Tæt på klima-løsning i Paris: Men her har havet allerede taget alt

Mens klimaforhandlerne i Paris ser ud til at være nået frem til en endelig aftale der skal redde klodens klima, er det allerede for sent for menneskene i Gabura i Bangladesh.

Her er havet allerede steget så meget, at Den Bengalske Bugt har slugt folks marker og kun efterladt en tynd stribe land hvor det er muligt at bo.

TV 2's korrespondent Rasmus Tantholdt har besøgt stedet, og i videoen herover kan du se, hvor hårdt området er ramt. 

Det er især de trpoiske cykloner der får landet til at skrumpe. Senest i 2009, hvor Cyklonen Aila ramte Gabura den 25 maj skabte en ekstrem stormflod der berørte omkring en million mennesker.

Og i Gabura har havet aldrig trukket sig tilbage igen - her er næsten intet at leve af, og når den næste cyklon rammer området ventes landet at skrumpe endnu mere.

Foto: TV 2

Men Gabura og Bangladesh er langt fra det eneste sted i verden der er ramt af klimaforandringerne.

TV 2 har besøgt nogle af de områder hvor de højere temperaturer rammer hårdest - du kan se vores fortællinger derfra herunder.

Vi kan desværre ikke hente data på nuværende tidspunkt. Prøv igen senere.