Udland

5 ting du skal vide om klimaaftalen

Det er lykkedes verdens lande at nå frem til en aftale, der er et skridt på vejen til at redde klodens klima fra overophedning, ekstremt vejr og enorme oversvømmelser.

Efter flere dages marathonforhandlinger i Paris enedes ministre, regeringschefer og topdiplomater om en aftaletekst, som alle kunne tilslutte sig.

Dermed har verden et helt nyt sæt regler for, hvordan vi i fællesskab kan arbejde for at undgå en klimakatastrofe.

Her er fem ting du skal vide om aftalen:

Aftalen er global

196 lande er med i aftalen fra Paris. Dermed er alle udviklingslande og alle industrialiserede lande for første gang forpligtet til at gøre noget ved den globale opvarmning.

Den klimaaftale som hidtil har været gældende er Kyoto-aftalen fra 1992, og den omfattede kun 35 rige lande, der stod for cirka 12 procent af den globale udledning af drivhusgasser.

Kæmpemæssige CO2 syndere som USA, Kina og Indien var ikke med i den aftale.

Temperaturen må kun stige to grader

Aftalen i Paris forpligter verdens lande til at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning ”godt under to grader” i forhold til niveauet sidst i 1800-tallet.

Samtidig skal landene arbejde for at holde temperaturstigningen under halvanden grad. De halvanden grad er ikke et krav, men alligevel en sejr for de nationer som er i umiddelbar fare for at blive oversvømmet af verdenshavene.

Landene skal gå efter at få udslippene af klimagasser til at toppe snarest muligt og derefter forsøge at skære ned.

Vi skal bruge mindre olie, kul og gas

De fleste videnskabsfolk er enige om, at hvis den globale opvarmning skal holdes under 1,5 grader, skal der skæres ned i vores forbrug af olie, kul og gas. Sigter man efter et mål på 1,5 grader skal alle verdens lande kun udlede så mange drivhusgasser som der kan optages af verdens skove og have i 2050.

Aftaleteksten fra Paris indeholder en mere blød formulering om, at udledningerne af drivhusgasser skal bringes ned på et niveau så det kan optages af naturen i ”anden halvdel af århundredet”.

Der en tidsplan for hvordan det skal ske

De enkelte lande skal nu lave planer for, hvordan de vil nå klimamålene. Hvert femte år, første gang i 2025, skal landene vurdere, hvordan de ligger i forhold til at nå Paris-aftalens mål. Landenes egne planer, hvor de selv fastsætter målene, skal opdateres hvert femte år. Landenes klimamål kan kun skærpes, der må ikke slækkes på dem.

Desuden skal landene hvert andet år oplyse til FN, hvordan det går med at opfylde løfterne.

De fattige lande får penge

Fra 2020 skal der sendes mindst 100 milliarder dollars om året så de fattigste lande bliver i stand til at nå aftalens mål.

Inden 2025 skal der fastsættes et nyt, fælles mål for, hvad der skal indbetales til de fattigste lande, og de rige lande skal desuden indrapportere deres klimabistand til FN hvertandet år.