Historisk valg i Myanmar: - Det er en stor dag for mit land

16x9
Kø til et af valgstederne Foto: Malene Haakansson / TV 2

Omkring 30 millioner burmesere går til stemmeurnerne i dag i et valg, som kan blive afgørende for landets kurs mod demokrati. På Middle School i Sa

Omkring 30 millioner burmesere går til stemmeurnerne i dag i et valg, som kan blive afgørende for landets kurs mod demokrati.

På Middle School i Sanchuang distriktet i millionbyen Yangon snor køen af vælgere sig fra gaden og hele vejen ind igennem skolen og ud på de overdækkede gange i den to-etagers høje bygning.

Her er både børn og voksne. Der bliver grinet og snakket fåmælt.

I køen står Zaw Zaw Aung og venter tålmodigt.

- Jeg er meget glad. Jeg beder til, at NLD vinder, siger han.

Til daglig arbejder Zaw Zaw Aung i et motorcykelværksted i Yangon. Han fortæller, at han håber på, at Aung San Suu Kyis parti Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), kan skabe forandringer i landet.

Foto: Malene Haakansson

Lidt længere fremme i køen står May Khin Oo. Hun står forventningsfuld med sit valgkort i hånden.

- Det er en stor dag for mit land. Det er tid til forandringer, siger hun og smiler.

Den 39-årige mor til tre håber på, at valget kan være med til at skabe en bedre fremtid for den kommende generation.

- Jeg håber på, at forholdene bliver bedre for vores børn. At der bliver bedre skolegang og uddannelse. Og at folk får lige muligheder, siger hun.

For 22-årige Ayng Kaung Sett er det første gang, at han skal stemme ved et valg.

- Jeg er meget spændt på, hvad valget betyder for mit land. Jeg vil stemme,og jeg vil have at mit land skal udvikle sig, siger Ayng Kaung Sett begejstret.

Den unge ingeniørstuderende er taget ned på skolen for at stemme sammen med sin søster.

Et historisk valg

Det er første gang i 25 år, at der bliver afholdt et forholdsvist frit og fair valg i Myanmar. I 2010 besluttede Myanmars gamle militær-junta, at landet skulle ledes af en civil regering, som blev sat ind året efter. Men valget i 2010 var både unfair og udemokratisk. Og demokratiforkæmperen Aung San Suu Kyis parti Den Nationale Liga for Demokrati, NLD, boykottede valget. Aung San Suu Kyi var i husarrest og blev først sat fri nogle dage efter valget.

Valgkort og id-papirer på valgstedet.
Valgkort og id-papirer på valgstedet. Foto: Ma

Valget i dag er derfor Aung San Suu Kyis chance for at få indflydelse i parlamentet. Selvom hun på grund af grundloven ikke kan blive præsident, har den nu 70-årige demokratiforkæmper sagt, at hun vil være magten bag en kommende præsident, hvis hendes parti får flertal i parlamentet.

NLD skal have mere end 2/3 af alle stemmer, for at de får et flertal, fordi militæret er igennem landets forfatning sikret ¼ del af pladserne i parlamentet.

Selvom der er fejl i vælgerlisterne, rapporter om forskellige former for snyd og mange kandidater, som ikke har fået lov til at stille op, betragtes valget indtil videre for at være forholdsvist fair.

Myanmars nuværende præsident Thein Sein og landets magtfulde hærchef har sagt, at de vil respektere valgresultatet.

Valg i Myanmar - her er hovedpersonerne

Myanmars lange vej til demokrati
1948
Myanmar, også kendt som Burma, bliver uafhængig fra Storbritannien
Getty Images
På billedet ses Burmas første premierminister Thakin blive sværget ind
1962
Militærjunta kommer til magten
Getty Images
Militærjunta leder landet indtil 2011. Grove krænkelser af menneskerettighederne finder sted, blandt andet uberettiget fængslinger og tvangsarbejde. Der er ingen fri presse, og det er ulovligt at demonstrere.
På billedet ses en lejr, hvortil militærjuntaen internerede hjemløse fra den tidligere hovedstad Rangoon.
1988
Studenteroprør
Getty Images
Studenter gør oprør mod styret og vil have demokratiske reformer. Studenterne vælger den netop hjemvendte Aung San Suu Kyi som frontfigur. Militærjuntaen slår hårdt ned på demonstrationerne. Op mod 3000 mennesker mister livet.
Aung San Suu Kyi danner partiet Den Nationale Liga for Fred.
Billedet viser studenter fra en militær træningslejr.
2007
Saffron-revolutionen
Getty Images
Studenterledere fra oprøreret i 1988 går igen på gaden for at få afskaffet militærjuntaen og indført demokrati. Tusindvis af buddhistiskes munke deltager i de fredelige demonstrationer, som bliver kaldt for saffron-revolutionen. Demonstrationerne spreder sig til hele landet. Militæret slår hårdt ned på demonstranterne.
2010
Første valg i 20 år
Getty Images
Det militærstøttede parti Union Solidarity and Development Party bliver dannet af tidligere militærfolk og vinder det første valg i 20 år. Oppositionen og vestlige lande siger, at valget ikke er fair og fyldt med valgfusk.
Valget markerer ifølge militærjuntaen, som har styret landet i 49 år, overgangen til en civil regering.
Aung San Suu Kyis parti Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), boykotter valget. Seks dage efter valget bliver Aung San Suu Kyi frigivet fra husarrest. 
2011
Militærjunta går af
Getty Images
Thein Sein bliver valgt til at lede den første civile regering.
2012
Aung San Suu Kyi bliver parlamentsmedlem
Getty Images
Suppleringsvalg til parlamentet bliver afholdt. Valget anses for fair. Den Nationale Liga for Demokrati deltager og vinder 43 ud af 44 pladser. Aung San Suu Kyi bliver for første gang medlem af parlamentet. 
2013
Etnisk udrensning af muslimer
Getty Images
EU løfter de sidste sanktioner mod Myanmar (på nær sanktioner mod salg af våben) efter at præsident Thein Sein har indført flere reformer. Skridtet bliver dog kritiseret af menneskerettighedsgrupper, som blandt andet mener, at regeringen er involveret i etnisk udrensning af muslimer i Rakhine Staten. Regeringen afviser beskyldningerne.
På billedet ses en muslimsk mand med sin søn foran deres nedbrændte hjem i Rakhine.
2015
8. november
Første frie valg i 25 år
Getty Images
Imens regeringen forbereder det første frie valg i 25 år, hvor alle oppositionsgrupper kan deltage, er der studenterdemonstrationer i flere byer.
Op til valget fængsles flere journalister og nogle aviser vælger at trykke sorte forside i protest mod den manglende ytringsfrihed.
En national våbenhvileaftale bliver underskrevet med 8 ud af 15 etniske oprørsgrupper. Nogle af de store oprørsgrupper vælger ikke at skrive under. De ønsker fortsat en føderal union, hvor de har mere selvbestemmelse.

 

Parlamentsvalg i Myanmar

Flere end 90 partier stiller op til parlamentsvalget den 8. november 2015

Der er over 6000 kandidater

De to største partier er det militært-støttede regeringsparti Union Solidarity and Development Party, USDP og Aung san Suu Kyi’s oppositionsparti Den Nationale Liga for Demokrati, NLD

En lang række etniske partier stiller også op

Efter udenlandsk pres har få muslimske partier og kandidater også fået lov til at stille op. Ingen af de andre partier, vil have muslimer på sine vælgerlister