Udland

14 år siden i dag: Hvor var du den 11. september 2001?

11. september 2001.

Det er en dag, som sidder fast i de flestes hukommelse. Det samme gør billederne af de to rygende tårne på World Trade Center i New York, der styrtede sammen og tog livet af næsten 3000 amerikanere.

Fredag er det 14 år siden, at USA blev ramt af historiens mest dødelige terrorangreb.

Tidligt om morgenen blev fire fly kapret af terrorister. Klokken 8.46 fløj det første fly ind i World Trade Centers nordlige tårn, og mindre end et kvarter senere - mens ingen endnu vidste, hvad der foregik - fløj fly nummer to ind i det sydlige tårn.

Mens resten af kloden så til på tv-skærme verden over, ramte det tredje angreb en halv time senere, klokken 9.37, da et tredje fly styrtede ned i Pentagon i Washington D.C. Det fjerde fly styrtede ned i staten Pennsylvania, da der opstod kampe mellem kaprerne og passagererne om bord.

Lige her kan du læse minut for minut, hvad der skete den 11. september 2001 - og du kan se optagelser fra angrebet øverst i artiklen.

Mindes med lys

Dagen forandrede verden, og blandt andet flysikkerheden blev kraftigt skærpet for at forhindre at noget lignende nogensinde skulle kunne gentage sig.

Hvert år på dagen for angrebet mindes amerikanerne den tragiske dag med mindehøjtideligheder.

Aftenen før, den 10. september, markerer New York traditionen tro dagen med mindesmærket Tribute in Light, hvor to kraftige lysstråler skyder op i nattehimlen som et minde om ofrene for angrebet på World Trade Centers tårne i 2001. 

De fleste af os husker tydeligt, hvor vi var, og hvad vi lavede, da nyheden om terrorangrebene i USA kom den 11. september 2001. Del dit minde med os på vores Facebook-side her: