Udland

Chat-app blokerer 78 IS-relaterede chatrum efter Anonymous-aktion

I videoen herover kan du se Jonathan Birdwell, chef for research på Institute for Strategic Dialogue i London, forklare, hvorfor kriminelle brugere rykker fra Twitter og Facebook til tjenester som Telegram.

I kølvandet på fredagens tragiske terrorangreb i Paris har en del af det efterfølgende opklaringsarbejde handlet om at finde ud af, hvordan terroristerne kommunikerede med hinanden og med terrororganisationen Islamisk Stat (IS) i Syrien.

De første meldinger gik på flere forskellige former for krypterede meddelelser - herunder brug af en af verdens største messengere, WhatsApp.

Men også en af de bedre krypterede tjenester har fået noget opmærksomhed med på vejen - nemlig tjenesten Telegram. Det skriver Mirror.

Blotlægger sociale profiler

Ud over politi og efterretningstjenester i mange lande har også mange hackere og aktivister forsøgt at finde personer, der er tilknyttet IS. De har delt deres fund og informationer under hashtagget #OpISIS (Operation Islamisk Stat, red.) - på opfordring fra brugere med tilknytning til Anonymous-fællesskabet.

Du se se opfordringen herunder:

Og det er her, at blikket er faldet på tjenesten Telegram. I modsætning til mange lignende tjenester, kan man nemlig her - anonymt - chatte i krypterede rum på op til 200 brugere.

Det har fået folkene bag Telegram til selv at tage affære:

Tweet: I denne uge blokerede vi 78 IS-relaterede kanaler fordelt på 12 sprog.

Efterfølgende har Telegram takket brugerne for deres henvendelser og anmeldelser:

Det er efterfølgende kommet frem, at selvom tilhængere af Islamisk Stat sandsynligvis har benyttet Telegram, så blev dele af terrorangrebet som minimum koordineret ved hjælp af helt almindelige telefoner og ukrypterede sms'er.

Det skriver flere medier, herunder Techdirt,

Således fandt man en telefon i nærheden af en af selvmordsbomberne, hvorpå der var en sms med ordene 'On est parti on commence' (Lad os begynde, red.).

Hvad ved vi om angrebene i Paris?

Fredag omkring klokken 21.30 blev Paris ramt af en række terrorangreb.

130 civile er døde, og flere end 300 er sårede - heraf mindst 99 i kritisk tilstand.

Syv terrorister er døde - seks sprængte sig selv i luften.