Kritikken hagler ned over Ungarn efter tåregas mod flygtninge

af Keld Vrå Andersen

Ungarn bliver kritiseret fra alle sider, efter ungarsk politi onsdag brugte tåregas og vandkanoner for at forhindre flygtninge i at krydse grænsen mellem Serbien og Ungarn.

FN’s flygtningeorganisation kalder dagens billeder fra grænseområdet for ”chokerende og triste”, mens FN’s generalsekretær Ban Ki-moon kalder behandlingen af flygtningene for ”uacceptabel”.

- Mennesker, der bliver udsat for klyngebomber og brutalitet i deres eget land, vil fortsætte med at søge en tilværelse et andet sted, sagde Ban Ki-moon i en telefonsamtale med Ungarns premierminister Viktor Orban i dag.

Den serbiske regering kritiserer Ungarn og har ”protesteret så stærkt det er muligt”.

- EU må reagere og sikre, at Ungarn opfører sig i overensstemmelse med europæiske standarder, siger den serbiske premierminister Aleksandar Vucic.

Også flygtningene var vrede over dagens begivenheder:

- Vi er flygtet fra krig og vold og havde ikke forventet brutalitet og inhuman behandling i Europa, sagde en af flygtningene, Amir Hassan fra Irak, til nyhedsbureauet AP.

Hør fotograf Rasmus Flint Pedersen fra Ekstra Bladet berette, hvordan han oplevede tåregas og slag med knipler. Han befandt sig midt i urolighederne, da de var allerværst:

Urolighederne har bølget frem og tilbage hele dagen. Fra den ungarske side af grænsehegnet har ungarsk politi brugt tåregas og vandkanoner, mens flygtninge har kastet med sten fra den serbiske side af hegnet.

På et tidspunkt opstod der en åbning i hegnet, hvor politi og flygtninge kom i direkte kontakt – og hvor flere flygtninge og mediefolk har forklaret, at ungarsk politi for meget hårdt frem mod flygtningene.

Nedenfor forklarer TV 2's Søren Søgaard Jensen, hvordan lukningen af grænsen mellem Ungarn og Serbien har betydet, at flygtninge allerede er begyndt at finde andre ruter gennem Europa:

Onsdag aften er situationen ved grænseovergangen nogenlunde rolig. Serbisk politi har fået flygtningene til at trække sig væk fra grænsehegnet, så parterne ikke står lige overfor hinanden.

Den ungarske regering fastholder, at politiaktionen var en nødvendig reaktion på angreb fra flygtningenes side.

- Disse mennesker er ikke fredelige. De ønsker ikke bare at passere gennem Ungarn, sagde regeringstalsmanden Zoltan Kovacs onsdag aften.

Den ungarske regering har i forlængelse af dagens begivenheder meddelt, at grænsen til Serbien vil forblive lukket i 30 dage.

Det har allerede betydet, at flygtningestrømmen op gennem Europa er begyndt at søge nye veje. Kroatisk politi har eksempelvis opgjort, at næsten 900 personer er kommet fra Serbien til Kroatien alene i dag.

Se flygtningenes ruter op gennem Europa. Klik på kortet og læs mere:

T2Toolbox embed

EU's asylpolitik - hvem er ansvarlig for flygtningene?

Generelt om Dublin-reglerne

Formålet med den såkaldte Dublin-forordning er at sikre, at en asylansøgning, der indgives i EU, kun behandles af ét af landene.

Forordningen fastlægger en række kriterier for hvilket EU-land, der er ansvarligt for at behandle en asylansøgning. Det drejer sig bl.a. om familie, lovligt ophold i andre Dublin-lande, visse ulovlige indrejser i et Dublin-land og tidligere asylansøgninger i Dublin-lande. Hvis det ikke er muligt at fastslå, at et andet EU-land er ansvarligt for at behandle asylsagen, skal landet selv behandle asylansøgningen.

Dublin-reglerne finder kun anvendelse, hvis en udlænding enten søger asyl i Danmark eller har søgt asyl i et andet EU-land. Udlændinge, som ikke søger asyl i Danmark, og som ikke har søgt asyl i andre EU-lande, er ikke omfattet af Dublin-reglerne.

Efter Dublin-reglerne vil det første EU-land, som en udlænding er rejst ulovligt ind i (dvs. over den ydre grænse), som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle udlændingens asylansøgning.

Som eksempel vil Italien som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle en asylansøgning, hvis asylansøgeren er kommet over EU’s ydre grænse ved at indrejse ulovligt i Italien (f.eks. over Middelhavet).

Tilsvarende vil Danmark kunne blive ansvarlig for at behandle en asylansøgning, hvis det viser sig, at en person, der senere søger asyl i EU, er kommet ind i EU ved ulovligt at passere den ydre grænse i Københavns Lufthavn (på et fly fra et ikke-Schengenland).

Reglerne skal ses i lyset af bl.a., at de lande, som har en ydre grænse som udgangspunkt har et særligt ansvar – og særlige muligheder – for at sikre, hvem der indrejser, herunder gennem systematisk grænsekontrol.

Særligt om transitlande

Det forhold, at en udlænding er rejst gennem et eller flere EU-lande – og i den forbindelse har passeret en eller flere indre grænser i EU – medfører som udgangspunkt ikke, at disse lande bliver ansvarlige for at behandle den pågældendes asylsag efter Dublin-reglerne. Det gælder uanset, om det er det første land, hvori udlændingen bliver registreret af myndighederne.

Danmark vil derfor heller ikke i udgangspunktet kunne tilbageføre personer, der søger asyl i Danmark til Tyskland, efter Dublin-reglerne med den begrundelse, at de pågældende er rejst gennem Tyskland (over de indre grænser), hvis de pågældende ikke har søgt asyl der. Det gælder, uanset om de tyske myndigheder har registreret dem eller ej.

På samme måde vil Danmark i udgangspunktet heller ikke blive ansvarlig efter Dublin-reglerne for udlændinge, som er rejst gennem Danmark (over de indre grænser), og som søger asyl i et andet Dublin-land – f.eks. Sverige – hvis de ikke har søgt asyl i Danmark. Det gælder, uanset om de bliver registreret i Danmark eller ej.

Betydningen af registrering og opslag i EU’s asylfingeraftryksregister

I tilfælde, hvor en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark, er myndighederne – uanset om personen ønsker at søge asyl i Danmark eller ej – forpligtet til at fastlægge personens identitet, herunder undersøge om personen er registeret i Eurodac (EU’s fingeraftryksregister over asylansøgere) som asylansøger i et andet EU-land. Er dette tilfældet, skal sagen behandles efter Dublin-reglerne.

Det forhold, at de danske myndigheder undersøger identitet på udlænding med ulovligt ophold i Danmark, herunder foretager oplag i Eurodac (EU’s fingeraftryksregister over asylansøgere) medfører ikke i sig selv, at Danmark bliver ansvarlig for behandlingen af asylsagen, hvis personen efterfølgende søger asyl i et andet EU-land.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet - Asyl- og Visumkontoret