Udland

Sverige kan ikke kende sig selv: Politikere og befolkningen ude af sync

Der er sket en polarisering mellem politikerne i Rigsdagen og den svenske befolkning. Flygtningepresset på landet har fået den konsekvens, at politikere og vælgere glider fra hinanden. 

Sådan beskriver TV 2's Sverige-ekspert Ole Vestergaard situationen i vores naboland i disse dage.

- Mange svenskere er ved at få nok og folk er utilfredse med den politik, som regeringen fører på området, siger han. 

Natten til tirsdag brød endnu et svensk asylcenter i brand og blev dermed det 15. i rækken af asylcenter-relaterede brande i år.

Den svenske statsminister Stefan Löfven kalder de mange brandattentater "en skræmmende udvikling". 

- Det er ikke det Sverige, vi kender. Ikke det Sverige, jeg er stolt over, skriver han i en pressemeddelelse. 

Svært at være humanistisk stormagt

Og der er sket ændringer Sverige, et land, som ellers historisk set har sat en stor ære i at identificere sig som en humanitær stormagt.  Således har Sverige i årtier haft åbne arme overfor udlændinge, ikke mindst under 2. Verdenskrig, hvor landet tog imod 200.000 krigsflygtninge.

Det høje antal flygtninge fra krigsårene er man nu igen ved at nærme sig i 2015. I øjeblikket modtager Sverige mellem 8.000 og 10.000 mennesker om ugen og man er godt på vej mod at huse 150.000 flygtninge og migranter i år. 

- Den humanitære holdning har præget Sverige igennem årtier. Og der har været konsensus for at hjælpe dem, som har det hårdt, fortæller Ole Vestergaard og husker, hvordan den daværende konservative statsminister Fredrik Reinfeldt så sent som sidste sommer gik ud og opfordrede den svenske befolkning til at åbne deres hjerter for flygtninge.

En holdning alle politiske partier sluttede op om – med undtagelse af Sverigedemokraterna.

Bevæger sig væk fra vælgerne

Siden kom en ny regering til – med socialdemokraten Stefan Löfven i spidsen. Og også i den forbindelse gav regeringen udtryk for, at landet var villig at modtage tusindvis af flygtninge. Ja, også 100.000 skulle man nok kunne klare, lød det i kor fra partierne i den svenske Rigsdagen.

- Men hvad politikerne ikke opfangede var, at de nu var i færd med at bevæge sig væk fra vælgerne, som i stigende grad blev uenige i de flotte ord om at åbne Sveriges hjerte for alle, som kom til landet, forklarer Ole Vestergaard.

Det fik en stadig voksende gruppe vælgere til at vende sig mod de traditionelle partier og i stedet søge mod Sverigedemoraterna, som med deres krav på et flygtningestop, faldt mere i hak med befolkningens opfattelse af situationen.

Et krav som resten af partierne langt fra har udtrykt så konsekvent.

Kommuner tager sagen i egen hånd

- Nogle borgerlige partier er begyndt at rumle om, hvorvidt den svenske politik på flygtningeområdet er holdbar i det lange løb. Men det i højere grad kommunerne, som har taget sagen i egen hånd og har skrevet breve til regeringen, hvori de forklarer, at de er ved at segne under flygtningepresset, siger Ole Vestergaard.

Alligevel er der i skrivende stund ikke nye regeringspolitiske tiltag på vej til at stoppe indvandringen. Kun i EU kæmper statsminister Löfven for at få resten af det modvillige Europa til at tage en større del den flygtningestrøm, som i de fleste tilfælde retter blikket og håbet om en bedre fremtid mod Sverige eller Tyskland.

Samtidig har ingen taget ansvar for de mange påsatte brande på asylcentrene og flere kommuner har taget sagen i egen hånd og har besluttet til at hemmeligholde, hvor fremtidige asylcentre bliver placeret.

Men et overordnet opgør med den svenske politik er ikke på vej, mener Ole Vestergaard.

- Der kan måske komme justeringer, men som tingene ser ud nu, vil der komme et tidspunkt, hvor Sverige rent praktisk ikke ved, hvad landet skal stille op med alle de flygtninge og migranter. Og så er der ingen anden vej end at ændre politik, siger han.

Spildte stemmer

Ole Vestergaard ser en lille mulighed i en ændret regeringspolitik på området, hvis de borgerlige partier igen kommer til magten – men som situationen er nu, er der ikke udsigt til, at det sker. For vælgerskaren flygter både fra socialdemokraterne og de borgerlige partier - for i stedet at tilslutte sig Sverigedemokraterna, som under det seneste valg opnåede at blive det tredjestørste parti og i nogle målinger står til at blive Sverige største parti, hvis der var valg.

Og det er endnu en kilde til frustrationer i det svenske folk.

- Mange føler, deres stemmer er spildt, fordi ingen partier vil samarbejde med Sverigedemokraterna. Det er kun i landet, at kommunerne rækker hånden frem mod dem. Men i Rigsdagen vil de hellere tage gift end at lave aftaler med Sverigedemokraterna. Spørgsmålet er, hvornår partiet bliver så stort, at de andre partier ikke længere kan ignorere dem, siger Ole Vestergaard.

