Femårig pige overlevede Hiroshima-bomben: Som at se en hær af spøgelser

Det var en varm sommermorgen i Hiroshima, og femårige Yukibo Nakabushi var den første i børnehaven. Hun sad stille og legede, mens hun ventede på sine venner. Men legekammeraterne kom aldrig.

Klokken 8.15 for præcis 70 år siden i dag så hun i stedet et lysglimt efterfulgt af en øredøvende højt brag, og på kort tid forvandlede verdens første atombombe-angreb den japanske havneby til et inferno af død og ødelæggelse. 

Yukibo Nakabushi er i dag 76 år og en af Japans godt 183.000 overlevende - også kendt som "hibakusha" - efter de amerikanske atomangreb i 1945.Først i Hiroshima den 6. august og tre dage senere i Nagasaki. 

Minderne om begivenheden for 70 år siden har ætset sig fast i hukommelsen hos Yukibo Nakabushi og andre overlevende, skriver The Telegraph.

Huden hang i laser

Nakabushi blev reddet af en række tilfældigheder, selvom bomben sprang omkring halvanden kilometer fra børnehaven. Bygningen beskyttede hende fra varmestrålingen, og det lykkedes hende at nå ud af børnehaven, før lokalerne faldt sammen.

Hendes mor var knap så heldig. Atombomben eksploderede få hundrede meter fra det sted, hvor moren arbejdede, og hun blev øjeblikkeligt ramt af strålingen og fik alvorlige forbrændinger på hele kroppen.

Nakabushi glemmer aldrig, hvad hun så i minutterne efter angrebet.

- Bybilledet var fuldstændig forandret. Husene var væk, og vi så hundredvis af forbrændte mennesker gå rundt. De var tildækket af aske fra top til tå, og deres hud hang i laser fra forskellige dele af deres kroppe. Det var som at se en hær af spøgelser, fortæller Yukibo Nakabushi ifølge The Telegraph.

- Vi krydsede to broer, og det var et rædselfuldt syn. Lig og mennesker, der stadig var i live blev skyllet væk, tilføjer hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Mistede mor uden at opdage det

Nakabushi og hendes overlevende familiemedlemmer søgte herefter ly i en lille bygning. 

- Lugten var forfærdelig. De sårede bad om vand, men vi fik at vide, at vi ikke skulle give dem vand, da de alligevel ville dø efter den første tår. Og det var rigtigt. 

- Deres stønnen forsvandt, og folk døde en efter en. Min mor døde ved siden af mig den 8. august, uden at jeg opdagede det, siger Nakahushi, som også mistede sin onkel under atomangrebet. 

Her kan du se, hvordan bybilledet ser ud i dag i forhold til efter atomangrebet. Artiklen fortsætter under billedet

Ingen arme og ben

91-årige Sunao Tsuboi husker også tydeligt padehatteskyen for 70 år siden. Han var dengang på vej til teknisk skole, da kernevåbnet blev udløst i Hiroshima.

Trykbølgen fra bomben slyngede ham flere meter tilbage og slog ham bevidstløs. Da han vågnede, var han forbrændt på store del af kroppen og kunne knap nok gå. 

- Huse var væk. Der var lig overalt - ingen arme, ingen ben, alle var bare døde. Du så det og tænkte: "Var det her virkelig mennesker?", lyder det fra Sunao Tsuboi ifølge USA Today.

Han har siden dengang været indlagt 11 gange - i tre tilfælde var han ifølge lægerne tæt på at dø, skriver The Guardian. Han tager i dag medicin for flere sygdomme, blandt andet for kræft, som ifølge ham selv skyldes den radioaktive stråling under Hiroshima-angrebet.

Artiklen fortsætter under grafikken

Cirka 140.000 personer mistede livet inden årets udgang i 1945 som følge af Hiroshima-bomben og den radioaktive stråling. 90 procent af disse var døde inden for de første to uger. En stor del af havnebyens bygninger blev ødelagt af bomben og de efterfølgende brande.

Artiklen fortsætter under billedet

Overlevende stigmatiseret

Yukibo Nakabushi giftede sig som 25-årig og fik siden tre børn. Men for mange andre fortsatte kampen længe efter, at bomberne var kastet, Anden Verdenskrig var ovre, og de knuste byer var blevet genopbygget. 

Flere overlevende - og senere deres børn - blev stigmatiseret og afvist af Japans meget homogene samfund på grund af deres oplevelser under krigen, skriver The Telegraph.

Kvinder blev afvist af deres ægtefæller, som var bange for, at kvinderne ikke kunne føde sunde børn, og arbejdsgivere diskriminerede også hibakusha, hvilket gjorde det svært for folk at vende tilbage til arbejdsmarkedet. 

Atomangreb blev et tabu

I årtierne efter bombeangrebene holdt mange overlevende deres oplevelser for sig selv af frygt for konsekvenserne.

- Alle fra min forældres generation sagde til os, at vi ikke skulle fortælle nogen, at vi var hibakusha, fordi det måske ville påvirke vores mulighed for at blive gift, siger Yukibo Nakabushi.

Det sociale stigma ses stadig i dag. Senest efter jordskælvet i 2011, der forårsagede atomulykken på Fukushima-værket, skriver The Telegraph. Her var der meldinger om lokale beboere, der blev ignoreret på klinikker og i flygtningelejre af frygt for at "forurene" andre. 

Bombeangrebene i Hiroshima og Nagasaki er første og eneste gang, hvor et kernevåben er blevet anvendt i krig. 

Herunder kan du læse om udviklingen af atombomben: