Udland

Japans militærlov får tusinde til at protestere

120.000 demonstranter i alle aldre var i dag samlet i gaderne rundt om parlamentet i Japans hovedstad Tokyo. Japanerne protesterer mod et omstridt lovforslag, der kan bane vejen for, at japanske tropper igen må deltage i kamphandlinger. Ændringer der, som den japanske premierminister Shinzo Abe siger, er nødvendige for at beskytte Japan.

Mami Tanaka på 35 deltog i søndagens demonstration med sine tre børn. Hun forklarer, hvorfor hun er mødt op for at demonstrere:

- For at vi ikke mister flere liv i krig. Hvis vi ikke gør noget nu, så tror jeg, at Japan vil ændre politik til det værre. Det er derfor, vi er her i dag. Lad os alle kæmpe for det, siger hun.

Ifølge Marie Højlund Roesgaard, der er lektor i Japanstudier og jævnligt rejser rundt i landet, er det langt fra en overraskelse, at så mange japanere har valgt at gå på gaden i dag.

- Japanerne er vokset op med demilitariseringsprojektet i skolerne, og det er utænkeligt for de fleste japanere, at det kan være en god ide at sende japanske mænd med våben ud i krig. Man har simpelthen opdraget japanerne til at tænke, at det gør man ikke. 

Massiv modstand

Der har været mange lignende demonstrationer de seneste par måneder, men ifølge Asger Røjler Christensen, der er Japanekspert og til dagligt bor i Tokyo, er det ekstraordinært, at der er så mange på gaden i dag.

- Det faktum, at de har kunnet samle så mange, viser, at der er en massiv modstand mod lovforslaget blandt japanerne. Samtidig er der rigtig mange af de store japanske medier, der omtaler demonstrationen i dag, og det har de ikke gjort på samme måde tidligere, siger han.

Der er gode grunde til, at dagens demonstration har kunnet trække så mange til. Meningsmålinger viser, at 62,4 procent af japanerne er imod lovforslaget som det ser ud nu.

En politisk dværg

Det er paragraf 9 i forfatningen, der siden anden verdenskrig har begrænset japansk militær til kun at skulle forsvare landet. En bestemmelse der forhindrer, at Japan kan bruge militær magt og dermed spille en markant rolle på den internationale scene. Landets premierminister kæmper for at ændre den position. 

- Det har været en af de ting som Abe og hans ligesindede synes er unormalt. Japan har den tredjestørste økonomi i verden, men har meget lidt politisk magt. Japan er en politisk dværg og økonomisk kæmpe og som premierminister drømmer Shinzo Abe om at få de to ting til at passe bedre sammen, fortæller Marie Højlund Roesgaard, lektor i Japanstudier. 

Hvis forfatningen bliver ændret, så vil det betyde, at japanske tropper for første gang siden Anden Verdenskrig kan kæmpe i udlandet. Lovgivningen er blevet vedtaget af Japans underhus og forventes at blive godkendt af det øverste kammer. 

Abe er presset fra alle sider

Premierminister Shinzo Abe er presset fra flere sider. Foran parlamentet og i Tokyos gader står de mange demonstranter, der kæmper for at Japan har en fortsat pacifistisk rolle. Øst for Japan presser USA for, at Japan påtager sig ansvar og opruster.

- Under Golfkrigen og under Irakkrigen støttede Japan krigene med penge, men ikke med kød og blod. USA er trætte af, at den tredjestørste økonomi i verden ikke sender bevæbnede soldater i krig, fortæller lektor i Japanstudier, Marie Højlund Roesgaard. 

Japans naboer til vest, Kina og Sydkorea er omvendt vokset op med klare minder fra Anden Verdenskrig. Hvilket ifølge Marie Højlund Roesgaard er grunden til, at Kina holder Japan ude fra at deltage i FN's Sikkerhedsråd.

- Abe har hele tiden været presset af sine asiatiske naboer, der ikke vil have, at Japan opruster militært. I Kina og Sydkorea står det klart, at det mest farlige er en japaner med et våben i hånden. Befolkningen er opdraget til at frygte japanerne, fortæller Marie Højlund Roesgaard. 

Omkring 300 demonstrationer mod lovforslaget, har været afholdt rundt om i Japan i denne weekend.

Fakta: Atombomberne i Japan udryddede hundredtusindvis

For 70 år siden blev Japan som det første og eneste land i verden hidtil offer for atombombers ødelæggelser.

* Atombomben "Little Boy" ramte Hiroshima 6. august 1945 og kostede umiddelbart omkring 70.000 mennesker livet.

* Inden årets udgang var dødstallet fra bomben steget til 140.000.

* Atombomben 9. august over Nagasaki kostede umiddelbart omkring 40.000 mennesker livet.

* Inden årets udgang var 74.000 mennesker døde i Nagasaki.

* Mange af de, der i første omgang overlevede, døde blandt andet af de brandsår, de pådrog sig, samt strålingsskader.

* Hiroshima er i dag en by med omkring 1,1 millioner indbyggere. Bilproducenten Mazda har en stor produktion her.

*Nagasaki er i dag en by med 430.000 indbyggere og ernærer sig blandt andet med turisme, herunder krydstogtskibe.

Kilde: dpa