Udland

Død og ødelæggelse: Flygtningebørnenes tegninger fra hverdagen

Druknede lig, skuddræbte mennesker og fly der smider bomber ned over byer.

Det er normalt ikke den slags alvorlige episoder, som små børn tegner, når de sætter sig foran papiret med en farveblyant i hånden og bliver bedt om at illustrere deres hverdag.

Men for et barn, der kommer direkte fra krig, død og ødelæggelse, er det en helt anden sag. I samarbejde med Red Barnet har TV 2 fået et indblik i en række konkrete tegninger lavet af syriske børn på flugt, og størstedelen handler om konsekvenserne af den blodige krig, som de har set med egne øjne.

Tegningernes stammer fra juni måned og er lavet, mens børnene har opholdt sig i et beskyttet område på togstationen i Milano, som har fungeret som et transitsted for de mange syriske familier, der er på vej mod Nordeuropa.

(Artiklen fortsætter under tegningen, hvor du kan se flere eksempler på børnetegninger)

Børnepsykolog Anne-Sophie Dybdal fra Red Barnet har i 15 år arbejdet med krigstraumatiserede børn. Og hun forklarer, at børnenes hoveder er fyldt med forvirrende indtryk af ting, som de enten selv har set eller hørt om.

- Når et barn tegner den her slags, så viser det, at barnet tumler med ting, som børn slet ikke burde forholde sig til. Det er jo ikke til at forstå for et barn, det er jo knap nok til at forstå for en voksen. Vi ser ofte tegninger af bombefly, og det handler om, at bombardementer fra oven giver en fornemmelse af at være fuldstændig hjælpeløs, for man kan ikke rigtig skjule sig, og man ved aldrig, hvor bomberne falder. Det er ekstremt chokerende for et barn at stå midt i det kaos og se døde mennesker, fortæller Anne-Sophie Dybdal.

Børnetegningerne er dog ikke altid et billede af en helt konkret situation. Anne-Sophie Dybdal og hendes kollegaer ser ofte tegninger, som en kombination af mange forskellige indtryk, som barnet har med sig og går og tænker på.

- En børnetegning er som sådan ikke et snapshot af de konkrete erindringer, men de fortæller os, hvad barnet kæmper med i sit hoved. Det er ikke sikkert, at de ting, de tegner på papiret, er sket på samme tid, selv om det kommer med i samme tegning. Og det er heller ikke altid, noget barnet selv har oplevet, men enten hørt om eller været i nærheden af, siger hun og forklarer:

- Vores erfaring med børnetegninger er, at de kan bruges som en utrolig god måde at starte en samtale med et barn, men vi bruger dem ikke til at fastslå, hvad der konkret er sket, siger hun.

Alle undersøgelser, der handler om, hvordan krigstraumatiserede børn klarer sig videre i livet, viser, at en række faktorer er afgørende for om barnet vokser op og får et godt liv. Velfungerende familie, tryg hverdag, normal hverdag.

- Selv om barnet har fået lavet nogle store huller i sin barndom på grund af krigen, så kan det stadig lade sig gøre at få et godt liv. Det vigtigste er, at man får ro og stabilitet omkring sig, at man kommer i skole og får kammerater og at ens forældre har det godt. Den velfungerende familie og den trygge og almindelige hverdag betyder alt, siger Anne-Sophie Dybdal.

Tidligere på ugen mødte Go'morgen Danmark-vært Louise Wollf syriske flygtningebørn i Jordan. Her mødte hun blandt andet 12-årige Muhammed, der ud fra sin tegning kunne fortælle, hvordan hans onkler var blevet dræbt.

- Så kom de onde og dræbte mine to onkler. De begyndte at dræbe og ødelægge alt. Derefter hældte de de dræbtes blod i gryder, siger den 12-årige dreng, som du kan se i videoklippet øverst i artiklen.

Af de fire millioner syrere, der er flygtet fra Syrien anslås halvdelen ifølge Red Barnet at være børn.

T2Toolbox embed