OVERBLIK Derfor kastede USA atombomber over Hiroshima og Nagasaki

Det er i disse dage 70 år siden, at Hiroshima og Nagasaki blev ramt af atombomber og mere end 100.000 mennesker mistede livet.

Bombningerne af de to japanske byer har siden stået tilbage som et skrækeksempel på, hvordan krig kan føre til udvikling af masseødelæggelsesvåben med fatale konsekvenser til følge.

Forud for de to sprængninger var gået års planlægning, og der skulle derfor også gå mere end tre års krigsførelse, før amerikanerne brugte bomberne for første og eneste gang.

TV 2 giver dig her et kort overblik over, hvilke diplomatiske overvejelser der lå til grund for sprængningerne.

USA trådte ind i Anden verdenskrig

Den 7. december 1941 blev den amerikanske flådebase på Hawaii, Pearl Harbor, angrebet af japanske styrker, der satte store dele af den amerikanske stillehavsflåde ud af spillet.

Angrebet kom efter, at Japan havde ekspanderet kraftigt i Kina, og USA sidenhen udvidede sine økonomiske sanktioner mod landet.

Japanerne indledte en serie af diplomatiske forhandlinger med USA, der kulminerede i en note fra USA, som fra japansk side blev tolket som et ultimatum: enten skulle man godkende USA’s krav og afslutte den militære ekspansion i Kina eller gå i krig mod USA. Japan valgte krigen.

Angrebet på Pearl Harbor ses i dag som den umiddelbare årsag til, at USA trådte ind i Anden Verdenskrig.

Samarbejde om udvikling

USA og Storbritannien havde frem mod 1942 arbejdet hver for sig med at udvikle en bombe, men i 1942 besluttede USA’s præsident Franklin D. Roosevelt og premierminister for Storbritannien Winston Churchill at samarbejde.

Det skete under Manhattan-projektet, som under ledelse af fysikeren Robert Oppenheimer og general Leslie R. Groves blev sat til at undersøge mulighederne for at udvikle en atombombe. En udvikling, der skulle foregå i al hemmelighed, da man havde fået nys om, at tyskerne også var ved at knække koden til, hvordan man kunne udvikle en bombe.

Tyskland kapitulerede den 7. maj 1945 og gjorde en ende på Anden Verdenskrig. Nu mente mange af videnskabsmændene i projektet, at grundlaget for udviklingen af bomben var væk, da man ikke havde nogle indikationer på, at Japan var i besiddelse af den samme viden, og da man ikke ønskede, at USA skulle være de første, der brugte en atombombe.

Op mod 80.000 mennesker blev dræbt

Alligevel blev den første vellykkede prøvesprængning foretaget den 16. juli 1945 ved Alamogordo i New Mexicos ørken.

Mindre end en måned efter kastede bombeflyet Enola Gay, der var et B-29 bombefly, bomben ’Little Boy’ over Hiroshima, der var vigtig for Japan, da man havde meget materiel og tropper i byen.

Bomben var tre meter lang, 71 cm i diameter, vejede 4000 kg og slog øjeblikkeligt 60.000-80.000 civile ihjel. Bomben tilintetgjorde en stor del af byen, og varmen fra eksplosionen udløste brande i dagevis, som kostede mange af eksplosionens overlevende livet.

Kokura var målet

Bare tre dage senere lettede et B-29-bombefly kaldet Bockscar med atombomben ’Fat Man’ ombord med retning mod Nagasaki. Det var en af de største havnebyer i det sydlige Japan og af stor betydning for den japanske krigsindsats, da byen havde meget industri. Bomben var 2,34 meter lang, 1,52 meter i diameter, vejede 4545 kilo og cirka 30.000 personer mistede øjeblikkeligt livet ved angrebet.

Nagasaki-bomben var kraftigere end den i Hiroshima, men områdets geografi mellem bjergene begrænsede effekten. Bomben skulle have ramt byen Kokura, men på grund af vejrforhold blev den i stedet kastet over Nagasaki.

Omkring 140.000 mennesker menes at have mistet livet, når man medregner dem, der siden døde som følge af eftervirkningerne af de kræftfremkaldende radioaktive stoffer.

Japan overgiver sig

Det har i efterkrigstiden været en opfattelse af, at bombningerne af Japan var en af årsagerne til, at Japan den 15. august 1945 kapitulerede ved kejser Hirohitos allerførste radiotale.

Og det er da også alment kendt, at USA kastede bomberne, da man ville undgå at tabe menneskeliv, som en krig på landjorden ville medføre.

Den formelle overgivelse blev underskrevet 2. september 1945 ombord på det amerikanske krigsskib Missouri, der lå i Tokyo-bugten.

Beslutningen om at kaste bomberne blev taget under den nyvalgte amerikanske præsident Harry S. Truman.

Dansker var med til at vælge bombemål

Bomberne i Japan er de første og eneste af sin art i verdenshistorien, hvis man trækker de mange prøvesprængninger fra.

I 2008 kom det ifølge hidtil hemmeligholdte dokumenter frem, at den danske professor dr. Charles C. Lauritsen hørte til den absolutte inderkreds omkring J. Robert Oppenheimer og var med i den 13 mand stor gruppe, der udpegede målene for de to bomber.

Historien går imidlertid på, at de fire japanske byer, Hiroshima, Nagasaki, Kokura og Niigata, allerede i 1944 blev udpeget som bombemål.

USA har aldrig officielt undskyldt for drabet på de mange uskyldige i bombardementerne.

Kilder: denstoredanske, npr.org, bbc.co.uk.