Udland

Spørgsmålet mange stiller: Hvorfor var svensk skole-angreb ikke terror?

Selvom svensk politi fredag bekræftede, at torsdagens angreb på Kronans Skola i Trollhättan var racistisk motiveret, vil politiet fortsat ikke betegne angrebet som en terrorhandling.

Det er selvom, at to personer blev dræbt og to livsfarligt såret, og at alle ofrene havde udenlandsk baggrund.

- Vi kan nu konstatere, at der findes et hadmotiv - altså at handlingen er racistisk motiveret, har Niclas Hallgren, operativ chef for Politisregion Väst, fortalt til TV 2.

Til DR Nyheder oplyser den svenske politiinspektør, at de ikke kan udelukke, at der er tale om terror, men at man ikke gør det, da det på nuværende tidspunkt fortsat er uklart, om forbrydelsen er politisk motiveret.

Terror er et definitionsspørgsmål

Netop spørgsmålet om, hvorvidt en handling er politisk motiveret eller ej, er oftest den overordnede forskel på, om noget defineres som en kriminel handling eller en decideret terrorhandling.

Her er det ofte et problem, at folk er uenige af definitionen af, hvornår noget er politisk motiveret, forklarer Karen Lund Petersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i terrorisme og organiseret kriminalitet.

- Her er det ikke nok, at det er racistisk. Det skal have en større politisk dagsorden bag. Men vi har lært - også fra angrebet mod Krudttønden i København - at de her definitioner kører lidt frem og tilbage efter, hvad politiet og offentligheden lægger vægt på i en sag, siger Karen Lund Petersen til TV 2.

Ikke politisk interesse for terror

Terrorforskeren forklarer, at det også spiller ind, om der er tale om en individuel handling, eller om der er en større samfundsmæssig dagsorden.

- Som vi så i eksemplet fra Krudttønden, lå der en klar tilknytning til miljøer, som vi forbinder med terrorisme, på den måde at de har et klart ønske om at ændre samfundsdagsordenen, siger Karen Lund Petersen.

I medier og på sociale medier har der siden angrebet været diskuteret, hvorvidt  torsdagens angreb var en reaktion mod flygtninge-debatten i Sverige. Tidligere samme morgen havde den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket, offentliggjort en ny prognose for antallet af asylansøgere.

Men fra politisk side vil der ikke være nogen interesse i at gøre skoleangrebettil en terrorhandling og tilknytte det en politisk dagsorden. Så bliver omfanget nemlig blot ,end det er, forklarer Karen Lund Petersen.

- Fra myndighedernes side skal man være enormt påpasselige med at gøre det her til et større politisk event, for det kan afføde en helt masse andre reaktioner i det svenske samfund omkring migration og indvandring, så derfor har man nok ikke lyst til at puste til ilden, siger hun.

Afskedsbrev skal vurderes troværdigt

Ifølge svenske medier var gerningsmanden den 21-årige Anton Lundin Pettersson, og det er blandt andet fund på gerningsmandens bopæl, som ifølge politiet understøtter teorien om, at det er en hadforbrydelse.

Svensk politi bekræftede fredag på et pressemøde, at gerningsmanden bag torsdagens skoleangreb efterlod en form for afskedsbrev, uden dog at ville afsløre indholdet.

Men indeholder dette brev en forklaring, der underbygger, at han havde en politisk motiveret grund til sit angreb, kan det ændre opfattelsen af, hvorvidt angrebet var en terrorhandling.

- Men det skal også være troværdigt. Politiet kan lige så godt vurdere, at det ikke er troværdigt, hvis han eksempelvis selv har følt sig udsat eller ikke været ved sine fulde fem. Så kan man, selvom en person påstår at have tilknytning til højreorienterede grupper godt vælge ikke at finde det troværdigt, forklarer Karen Lund Petersen.

Den dræbte lærer var en 20-årig mand ved navn Lavin Eskandar, mens den dræbte elev var den 15-årige Ahmed Hassan med somalisk baggrund.

EU's definition af terror

Terror er forsætlige handlinger, således som de er defineret som lovovertrædelser i national lovgivning, der i kraft af deres karakter eller den sammenhæng, hvori de begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade, når de begås med et af følgende formål:

  • Alvorligt at intimidere en befolkning
  • Uretmæssigt at tvinge offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller til at undlade at foretage en handling
  • Alvorligt at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer.

Kilde: EU.dk

Lovens definition af terror

I Straffelovens paragraf 114 defineres terrorisme som en kriminel handling fra en person som:

"...med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer.

Kilde: Retsinformation.dk