Udland

300.000 har krydset Middelhavet i år: Derfor er presset så stort

Vi ser dagligt billeder af flygtninge og migranter, der går i land ved Europas kyster, forcerer pigtrådshegn ved grænserne eller desperat forsøger at klatre om bord på lastbiler i håbet om en bedre tilværelse i Europa.

Tal, som FNs flygtningeagentur UNHCR frigav fredag, viser, at antallet af flygtninger og migranter, der har passeret Middelhavet i år, nu er over 300.000. Næsten 200.000 er ankommet til Grækenland, mens mere end 110.000 er gået i land i Italien. Omkring 2.500 har mistet livet eller er forsvindet på turen.

Men hvorfor lige nu? Hvor kommer de mange flygtninge og migranter fra? Og hvor mange får egentlig tildelt asyl i Europa?

Nogle af de spørgsmål vil vi forsøge at besvare i denne artikel.

Hvorfor kommer der så mange flygtninge lige nu?

Den primære forklaring på den ekstraordinært store flygtningestrøm lige nu skal findes i Syrien, Tyrkiet og Libyen. Det siger Martin Lemberg, der er adjunkt ved Københavns Universitet og til dagligt beskæftiger sig med europæisk asylpolitik.

- Hvis vi ser på årsager til, at folk flygter, så er konflikten i Syrien historisk. Især i forhold til, hvor mange, der flygter fra den, siger Martin Lemberg til TV 2.

Ifølge FN's seneste tal er 11,6 mio. mennesker - svarende til ca. halvdelen af Syriens befolkning - på flugt.  Langt de fleste - svarende til ca 7,6 mio. mennesker er på flugt internt i Syrien, mens knap 4 mio. syrere er flygtet til udlandet.

Læs også: Mød nogle af de syriske flygtninge, der er kommet til Danmark

- De er nu spredt ud i nærområderne, hvilket leder os videre til Tyrkiet. Her har de modtaget omkring to millioner syriske flygtninge alene. Og det er ved at være for meget for den tyrkiske regering, som er i gang med at bekæmpe ISIS og i stigende grad også kurderne i Irak - og som i det hele taget er i en ustabil situation, hvor de snart skal afholde et nyt valg, siger Martin Lemberg.

Dermed betyder den ustabile situation i Tyrkiet, at mange syriske flygtninge kan rejse videre mod Europa gennem Tyrkiet.

Det gør de blandt andet med hjælp fra menneskesmuglere. Læs historien om dem her: 6.500 for billet til gummibåd: Så meget tjener smuglerne

Men også i Libyen er der problemer med to forskellige regeringer og store udfordringer med at bekæmpe terrormilitsen Islamisk Stat, påpeger Martin Lemberg:

- Problemet er nu, at der ikke er nogen enkel hersker som Muammar Gaddafi, som EU kan lave aftaler med. Tidligere betalte man ham - i en meget kynisk udregning - så han standsede bådflygtningene fra at rejse mod Europa. Det kan man ikke nu, forklarer Martin Lemberg.

EU og FN satser på, at en politisk aftale kan skabe stabilitet i Libyen, men som det ser ud nu, har en aftale lange udsigter.

Hvor mange kommer til Europa - og hvordan?

Det er efterhånden blevet dagligdag med billeder af skibe, der ankommer til Kos, Sicilien eller andre steder i Europa med flygtninge og migranter om bord.

Alene i juli kom i omegnen af 50.000 migranter og flygtninge til græske øer, hvoraf størstedelen var fra Syrien.

Overordnet er der en række ruter, der benyttes for at komme til Europa. Her er et overblik:

Tallene fra det europæiske grænseagentur Frontex viser, at der allerede er kommet flere flygtninge og migranter til Europa i år end hele sidste år.  Agenturet har registreret 340.000 personer indtil videre - sidste år registrerede de 283.532 personer. I år regner Frontex med, at det endelige antal bliver meget større.

Det illustreres dagligt rundt omkring i Europa. Alene i juli registrerede man 107.500 personer, der illegalt fandt vej ind i EU. For eksempel er Ungarn, hvor dette billede blev taget den 26. august, under hårdt pres af de mange flygtninge og migranter. Her kravler en migrant under et pigtrådshegn ved den ungarske grænse til Serbien. 

Hvor mange søger asyl i Europa?

