Udland

Ungarn vil sende asylansøgere tilbage til Serbien

Ungarn vil afvise asylansøgere, der forsøger at krydse grænsen fra Serbien, hvis ikke de i forvejen har prøvet at søge asyl i nabolandet mod syd.

Det siger en regeringstalsmand mandag, og premierminister Viktor Orbán bekræfter, at det vil være tilfældet fremover.

Orbán, en stor modstander af at lade migranter og flygtninge komme til EU, tror, at Ungarn kommer til at sende mange mennesker retur til Serbien, der ikke er en del af EU-fællesskabet.

- I tilfælde, hvor man har flygtninge, vil vi spørge, om de har søgt om asyl i Serbien. Hvis de ikke har gjort det, vil de blive afvist, da Serbien er et sikkert land, siger Orbán ifølge ungarsk TV2.

Serbien lever ikke op til kriterier for at huse flygtninge

Allerede i juli erklærede regeringen i Budapest, at Serbien var "sikkert" for flygtninge.

Den beslutning har FN's flygtningeorgan, UNHCR, kritiseret, og menneskerettighedsgrupper siger, at Serbien ikke lever op til nogen af kriterierne, der skal til, for sikkert at huse flygtninge.

Kriterierne er blandt andet, at flygtninges asylansøgning behandles ordentligt, samt at de vil modtage nødvendig beskyttelse og støtte.

Jernbanespor afspærret

Beslutningen om at sende asylansøgere retur til Serbien er en del af et nyt ungarsk forsøg på at dæmme op for den strøm af mennesker, der kommer til landet efter at være rejst fra primært Mellemøsten og Nordafrika.

Myndighederne i Ungarn har også afspærret et jernbanespor, som titusindvis af migranter og flygtninge har fulgt til fods for at komme til EU.

- Vi vil starte en ny æra. Vi vil stoppe strømmen af illegale migranter ved vores grønne grænser (skovområder, red.), siger regeringstalsmand Zoltán Kovács.

Politiet har registreret, at flere end 190.000 migranter og flygtninge er ankommet til Ungarn i år - mandag krydsede 9000 personer grænsen.

Imens arbejder Ungarn med at færdiggøre et 3,5 meter højt hegn på sin 175 kilometer lange grænse mod syd. Det ventes at stå færdigt til oktober.

  1. Sverige

    Sveriges behandling af asylansøgere efter asylsagsbehandling. 
    I tilfælde af at asylansøgeren får accept gives en opholdstilladelse på fem år. Asylansøgeren får også økonomisk hjælp inden de har opnået opholdstilladelse i Sverige. 
    Ydelsen ligger på 120-250 dollar (789 -1643 kroner).
    Efter man opnår opholdstilladelsen stiger beløbet til 900-1100 dollar (5924 - 7241 kroner). Familiesammenføringen tager 10-16 måneder.
    For at opnå svensk statsborgerskab går der 4-5 år efter at have opnået opholdstilladelse.

  2. Tyskland

    Tysklands behandling af asylansøgere efter asylsagsbehandling. 
    Tyskland giver et sted mellem 1-3 års opholdstilladelse og hjælpeydelsen ligger på 223-334 dollars (1468-2199 kroner) inden de har opnået opholdstilladelse og stiger til 412-434 dollars (2712-2857 kroner) efter opnåelse af opholdstilladelse.
    Familiesammenføringen efter at have opnået opholdstilladelse tager 3-5 måneder. Muligheden for at få tysk statsborgerskab, efter at have opnået opholdstilladelse, tager 6-8 år.

  3. Norge

    Norges behandling af asylansøgere efter asylsagsbehandling. 
    Norge giver tre års opholdstilladelse, hvis man får accept. 
    Hjælpeydelsen ligger på 400-500 dollar (2633-3291 kroner) og stiger til 1300-1600 dollar (8558-10532 kroner) efter at have opnået opholdstilladelse. 
    Familiesammenføringen tager 6-9 måneder og muligheden for statsborgerskab tager 3-7 år.

  4. Østrig

    Østrigs behandling af asylansøgere efter asylsagsbehandling. 
    Giver opholdstilladelse efter 1-5 år og hjælpeydelsen inden man har opnået opholdstilladelse ligger på 55-278 dollars (362-1830 kroner) og stiger til 737-1076 dollars (4851-7083 kroner) efter at man har opnået opholdstilladelse. 
    Familiesammenføringen tager 1-6 måneder og der er mulighed for at få statsborgerskab efter 5 år.

  5. Holland

    Hollands behandling af asylansøgere efter asylsagsbehandling. 
    Man kan få opholdstilladelse i 5 år og hjælpeydelsen ligger på 245-278 dollars (1612-1830 kroner) og beløbet stiger til 1002-1448 dollars (6596-9532 kroner) efter at man har opnået opholdstilladelse. Familiesammenføringen tager tre måneder efter at have opnået opholdstilladelse, og man kan søge hollandsk statsborgerskab efter 3-5 år.

  6. Danmark

    Danmarks behandling af asylansøgere efter asylsagsbehandling. 
    Hvis man opnår opholdstilladelse får man fem års opholdstilladelse og hjælpeydelsen ligger på 985-1117 kroner. Den stiger til 6243-6572 kroner efter at have opnået opholdstilladelse. 
    Familiesammenføring tager 3-7 måneder. 
    Man kan søge dansk statsborgerskab efter 5-8 år. 

Derfor skriver TV 2 'flygtninge og migranter'

TV 2 modtager en del henvendelser fra seere og læsere, der mener, vi bruger de forkerte termer om de mange mennesker, der i denne tid strømmer til Danmark. 

I hovedtræk dækker de forskellige begreber over følgende: 

  • Asylansøger: En person, der har søgt om asyl i et givent land.
  • Flygtning: En person, der har opnået at få asyl.
  • Indvandrer: En person, der har fået opholdstilladelse til at være i et andet land.
  • Migrant: En person, der er rejst til et andet land.

I daglig tale kaldes mange for flygtninge. Mange vil også mene, at hvis man for eksempel flygter fra fra krig i Syrien, er man flygtning – selvom man endnu ikke har fået asyl.

Derfor har TV 2 valgt, at de, der er på flugt fra krig og personlig forfølgelse, kaldes flygtninge. Også selvom de ikke har fået asyl. Resten omtales som migranter. Består gruppen af både flygtninge og migranter, kalder vi dem begge dele. 

Det går pengene til

Pengene fra TV 2 og DR's indsamlingsshow den 20. septembber går til nødhjælp til de mennesker, der er flygtet til bl.a. Jordan, Libanon, Tyrkiet, Egypten og Irak og til de internt fordrevne inde i Syrien.

12 forskellige nødhjælpsorganisationer får del i de indsamlede midler: Dansk Flygtningehjælp, UNICEF Danmark, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, ADRA Danmark, Red Barnet, Læger uden Grænser, Mellemfolkeligt Samvirke, SOS Børnebyerne, CARITAS Danmark, Mission Øst og Dansk Folkehjælp.