Udland

Nabolande hjælper tusindvis af migranter til Østrig

Mellem 12.000 og 13.000 flygtninge og migranter har lørdag krydset grænsen ind til Østrig.

Det vurderer chefen for Østrigsk Røde Kors over for det østrigske nyhedsbureau APA sent lørdag, skriver AFP.

Politiet i landet sagde tidligere på dagen, at de forventede omkring 10.000 flygtninge og migranter i løbet af dagen.

Sendes videre fra Ungarn

Langt de fleste af dem er kommet fra Ungarn, der strides med Kroatien om ansvaret for de mange mennesker.

Kroatiens regering siger, at den ikke er i stand til at håndtere det store antal, der er kommet til landet siden onsdag. Over 20.000 lyder vurderingen, men kun få af dem ønsker at blive der.

Derfor har Kroatien hjulpet mange af dem til den ungarske grænse, men heller ikke her er de ifølge BBC blevet registreret, som EU-reglerne foreskriver.

I stedet er de nu blevet Østrigs hovedpine.

De mange tusinde flygtninge og migranter kommer til landet fra flere steder.

Ud over Ungarn er omkring 1500 personer også ankommet fra den sydlige nabo Slovenien, som i modsætning til Kroatien er del af EU's Schengen-samarbejde.

Manglende kontrol med Schengens ydre grænser

Slovenien er en ydergrænse i Schengen med forpligtelser til at føre grænsekontrol, og den slovenske premierminister, Miro Cerar, har tidligere sagt, at det er hans lands pligt at bevogte Schengen-zonen med kontrol.

Men han har også sagt, at Slovenien, der blot har to millioner indbyggere, muligvis vil oprette korridorer for flygtninge og migranter, der vil videre.

I sidste uge sagde Østrigs indenrigsminister, Johanna Mikl-Leitner, der tilsyneladende forberedte sig på en flygtningetrafik via Slovenien, at Østrig vil introducere grænsekontrol i den sydlige del af Østrig mod Slovenien.

En kvart million asylansøgere 

Ifølge tal, der blev offentliggjort fredag, har de 28 EU-lande tilsammen modtaget omkring en kvart million asylansøgere i perioden fra maj til juni.

Mange af dem har ikke Østrig som endemål, men Tyskland, Sverige og andre nordeuropæiske lande. Tyskland forventer op mod en million asylsøgere alene i år.

EU's asylpolitik - hvem er ansvarlig for flygtningene?

Generelt om Dublin-reglerne

Formålet med den såkaldte Dublin-forordning er at sikre, at en asylansøgning, der indgives i EU, kun behandles af ét af landene.

Forordningen fastlægger en række kriterier for hvilket EU-land, der er ansvarligt for at behandle en asylansøgning. Det drejer sig bl.a. om familie, lovligt ophold i andre Dublin-lande, visse ulovlige indrejser i et Dublin-land og tidligere asylansøgninger i Dublin-lande. Hvis det ikke er muligt at fastslå, at et andet EU-land er ansvarligt for at behandle asylsagen, skal landet selv behandle asylansøgningen.

Dublin-reglerne finder kun anvendelse, hvis en udlænding enten søger asyl i Danmark eller har søgt asyl i et andet EU-land. Udlændinge, som ikke søger asyl i Danmark, og som ikke har søgt asyl i andre EU-lande, er ikke omfattet af Dublin-reglerne.

Efter Dublin-reglerne vil det første EU-land, som en udlænding er rejst ulovligt ind i (dvs. over den ydre grænse), som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle udlændingens asylansøgning.

Som eksempel vil Italien som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle en asylansøgning, hvis asylansøgeren er kommet over EU’s ydre grænse ved at indrejse ulovligt i Italien (f.eks. over Middelhavet).

Tilsvarende vil Danmark kunne blive ansvarlig for at behandle en asylansøgning, hvis det viser sig, at en person, der senere søger asyl i EU, er kommet ind i EU ved ulovligt at passere den ydre grænse i Københavns Lufthavn (på et fly fra et ikke-Schengenland).

Reglerne skal ses i lyset af bl.a., at de lande, som har en ydre grænse som udgangspunkt har et særligt ansvar – og særlige muligheder – for at sikre, hvem der indrejser, herunder gennem systematisk grænsekontrol.

Særligt om transitlande

Det forhold, at en udlænding er rejst gennem et eller flere EU-lande – og i den forbindelse har passeret en eller flere indre grænser i EU – medfører som udgangspunkt ikke, at disse lande bliver ansvarlige for at behandle den pågældendes asylsag efter Dublin-reglerne. Det gælder uanset, om det er det første land, hvori udlændingen bliver registreret af myndighederne.

Danmark vil derfor heller ikke i udgangspunktet kunne tilbageføre personer, der søger asyl i Danmark til Tyskland, efter Dublin-reglerne med den begrundelse, at de pågældende er rejst gennem Tyskland (over de indre grænser), hvis de pågældende ikke har søgt asyl der. Det gælder, uanset om de tyske myndigheder har registreret dem eller ej.

På samme måde vil Danmark i udgangspunktet heller ikke blive ansvarlig efter Dublin-reglerne for udlændinge, som er rejst gennem Danmark (over de indre grænser), og som søger asyl i et andet Dublin-land – f.eks. Sverige – hvis de ikke har søgt asyl i Danmark. Det gælder, uanset om de bliver registreret i Danmark eller ej.

Betydningen af registrering og opslag i EU’s asylfingeraftryksregister

I tilfælde, hvor en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark, er myndighederne – uanset om personen ønsker at søge asyl i Danmark eller ej – forpligtet til at fastlægge personens identitet, herunder undersøge om personen er registeret i Eurodac (EU’s fingeraftryksregister over asylansøgere) som asylansøger i et andet EU-land. Er dette tilfældet, skal sagen behandles efter Dublin-reglerne.

Det forhold, at de danske myndigheder undersøger identitet på udlænding med ulovligt ophold i Danmark, herunder foretager oplag i Eurodac (EU’s fingeraftryksregister over asylansøgere) medfører ikke i sig selv, at Danmark bliver ansvarlig for behandlingen af asylsagen, hvis personen efterfølgende søger asyl i et andet EU-land.

Kilde: Udlændinge-, Integrations-  og Boligministeriet - Asyl- og Visumkontoret