
Den kontroversielle politiker Jaroslaw Kaczynskis regeringsparti Lov og Retfærdighed har nemlig brugt sit absolutte flertal i parlamentet til at annullere valget af fem dommere til den polske forfatningsdomstol. I stedet har den udpeget fem nye, der er mere venligtsindede over for partiet.
- Jeg ser med stor bekymring pĂĄ det, der foregĂĄr, siger Polen-ekspert Svend Gottschalk Rasmussen fra Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddansk Universitet til TV 2.
Den polske forfatningsdomstol er nemlig yderst magtfuld og kan blokere lovgivning, hvis den strider mod den polske grundlov. Ved at indsætte mere venligtsindede dommere frygter kritikerne dermed, at partiet er i gang med at sikre sig endnu mere magt i landet. Eller absolut magt, om man vil.
- Man er i gang med at afmontere de demokratiske organer, der skal sikre, at der er en tredeling af magten, forklarer Svend Gottschalk Rasmussen.
Han vurderer, at Polen er inde i en 'meget bekymrende udvikling'.
- I det øjeblik man indsætter sine egne dommere i Forfatningsdomstolen og går uden om procedurer, så er det det samme som at have fri adgang til at gøre lige som man lyster. Og det er jo et brud på forfatningen, uddyber han.
Partiet svarer igen
I en tale til nationen i polsk tv forsøgte Lov og Retfærdigheds premierminister Beata Szydlo i går at berolige befolkningen:
- Vores mål er at reparere Polen og bygge en stat, der ikke ekskluderer nogen og forener alle, sagde hun ifølge Radio Poland.
Læs også: Polsk toppolitiker: Pædofili er tilladt i Danmark
Partiets argument er, at den tidligere regering ført an af partiet Borgerplatformen selv bøjede reglerne, da de fem dommere i al hast skulle udpeges.
- Det er ikke acceptabelt, og derfor skal sammensætningen ændres, sagde Jaroslaw Kaczynski tidligere på måneden ifølge Washington Post.
Forfatningsdomstolen kendte ganske rigtigt, at to af de fem dommere var valgt i strid med forfatningen.
Men det var jo som skrevet kun to af de fem dommere.
Kritikken mod Lov og Retfærdighed går på, at de ved at erstatte alle fem dommere, og dermed har brudt alle skrevne regler.
(Se hele forklaringen i faktaboksen)
Ligner et statskup
Og derfor er Lov og Retfærdigheds udlægning altså langt fra vurderingen fra tidligere præsidenter for den magtfulde domstol.
- Jeg er meget oprevet og deprimeret. 25 år med et demokratisk Polen nærmer sig en afslutning, siger den tidligere præsident for forfatningsdomstolen Andrzej Zoll til avisen Gazeta Wyborcza ifølge New York Times.
En anden tidligere præsident for forfatningsdomstolen, Jerzy Stepien, kalder det et 'statskup'.
Læs også: Ekspert: Polsk valg bliver kold skulder til Europa
De andre sager giver ekstra grobund til kritikken af partiet.
Præsident Andrzej Duda benådede for eksempel den tidligere leder af Polens antikorruptionsenhed, Mariusz Kaminski, som i marts blev idømt tre års fængsel for at have misbrugt sin stilling. Han blev efterfølgende udpeget som ny chef for den polske sikkerhedstjeneste.
Og det føg med bekymring i den ellers frie og kritiske polske presse, da partiet luftede ideen om at omorganisere de offentlige medier i Polen.
Polen har en kritisk offentlighed
Lov og Retfærdighed har nemlig flere gange luftet teorien om, at medierne fører propaganda for Borgerplatformen.
TV 2-korrespondent Ulla Terkelsen har i mange år fulgt udviklingen i Polen på tæt hold. Senest ved valget i oktober, hvor Lov og Retfærdighed altså løb med en storsejr.
- Det kan være, at det her sætter gang i en kulturkamp og en hidsig national diskussion for Polen. Og det kan måske være godt for landet. For der er slet ingen tvivl om, at det er en meget aktiv og debatterende offentlighed, man har i landet. De vil for eksempel ikke bare lige acceptere, hvis man begynder at gribe ind over for medierne. Så vil polakkerne slå fra sig, siger Ulla Terkelsen.
De seneste dage har den aktive offentlighed vist sig.
Efter blot en mĂĄned ved magten viste en meningsmĂĄling i avisen Rzeczpospolita i begyndelsen af december, at 55 procent af polakkerne mener, at demokratiet i Polen er truet af den nye regerings initiativer.
I weekenden samlede konflikten over 100.000 personer på gaden i hovedstaden Warszawa. Omtrent halvdelen i oppositionsmarch mod den nye regering om lørdagen, omtrent halvdelen i en march med opbakning til regeringen om søndagen.
Landsfaderen dybt bekymret
Det moderne Polens landsfader Lech Walesa, som med Solidaritet-bevægelsen i 80'erne spillede en vigtig rolle i Polens frigørelse fra Sovjetunionen, var lige efter valget i oktober fortrøstningsfuld, forklarer Ulla Terkelsen:
- Lech Walesa blev interviewet og sagde, at Polen har været ude for større ulykker, end at Jaroslaw Kaczynski kom til magten igen. Han antydede, at mon ikke de også ville overleve det.
Men tidligere på ugen var tonen knap så forsonende om de forandringer, Lov og Retfærdighed har bragt med sig på kort tid:
- Det vil føre til meget ulykke. Det kommer til at ende dårligt. Der vil udbryde kampe, der fører til borgerkrig, sagde han i et interview til Radio Zet.
For at undgå det mener Walesa, at opposition skal gå i gang med at samle underskrifter ind til en folkeafstemning, der kan forkorte Lov og Retfærdigheds regeringsperiode.
Og den 72-ĂĄrige uddannede elektriker afviser ikke, at han selv vil spille en rolle.
- Hvis man ikke angrer, og hvis man ikke forstår, at en adskillelse af magten er nødvendigt, så bliver jeg nødt til igen at tage føringen og føre an i denne kamp, siger han ifølge Gazeta Wyborcza.