EU's asylagentur (EASO) udgav i juli dets årsrapport om asylsituationen i EU, hvor tallene viser, at over 660.000 mennesker søgte om international beskyttelse i EU samt Norge og Schweiz i 2014. 

I alt blev der tildelt asyl til 99.440 personer, mens 81.880 fik tildelt en anden form for ophold.  Ved udgangen af 2014 ventede over 500.000 mennesker på en afgørelse på deres sager i systemet.

Men rapporten peger også på, at tallene for 2015 bliver langt større. De seneste tal viser i hvert fald, at antallet af ansøgninger bliver ved med at stige. Frem til maj i år var der en stigning på 68 procent i forhold til samme periode sidste år.

Hvor mange søger asyl i Danmark?

I Danmark er der i år sket et markant fald i antallet af asylansøgere, hvis man sammenligner med sidste år.

Sidste år søgte 5595 personer asyl i Danmark mellem januar og juli måned. I år har 5174 personer søgt asyl i samme periode.

Her skal det dog nævnes, at 2014 var et rekordår med en fordobling i antallet i forhold til 2013.

Hvad gør EU?

EU er løbende i forhandlinger om, hvordan man skal tackle flygtningestrømmens pres på EU's grænser.

Men de enkelte medlemslande er uenige om, hvordan et eventuelt flygtningesystem skal skrues sammen. Der har blandt andet været tale om en kvotebaseret fordelingsordning - som enten skal være tvungen eller frivillig.

En tvungen kvoteløsning møder for eksempel modstand i en række østeuropæiske EU-lande.

Tyskland er et af de lande, der er hårdest presset af den store flygtningestrøm.  Her forventer man at modtage op mod 800.000 flygtninge - og derfor har især den tyske kansler Angela Merkel været aktiv i forsøget på at finde en løsning.

Senest mødtes hun i slutningen af august med sin franske kollega Francois Hollande, hvor de kom frem til et fælles ønske om at få indført en række europæiske modtagecentre for flygtninge og migranter i Sydeuropa.

Der er dog endnu ikke kommet en endelig afklaring.

Læs også: Eva Ravnbøls analyse af det store dilemma, EU-landene står over for

Af eksisterende regler på området er der Dublin-forordningen, som i grove træk går ud på, at ansvaret for asylbehandlingen ligger hos det medlemsland, der spiller den største rolle i asylansøgerens ankomst til EU.

Ofte tolkes reglen sådan, at det dermed er det første land, asylansøgeren ankommer til.  Men forordningen skaber grobund for debat, da der er uenighed om fortolkningen af forordningen i de tilfælde, hvor asylansøgeren så er rejst til et andet land - for eksempel for at blive forenet med familiemedlemmer.

Og især Grækenland har kritiseret den praksis, da en stor del af flygtningene ankommer til Grækenland først.

Sender man flygtninge og migranter tilbage igen?

I 2014 blev godt 161.000 personer i EU sendt tilbage til deres hjemlande - enten frivilligt eller ufrivilligt.

Der er dog en mærkbar forskel på de personer, der krydser EU's grænser illegalt, og de personer, der forlader EU.  FRONTEX konkluderer i en rapport, at de fleste, der krydser grænserne illegalt, ender med at søge asyl - og derfor ikke bliver hjemsendt.

Derfor er det primært borgere fra lande som Albanien, Pakistan, Ukraine, Marokko og Indien der vender tilbage til deres hjemlande.

Kilder: FRONTEX, EASO, UNHCR, OCHA, Eurostat, BBC, MIO, Udlændingestyrelsen

TV 2 sætter fokus på flygtningekrisen

TV 2 sætter hele torsdagen fokus på den massive flygtningestrøm mod Europa. På TV 2 News og tv2.dk vil vi dagen igennem bringe nyheder, baggrund og debat om den historiske krise. Klokken 22.23 sender vi på TV 2 en times tema om temaet båret af vores korrespondenter, som vi har sendt ud på otte forskellige brændpunkter.

22Skammelsen

Nyhedsvært Poul Erik Skammelsen giver dig overblikket over de vigtigste nyheder fra ind- og udland.

Du kan følge programmet mandag til torsdag på TV 2 klokken 22. 

Du kan også følge 22Skammelsen her:

Facebook

Twitter