Udland

Presset stiger i Sverige: Alene i sidste uge søgte 9.200 asyl

Flygtninge og migranter fortsætter med at strømme fra blandt andet Danmark og ind over grænsen til Sverige.

Alene i den seneste uge (12-18. oktober) har 9.179 personer søgt asyl i vores naboland, viser nye tale fra Migrationsverket.

Og tilstrømningen sætter nu også sit tydelige præg på det svenske samfund og den svenske debat.

Stor fremgang til Dansk Folkepartis søsterparti

Den stigende flygtningestrøm i Sverige har skabt fremgang til det politiske parti Sverigedemokraterna, det svenske søsterparti til Dansk Folkeparti. En meningsmåling fra sidste måned viser, at hver fjerde svensker ville stemme på partiet, hvis der var valg i dag. Officielt er Sverigedemokraterne dog landets tredjestørste parti.

Sverigedemokraterne planlægger også at indrykke annoncer lig de annoncer, som den danske regering indrykkede i september. Her håber partiet at nå ud til asylansøgerne med budskabet om, at de ikke skal søge til Sverige. 

Annoncerne skal sendes ud i Jordan, Tyrkiet og Libanon, hvor mange flygtninge befinder sig, men også i Danmark og Tyskland, hvorfra mange asylansøgere finder vej til Sverige.

I sidste måned kunne de to svenske aviser Aftonbladet og Expressen afsløre, hvordan flere fremtrædende medlemmer af Sverigedemokraterne havde udtrykt sig stærkt racistisk på nettet.

Flygtningehjem i flammer

Samtidig er flere bygninger, hvor asylansøgere skulle have haft tag over hovedet, blevet ødelagt i brande. Den seneste brand fandt sted i en skolebygning syd for Gøteborg søndag og var den tredje på en uge.  Samme uge var et hjem i Ljungby i Småland og en barak i Arløv i Skåne også udsat for brande og tidligere på måneden brød et hjem i Boden i brand, som skulle huse uledsagede flygtningebørn.

Sverige kæmper i forvejen med at huse de mange flygtninge og migranter – derfor tænker landet nu i alternative husningsmuligheder og i næste uge åbner en teltlejr med plads til 375 mennesker. Ligeledes undersøger Sverige muligheden for at tage et krydstogtskib i brug.

Også den svenske statsminister Stefan Löfven fra Socialdemokraterne har erkendt, at landet på sigt ikke kan holde til det stigende pres. Det understregede han under EU-topmødet i Bruxelles i sidste uge. Han har tidligere udtalt, at Sverige kan ende med at skulle modtage 150.000 flygtninge og migranter i 2015, hvis tilstrømningen i landet fortsætter som hidtil. 

1.000 børn forsvundet

Sverige er sammen med Tyskland det land i Europa, som aftager flest syriske flygtninge og migranter. Således står de to lande for 52 procent af det samlede antal flygtninge og migranter fra Syrien.

Fra januar til september i 2015 har Sverige modtaget over 73.000 asylansøgninger fra flygtninge og migranter.  Dertil kommer tilstrømningen for oktober, som endnu ikke er gjort endeligt op.  Tal fra Migrationsverket viser dog, at landet har modtaget mellem 8.000 og 9.000 flygtninge om ugen i de tre første uger i oktober.

Heraf er fjerde ansøger et uledsaget barn. Langt de fleste uledsagede børn kommer fra Afghanistan, mens en mindre del kommer fra Syrien og andre lande. I sidste uge kom det frem, at knap 1.000 uledsagede børn, som var blevet registreret og havde fået plads på et opholdscenter, siden var forsvundet i Sverige.

T2Toolbox embed

T2Toolbox embed

Otte initiativer på EU-topmøde

Her er de otte vigtigste initiativer, som EU-lederne har vedtaget på deres topmøde om flygtningekrisen.

EU's stats- og regeringschefer er på deres topmøde i Bruxelles blevet enige om en række initiativer i et forsøg på at bremse strømmen af flygtninge og migranter, der søger til Europa.

Inden næste EU-topmøde, der holdes i Bruxelles 15. og 16. oktober, skal følgende være sat i værk:

1) Give mindst en ekstra milliard euro (7,5 milliarder kroner) til FN's Flygtningehøjkommissariat, Verdensfødevareprogrammet og andre agenturer for at afhjælpe flygtninges akutte behov i nærområderne.

2) Støtte Libanon, Jordan, Tyrkiet og andre lande i at håndtere den syriske flygtningekrise, herunder med en væsentlig forøgelse af midlerne i EU's støttefond, der hjælper ofrene for den syriske krise.

3) Styrke dialogen med Tyrkiet på alle niveauer - blandt andet i forbindelse med den tyrkiske præsidents besøg i Bruxelles 5. oktober - for at styrke samarbejdet om at dæmme op for og styre migrationsstrømmene.

4) Bistå landene på Vestbalkan i at håndtere flygtningestrømmene og sikre en hurtig og solid forberedelse af en konference 8. oktober om Vestbalkanruten.

5) Øge finansieringen af nødfonden, der skal støtte stabilitet og bekæmpe årsagerne til irregulær migration og fordrevne i Afrika, med flere penge fra EU-landene. Desuden skal der sikres en hurtig og solid forberedelse af EU-Afrika-topmødet på Malta 11. og 12. november, så der opnås størst mulige fremskridt.

6) Tackle den dramatiske situation ved EU's ydre grænser og styrke kontrollen ved disse grænser blandt andet gennem flere penge til grænseagenturet Frontex, asylagenturet Easo og politisamarbejdet Europol og med personale og udstyr fra medlemslandene.

7) Imødekomme anmodninger fra EU-landene i frontlinjen om bistand fra institutioner, agenturer og andre EU-lande for at sikre identifikation, registrering og fingeraftryk af migranter ved modtagecentre - de såkaldte hot spots - og samtidig sikre flytning og tilbagesendelser senest inden udgangen af november.

8) Øge finansieringen af EU's nødfond for asyl, integration og migration og af Fonden for Intern Sikkerhed, der også støtter håndteringen af EU's ydre grænser.

Kilde: Sluterklæring fra det ekstraordinære EU-topmøde i Bruxelles 23. september