Udland

Sådan kan det ende: Se storbyer under vand

 Climate Central.

Kystnære storbyer over hele verden risikerer at forvandle sig til byer under vand, hvis klimaforholdene fortsætter, som de gør. Det viser billeder udgivet af en amerikansk forskningsorganisation, Climate Central.

Bag billederne står 26-årige amerikanske kunstner Nickolay Lamm, som har lavet dem ud fra oplysninger i en nyligt udgivet rapport, Proceedings of the National Academy of Sciences of the USA, fra Climate Central.

Ifølge Climate Central skal Jorden ikke opvarmes mere end fire grader, før flere storbyer oplever betydningsfulde forandringer.

Herunder kan du se billederne af, hvordan en række af verdens storbyer vil se ud, hvis Jorden bliver opvarmet med henholdsvis fire og to grader. Billederne til venstre viser opvarmningen på fire grader, mens billederne til højre viserne opvarmning på to grader.

T2Toolbox embed

I Europa er London blandt byerne i farezonen. Her kan du se, hvor meget Themsen stiger.

T2Toolbox embed

Storbyen og havnebyen Durban i Sydafrika er blandt byerne, der risikerer at blive druknet i vand. 

T2Toolbox embed

Hvis havet stiger i Australiens største havneby Sydney kan turisterne vinke farvel til bænke tæt ved turistattraktionen Operahuset.

T2Toolbox embed

Mumbai i Indien er blandt de byer, som har ét af de størst antal truede befolkninger.

T2Toolbox embed

Klodens største CO2-synder er Kina, og det udgør en stor fare for landets storby Shanghai. 145 millioner mennesker bor i området i Kina, som er truet af oversvømmelse.

T2Toolbox embed

Uden for Asien er USA det mest truede sted i verden. Det gælder blandt andet storbyen New York. Her ses en bronzetyr, som er en af byens turistattraktioner kendt som ”Charging Bull” eller ”Wall Street Bull.”

T2Toolbox embed

Byen Rio de Janeiro i det sydøstlige Brasilien bliver også dækket af en flodstrøm, hvis temperaturen fortsætter med at stige.

Billeder kommer forud for klimatopmøde

Billederne kommer forud for FN’s klimatopmøde COP21 i Paris, hvor klimaforhandlere fra hele verden skal forhandle en aftale på plads.  

Frankrigs præsident, François Hollande, har tidligere udtalt, at det er ”sidste chance” for at gøre noget ved klimaforandringerne, og at det internationale samfund er ”forpligtet til at handle.”

Allerede 8.-10. november blev et uformelt møde, pre-COP, afholdt i Paris, hvor 75 lande var inviteret for at skabe tillid og finde politiske kompromismuligheder.

Det var Danmark ikke inviteret til, men det havde ikke afgørende betydning, lød det fra Danmarks klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V).

- De to største CO2-udledere, Kina og USA, har vist meget positive signaler, og 155 lande har nu fremlagt deres forventede bidrag til aftalen. De dækker cirka 90 procent af de globale udledninger. Det viser, at der endelig er ved at opstå en fælles forståelse i verden af, at der er brug for handling, siger Lars Chr. Lilleholt.

COP21 starter den 30. november og varer til 11. december 2015.