Her er indholdet i den historiske klimaaftale

Udspillet til en klimaaftale blev lørdag eftermiddag fremlagt på COP21-topmødet i Paris af den franske premierminister Laurent Fabius.

Det vigtigste element er ifølge eksperterne målsætningen om, at gennemsnitstemperaturerne på verdensplan maksimalt må stige til to grader over niveauet fra 1880.

Det år er valgt, fordi det defineres som tidspunktet, hvor den industrielle revolution for alvor kom i gang, hvilket førte til større udledning af drivhusgasser.

Siden da er temperaturen allerede steget med 0,85 grader. To tredjedele af den stigning er ifølge NASA sket siden 1975.

De to grader er af mange eksperter udpeget som den maksimale stigning, vi kan tillade os at nå. Derfor er der i aftalen også en hensigt om at holde stigningen på maksimalt halvanden grad.

Nuværende mål er langt fra nok
Andre mål i aftalen omfatter adgang til vedvarende energi i ulande, vedligeholdelse af skovområder, udvikling af teknologi samt bedre uddannelse i klimabevidsthed.

Aftaleudspillet fastslår desuden, at landenes nuværende mål om reduktion af drivhusgasser langt fra vil være tilstrækkeligt til at nå målet om de maks to graders stigning.

Det nævnes, at landenes lave målsætninger vil betyde en udledning af 55 megaton drivhusgasser frem mod 2030. Det tal skal ned på 40 megaton, hvis målet skal opfyldes.

100 milliarder til klimatiltag
Spørgsmålet om finansieringen har været centralt i forhandlingerne. Udspillet siger, at der skal bruges mindst 100 milliarder dollars årligt på klimatiltag på verdensplan. 

De penge skal dels gå til at afbøde effekterne af klimaforandringer i ulande, men de skal også bruges på udvikling af teknologi og andre tiltag, der kan være med til at sænke udledningen af drivhusgasser.

Beløbet er imidlertid ikke skrevet ind i selve aftalen, men er i stedet nævnt i en tillægsaftale.

Mål skal hele tiden opjusteres
Tidsrammen for aftalen er også skitseret i udspillet. Det første, der vil ske, er en underskriftsceremoni i New York 22. april 2016.

Selve aftalen vil træde i kraft, når mindst 55 lande har tilsluttet sig den, såfremt disse lande er ansvarlige for mindst 55 procent af den globale udledning af drivhusgasser.

Landene har så frem til 2020 til at fastsætte deres langsigtede mål og midler for sænkning af udledningen. Disse mål skal desuden revurderes hvert femte år, og her forventes det, at målene opjusteres hver gang.

Der vil blive nedsat en ekspertkomite til at holde øje med, at landene gør tilstrækkeligt for at sætte sig ambitiøse mål og for at opnå dem. Og allerede i 2018 vil landene mødes for at gøre status over arbejdet frem imod at sætte sig målene. Det sker igen i 2023 og herfra hvert femte år.

Landene kan trække sig ud af aftalen med tre års varsel.

Du kan selv kigge nærmere på aftalen her (engelsk).