Udland

Rejsen mod Europa - her søger flygtningene asyl

Østeuropa er blevet en indgang til Europa for tusindvis af flygtning og immigranter.

Serbien og Ungarn er ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat de to europæiske lande, der modtog flest asylansøgninger i løbet af årets fem måneder, når man sammenligner med antallet af indbyggere i landene.

Ser man dog på totaltallene er Tyskland dog klart den største modtager af asylansøgninger. 188.000 asylansøgninger modtog vores naboland mod syd i perioden januar til og med juli 2015. Det er 100.000 flere end samme periode sidste år.

TV 2 sætter fokus på flygtningekrisen

TV 2 sætter hele torsdagen fokus på den massive flygtningestrøm mod Europa. På TV 2 News og tv2.dk vil vi dagen igennem bringe nyheder, baggrund og debat om den historiske krise. Klokken 22.23 sender vi på TV 2 en times tema om temaet båret af vores korrespondenter, som vi har sendt ud på otte forskellige brændpunkter.