Derfor har flygtningenationen Ungarn "glemt" sin fortid

Til næste år kan ungarerne højtideligholde 60 året for den heroiske folkeopstand mod Sovjetunionens besættelse af deres land.

Til næste år kan ungarerne højtideligholde 60 året for den heroiske folkeopstand mod Sovjetunionens besættelse af deres land. Ungarerne kæmpede for at blive fri for politisk undertrykkelse og fattigdom. De kæmpede modigt for deres frihed i 1956, men de tabte. Sovjetunionen fastholdt grebet om landet indtil 1989. Men begivenheden fik stor betydning både Vest og Øst for Jerntæppet. Den cementerede, at Vesten ikke blandede sig militært i interne problemer bag Jerntæppet. Og den cementerede opfattelsen i Vesten af Sovjetunionen som en brutal militærmagt, der undertrykte demokratiske initiativer i de nabolande, Sovjetunionen besatte.

Det var først 12 år efter, i 1968, at der igen kom demokratiske opstande bag Jerntæppet. Og der skulle gå over 40 år efter opstanden i Ungarn, før Jerntæppet endeligt faldt. Men heltene fra opstanden i 1956 bliver aldrig glemt.

200 000 ungarere flygtede i forbindelse med opstanden i november 1956. I alt 180 000 over grænsen vestpå og ind til Østrig. 20 000 sydpå over grænsen ind til det, der dengang hed Jugoslavien. Derefter blev de ungarske flygtninge fordelt i 37 lande. De fleste klarede sig godt. Der var indsamlinger til flygtningene over hele verden. Også i Danmark. På den skole, jeg gik på i Aarhus, fik vi besøg af ungarske skolebørn. Vi sang ”Vor Gud han er så fast en borg” til morgensang sammen med flygtningene.

En sovjetisk kampvogn i Budapest ved opstanden i 1956.
En sovjetisk kampvogn i Budapest ved opstanden i 1956. Foto: Wikimedia Commons

Da Det sovjetiske Imperium begyndte at vakle i slutningen af 1980-erne, var det en ungarsk grænsebetjent, der i forsommeren 1989 klippede hul i pigtråden på grænsen mellem Ungarn og Østrig, altså i det Jerntæppe, der dengang delte Europa. DDR turister i Ungarn styrtede derefter over vestpå gennem hullet i hegnet. Det blev begyndelsen til imperiets kollaps, i november faldt Muren i Berlin.

Så flygtningestrømme og hegn er ikke fremmede fænomener i den ungarske bevidsthed.

Ungarske flygtninge forlader deres hjem i 1956
Ungarske flygtninge forlader deres hjem i 1956 Foto: Polfoto

I dag er Ungarn et gennemgangsland på Balkan Ruten for flygtninge, der enten er på vej væk fra fattigdom, undertrykkelse og krig i deres hjemlande udenfor Europa - eller en blanding af det hele. Ruten starter i Tyrkiet, derefter går den via EU-landet Grækenland til Serbien og Makedonien, der ikke er i EU, og så tilbage ind i EU til Ungarn. Derefter videre til Østrig og til Tyskland.

150 000 flygtninge er kommet gennem Ungarn i år, blot i august var det over 50 000. Det er mange mennesker i et land med godt 9 millioner mennesker. Men de bliver ikke i Ungarn.

Det hegn, den ungarske regering har opført langs grænsen til Serbien, holder ikke flygtningene væk. I dag er det muslimer, der går gennem et hul i et hegn som i sin tid DDR-tyskerne. En opinionsundersøgelse viser, at 75 pct af ungarerne ikke tror, hegnet har nogen virkning udover den symbolske betydning. 56 pct af ungarerne syntes, det var en dårlig ide at lave hegnet. Nok først og fremmest, fordi hegnet ikke virker. For det store politiske flertal i Ungarn udgøres af partier, der er stærkt kritiske overfor indvandring. De er Fidesz, der er regeringspartiet, og Jobbik, det næststørste parti. Begge partier er også imod EU kvoter til fordeling af flygtninge. Den nationale regering vil selv bestemme. Så regeringen har formodentlig flertallets støtte i at holde så mange flygtninge ude af Ungarn som muligt.

Viktor Orban taler i Budapest
Viktor Orban taler i Budapest Foto: Scanpix

Paralleller til fortiden afvises. Den ungarske premierminister Viktor Orban har med en ræv bag øret sagt ja til, at hegnet nede på grænsen mellem Ungarn og Serbien er det samme som Jerntæppet i sin tid. Men denne gang er Jerntæppet for vores egen skyld! sagde han så. Underforstået i ungarernes øjne er det positivt at holde fremmede ude. Folk her føler ingen overvældende forpligtelse til at hjælpe dagens flygtninge, skønt mange familier selv har oplevet mennesker på flugt engang.

For vore dages flygtninge opfattes af mange ungarere som en trussel imod Europa. Ungarn har historisk, på grund af sin geografiske placering, været fronten imod muslimsk aggression i Europa, repræsenteret af osmannerne, altså tyrkerne. Balkan lige syd for var besat af tyrkerne i århundreder. Og fra 1541 til 1686 var også Ungarn besat af tyrkerne. Det lærer alle ungarske børn om i skolen. Ungarn var med til at puffe tyrkerne ud af Europa, så deres land blev selvstændigt igen og fortsat romersk-katolsk. Det er ungarerne stolte af.

Ungarske grænsevagter ved hegnet til Serbien.
Ungarske grænsevagter ved hegnet til Serbien. Foto: Scanpix

Biskoppen i Sydungarn hedder Kiss-Rigo. Han har derfor erklæret sig uenig med sin boss Pave Frans, der i søndags sagde, at europæiske katolikker skal hjælpe flygtningene. Biskoppen mener ikke, at der er tale om en flygtningestrøm. Han kalder det en invasion af muslimer, der vil overtage vores kultur. De skal ikke ind.

Vi europæere har en lang historie, den er både blodig og indviklet. Mens jeg har skrevet det her, er der formodentlig kommet nogle hundrede flygtninge ind i Ungarn gennem hegnet nede på grænsen til Serbien.

Hvem er Ulla Terkelsen?

Født den 15. maj 1944 i Aarhus.

Uddannet ved Demokraten i Aarhus.

Har været korrespondent et utal af steder. Heriblandt London, Washington og Kabul.

Har været ansat på TV 2 siden 1987.

Lagde i 2002 navn til et teaterstykke på Aveny-T.

I 2011 åbnede en café i Aalborg med navnet Ulla Terkelsen, London.

Har bl.a. vundet Publicistprisen i 2007 og Den Berlingske Journalistpris i 2005.

Forfatter til flere forskellige bøger. Seneste Vi kan sove i flyvemaskinen fra 2011.