Udland

Danske jægersoldater skal på farlig mission i Mali

Tirsdag besluttede et bredt flertal i Folketinget  at øge det danske bidrag til FN's militære operation i den afrikanske stat Mali. Den danske specialstyrke kommer til at bestå af 30 kampsoldater fra Jæger- og Frømandskorpset og et Hercules-transportfly med et tilhørende personale på op mod 60 mand. Desuden fordobles antallet af stabsofficerer, der allerede er i Mali fra 30 til 60 personer.  Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Konservative stemte mod at sende tropper til Mali.

Oprindeligt havde FN's danske chef for deres mission i Mali, Michael Lollesgaard, anmodet Danmark om at sende 250 soldater og 20 - 30 pansrede lastbiler. De skulle indgå i en bevæbnet, mobil forsyningsenhed, som skal forsyne baser i det urohærgede afrikanske lands nordlige del. Men regeringen har altså besluttet at sende et mindre antal jægersoldater i stedet. 

De 30 specialtrænede soldater, som Danmark vil sende til Mali, kan være nyttige i forbindelse med blandt andet indsamling af information for at sikre forsyningsruter i det svært tilgængelige ørkenland. 

- De kan også bidrage med observationer om, hvor de fjendtlige islamister befinder sig og opspore dem, siger den tidligere jægersoldat Lars Jensen, der forsker i brugen af specialstyrker på Forsvarsakademiet til Ritzau.

- Det er som at sammenligne æbler med pærer, men selvom det ikke lige var det, som Michael Lollesgaard, der er styrkechef for FN's såkaldte MINUSMA-mission, havde bedt om, vil det forbedre hans situation, vurderer Lars Jensen.

I januar 2013 vedtog FN på opfordring fra Malis regering at hjælpe den maliske hær. Der er i øjeblikket således over 9.000 soldater i den fredsbevarende styrke MINUSMA. De er primært udstationeret i den nordlige del af landet.

Højspændt mission venter danske soldater i Mali

I regeringens skriftlige beslutningsforslag om at sende de 30 jægersoldater og et transportfly til Mali fremgår det, at truslen mod både FN's landstyrker og flykapacitet i Mali ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er høj og stigende.

 - Brugen af IED'er (vejsidebomber -red.) er støt stigende, og der er konstateret en tredobling af antallet af miner og IED'er i den første halvdel af 2015 sammenlignet med 2014, vurderer FE ifølge beslutningsforslaget.

Så sent som i august i år kom det til ildkamp mellem regeringshæren og militante oprørere, da de angreb et hotel, hvor FN-medarbejdere boede, i byen Sevare. Kampene kostede fem regeringssoldater, tre oprørere og en FN-medarbejder livet.

Næsten fire års hårde kampe mellem regeringshær og forskellige oprørsgrupper

Siden starten af 2012 har forskellige oprørsgrupper kæmpet mod den maliske regering for uafhængighed eller øget selvstyre for det nordlige Mali, der også er kendt som Azawad. Her har de indtaget de tre største byer: Gao, Kidal og Timbuktu.

Det nordlige Mali, Azawad, er kontrolleret af forskellige oprørsgrupper

En af grupperne CMA, der er en sammenslutning af tre oprørsgrupper, har i juni i år indgået en fredsaftale med Malis regering. De danske soldater risikerer derfor først og fremmest sammenstød med to andre islamistiske oprørsgrupper: Muajao (Bevægelsen for tro og jihad i Vestafrika) og AQMI (al-Qaeda i det islamiske Maghreb). Begge grupper deler tankegang med islamistiske grupper som Boko Haram i Nigeria, Taliban i Afghanistan og med terrorgruppen IS. 

Ifølge FE's vurdering er truslen fra de mange vejsidebomber primært rettet mod de hovedfærdselsårer, hvor FN-styrkerne bevæger sig i den centrale og nordlige del af landet. Men også sikkerheden for fly, der letter og lander i den nordlige del, vurderer efterretningstjenesten til at være ringe.  - Truslen fra beskydning fra jorden i hele Mali er lav for flyvninger i stor højde, men høj for flyvninger i lav højde i det centrale og nordlige Mali, står der i beslutningsforslaget.

I august sidste år styrtede et passagerfly fra Air Algerie ned i Mali og alle 116 om bord blev dræbt. Foreløbig er der ikke fundet nogen årsag til flystyrtet. Den endelige havarirapport ventes inden årets udgang.

Efter styrtet udsendte den europæiske luftfartsorganisation en advarsel om forhøjet risiko ved at flyve i luftrummet over Mali. Klik på kortet og se mere om Mali og de øvrige 10 lande som EASA har udsendt advarsler om.

Derfor er FN i Mali

- Mali var indtil et militærkup i 2012 et demokratisk velfungerende land i Afrika.

- Kuppet i marts 2012 blev efterfulgt af et islamistisk oprør, der destabiliserede landet yderligere.

- Kupleder Amadou Sangogo gik i april samme år med til at overgive magten til en overgangsregering.

- Efter at oprørsstyrker i januar 2013 havde overtaget flere byer, heriblandt Timbuktu, og rykkede frem mod hovedstaden Bamako, bad overgangspræsident Dioncounda Traouré Frankrig om militær hjælp.

- Frankrig indledte 11. januar 2013 flyangreb mod de militante grupper. Senere samme år vedtog FN's Sikkerhedsråd en resolution, der godkendte en international intervention.

- Siden har der blandt andet været franske soldater i Mali, ligesom britiske og canadiske fly også deltog i missioner mod de militante islamister.

- Danmark har tidligere haft et Hercules-transportfly udsendt til Mali, og Danmark bidrager i øjeblikket med cirka 20 stabsofficerer til FN-missionen i Mali, heriblandt generalmajor Michael Lollesgaard, der er leder af FN's Minusma-styrke i landet.

Kilder: Minusma og globalis.dk.