Og Sverigedemokraterna har ikke tænkt sig at hvile på laurbærene, mens partiet venter på chancen for at få reel politisk indflydelse. Partiet har i stedet taget andre, mindre parlamentariske metoder i brug. Blandt andet med annoncer i Tyrkiet og Jordan, som skal skræmme flygtninge og indvandrere fra at begive sig mod Sverige.

I mellemtiden fortsætter de kaotiske tilstande og afstanden med at vokse mellem Rigsdagen og det svenske folk. 

TV 2 Nyhederne har besøgt en svensk landsby med 600 indbyggere, som har modtaget 100 flygtninge - og flere er på vej. Sidste måned købte kommunen byens vandrehjem af frygt for, at det ellers ville blive til endnu et asylcenter. Se mere i TV 2 Nyhederne klokken 22. 

T2Toolbox embed

EU's asylpolitik - hvem er ansvarlig for flygtningene?

Generelt om Dublin-reglerne

Formålet med den såkaldte Dublin-forordning er at sikre, at en asylansøgning, der indgives i EU, kun behandles af ét af landene.

Forordningen fastlægger en række kriterier for hvilket EU-land, der er ansvarligt for at behandle en asylansøgning. Det drejer sig bl.a. om familie, lovligt ophold i andre Dublin-lande, visse ulovlige indrejser i et Dublin-land og tidligere asylansøgninger i Dublin-lande. Hvis det ikke er muligt at fastslå, at et andet EU-land er ansvarligt for at behandle asylsagen, skal landet selv behandle asylansøgningen.

Dublin-reglerne finder kun anvendelse, hvis en udlænding enten søger asyl i Danmark eller har søgt asyl i et andet EU-land. Udlændinge, som ikke søger asyl i Danmark, og som ikke har søgt asyl i andre EU-lande, er ikke omfattet af Dublin-reglerne.

Efter Dublin-reglerne vil det første EU-land, som en udlænding er rejst ulovligt ind i (dvs. over den ydre grænse), som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle udlændingens asylansøgning.

Som eksempel vil Italien som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle en asylansøgning, hvis asylansøgeren er kommet over EU’s ydre grænse ved at indrejse ulovligt i Italien (f.eks. over Middelhavet).

Tilsvarende vil Danmark kunne blive ansvarlig for at behandle en asylansøgning, hvis det viser sig, at en person, der senere søger asyl i EU, er kommet ind i EU ved ulovligt at passere den ydre grænse i Københavns Lufthavn (på et fly fra et ikke-Schengenland).

Reglerne skal ses i lyset af bl.a., at de lande, som har en ydre grænse som udgangspunkt har et særligt ansvar – og særlige muligheder – for at sikre, hvem der indrejser, herunder gennem systematisk grænsekontrol.

Særligt om transitlande

Det forhold, at en udlænding er rejst gennem et eller flere EU-lande – og i den forbindelse har passeret en eller flere indre grænser i EU – medfører som udgangspunkt ikke, at disse lande bliver ansvarlige for at behandle den pågældendes asylsag efter Dublin-reglerne. Det gælder uanset, om det er det første land, hvori udlændingen bliver registreret af myndighederne.

Danmark vil derfor heller ikke i udgangspunktet kunne tilbageføre personer, der søger asyl i Danmark til Tyskland, efter Dublin-reglerne med den begrundelse, at de pågældende er rejst gennem Tyskland (over de indre grænser), hvis de pågældende ikke har søgt asyl der. Det gælder, uanset om de tyske myndigheder har registreret dem eller ej.

På samme måde vil Danmark i udgangspunktet heller ikke blive ansvarlig efter Dublin-reglerne for udlændinge, som er rejst gennem Danmark (over de indre grænser), og som søger asyl i et andet Dublin-land – f.eks. Sverige – hvis de ikke har søgt asyl i Danmark. Det gælder, uanset om de bliver registreret i Danmark eller ej.

Betydningen af registrering og opslag i EU’s asylfingeraftryksregister

I tilfælde, hvor en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark, er myndighederne – uanset om personen ønsker at søge asyl i Danmark eller ej – forpligtet til at fastlægge personens identitet, herunder undersøge om personen er registeret i Eurodac (EU’s fingeraftryksregister over asylansøgere) som asylansøger i et andet EU-land. Er dette tilfældet, skal sagen behandles efter Dublin-reglerne.

Det forhold, at de danske myndigheder undersøger identitet på udlænding med ulovligt ophold i Danmark, herunder foretager oplag i Eurodac (EU’s fingeraftryksregister over asylansøgere) medfører ikke i sig selv, at Danmark bliver ansvarlig for behandlingen af asylsagen, hvis personen efterfølgende søger asyl i et andet EU-land.

Kilde: Udlændinge-, Integrations-  og Boligministeriet - Asyl- og Visumkontoret