Dansk jubel i Tyskland: Kan dette lysglimt løse fremtidens energibehov?

Hele verdenspressen var mødt op, da danske Thomas Sunn Pedersen sammen med sit hold af forskere på Max Planck Instituttet i Tyskland torsdag trykkede på knappen og satte strøm til deres fusionsreaktor.

Den tyske fusionsreaktor med navnet Wendelstein 7-X (W7-X) er af typen stellarator og er verdens hidtil største af sin slags. Håbet er, at fusionsreaktorer med tiden vil kunne dække verdens energibehov uden at gøre skade miljøet.

- Jeg har ventet på det her rigtig længe. Vi har været teknisk klar siden i sommer, så det er en stor dag. Det er en stor drøm, der går i opfyldelse, når vi får startet maskinen, siger Thomas Sunn Pedersen til TV 2.

Lysglimt var succes
Atomkraftværker er i dag baseret på fission, hvor atomkerner spaltes, mens de ved fusion smelter sammen, hvorved der frigives langt større mængder energi end ved fission.

Målet er at danne en gasklump - såkaldt plasma - som er blevet opvarmet til en temperatur på over 100 millioner grader celsius, hvorefter følgereaktioner tillader, at ioner kolliderer og skaber energi. Selve plasmaet kontrolleres ved hjælp af kraftige magnetfelter.

Målet med torsdagens forsøg var derfor at danne dette plasma, om end kun for en kort stund. I kontrolrummet var alles øjne derfor rettet mod én bestemt skærm, og efter få sekunders venten brød jublen og klapsalver ud.

Et kraftigt glimt af hvidt lys viste sig på skærmen. Det betød at forsøget var lykkedes.

Stort potentiale
Fusionsreaktoren har taget over en million timer at bygge og har kostet i omegnen af 7,5 milliarder kroner.

I første omgang er der ingen planer om at få W7-X til at producere strøm, men blot at vise, at et mere end 100 millioner grader varmt plasma kan holdes stabilt.

Fordelen ved fusionsenergien er, at man ud fra små mængder deuterium og tritium kan danne en energimængde som ellers ville have krævet enorme mængder kul.

I den interaktive grafik herunder kan du læse mere om de energiformer, vi anvender i dag:

OVERSIGT: Verdens energikilder