Udland

Mød manden, der dræbte 100.000 med et enkelt tryk

Han voksede op i en kernefamilie med en hjemmegående husmor og en far, der var ejendomsmægler. Han blev gift og fik børn og flyttede til en lille by staten Nebraska. Han levede et på alle måder normalt liv. Bortset fra den dag i august 1945, hvor han på et øjeblik slog over 100.000 mennesker ihjel med et tryk på en enkelt knap.

Det gør Paul Tibbets til en af historiens største massemordere, men han fortrød aldrig og sov fint hver nat. Her følger historien om manden, der smed atombomben over Hiroshima.

Skulle have været læge

- Jeg har betalt din skolegang og givet dig penge til at rende efter piger. Men fra nu af er du på egen hånd. Hvis du absolut vil gå ud og blive slået ihjel, så gør det – jeg er skide ligeglad.

Sådan sagde Pauls far, Paul Senior, da sønnike meddelte, at han ville droppe ud af skolen for at blive pilot i det amerikanske flyvevåben. Lige siden han som dreng fik lov til at få en flyvetur under en lokalt karneval, havde junior drømt om at blive pilot.

Far havde andre planer og ville have sønnen til at blive læge, og i 1930’erne gjorde sønner, hvad de fik besked på og denne søn startede derfor på medicinstudiet. Men himlen trak så meget, at bøgerne blev lagt på hylden. Til gengæld skulle det hurtigt vise sig, at Paul Tibbets havde store evner som pilot.

Og hans mor fik hidset faderen ned.

Den rigtige mand til opgaven

Den 25. februar lod Paul Tibbets Junior sig indskrive i det amerikanske forsvar, helt uvidende om den afgørende rolle, han senere skulle komme til at spille for det amerikanske flyvevåben. Han startede karrieren som ydmyg rekrut på flyvestation Randolph Field in San Antonio, Texas. Her viste han evner ud over det sædvanlige, og han blev hurtigt forfremmet og fik status af pilot allerede efter et års træning.

Under en udstationering i Georgia traf han Lucy Wingate, der arbejdede i et stormagasin. De to blev gift uden at spørge hverken forældre eller overordnede om lov, og de fik den lokale avis til ikke at trykke deres navne. Mere opmærksomhed tiltrak Paul sig ved at excellere på jobbet. Samtidig nærmede endnu en verdenskrig sig.

Først fungerede han som privatpilot for general Patton, der senere blev en af de øverstkommanderende for de allierede styrker efter invasionen i Normandiet. Det vidste ingen naturligvis endnu, og lige så lidt vidste Paul Tibbets, hvad der ventede forude, da han en dag blev beordret til at stille på general Uzal Ents kontor.

- Jeg fik at vide, at jeg skulle medbringe mit tøj, for jeg ville ikke komme tilbage. Det tog jeg ikke megen notits af, det var bare endnu en opgave, fortalte Tibbets i 2002 i et interview i The Guardian.

Han troppede op på kontoret med militær præcision, og til stede var ud over generalen også en professor i kernekraft. Da døren var blevet lukket bag den unge pilot, blev han introduceret til en af de største hemmeligheder i det amerikanske militær.

- Vi har et program, som vi kalder Manhattan-projektet. Vi forsøger at udvikle en atombombe. Nu er vi nået til et punkt, hvor vi ikke kan komme videre, før vi har fly at arbejde med, fik han at vide af professor Norman Ramsey.

Da civilisterne havde forladt lokalet, fortalte generalen, at han nogle dage forinden var blevet præsenteret for tre navne blandt korpsets ypperste piloter. De to andre på listen havde højere rang end Tibbets, men da generalen spurgte flyvevåbnets leder til råds, faldt svaret prompte:

- Paul Tibbets er den rigtige mand til opgaven.

- Et helvedes stort brag

Tibbets fik til opgave at sammensætte og træne det hold, der forberedte at smide en atombombe mod to mål: Japans hovedstad Tokyo og et mål i Europa. Han valgte det samme hold, som han havde fløjet missioner over Europa med. Sammen blev de nu en del af kernen i Manhattan-projektet.

Men de blev ikke orienteret om, hvor voldsomt et våben, de skulle transportere i deres lastrum, og siden da lade falde over centrum af en japansk storby.

- Vi fik at vide, at den ville eksplodere med en kraft, der svarede til 20.000 ton dynamit. Jeg havde aldrig set så meget som et pund dynamit eksplodere. Men jeg fornemmede, at det ville blive et helvedes stort brag.

De fik samtidig at vide, at de ikke kunne smide bomben på samme måde, som man normalt gjorde: Ved at åbne lugen og fortsætte sin bane. Det ville blive nødvendigt at lave et sving på 159 grader for at undgå selv at blive destrueret af bomben. Derfor øvede holdet det skarpe sving og nåede frem til, at de havde 40-42 sekunder til at komme væk. Flyets hale rystede voldsomt, men det kunne lade sig gøre.

Tilbage var kun at vente på grønt lys.

Ud at lege med atomer

Det amerikanske luftvåben allierede sig med en norsk ekspert, der ud fra vind- og vejrforhold vurderede, at den 6. august var den optimale dag at smide bomben. Flyet og dets hemmelige last befandt sig på den amerikanske flådebase Tinian midt i Stillehavet. Affyringstidspunkt: 09.15. Mål: Hiroshima, Japan.

På den syv timer lange flyvetur valgte piloten for første gang at delagtigøre sin besætning i missionens natur. Han fortalte dem, at der var tale om ganske særlig bombemission.

- Min agterskytte var en vågen fyr, der svarede: ”Er vi mon ude for at lege med atomer i dag?” Jeg svarede, at han havde forstået situationen korrekt, og så gik jeg tilbage til cockpittet.

Også her fortalte han de tilstedeværende, at holdet inden længe ville smide historiens første atombombe.

- De lyttede intenst, men jeg så ingen forandring i deres ansigt. De var ikke idioter. Vi havde jo flyttet rundt på en af en de mærkeligst formede ting, vi nogensinde havde set.

Mød de overlevende fra Hiroshima og Nagasaki

Så venner dø

Så venner dø

Atsushi Hoshino var indsat på en våbenfabrik, da amerikanerne kastede Hiroshima-bomben. Mødet med to hårdt sårede venner efter angrebet har sat sig fast i hukommelsen.

En af kammeraterne var knap nok i live. Hele hans krop var forbrændt, sort som kul og angrebet af maddiker, som Hoshino forsøgte at fjerne med en pincet. Den anden kammerat var bevidstløs. Begge venner døde inden for kort tid.

- Selv i dag kan jeg ikke glemme billedet af de to venner, som var ofre for atombomben, siger den 87-årige japaner. 

Kilde: Reuters

Foto: Scanpix

Indlagt 11 gange

Indlagt 11 gange

Sunao Tsuboi var på vej til teknisk skole, da bomben sprang i Hiroshima.

Han blev slynget flere meter tilbage og slået bevidstløs. Da han vågnede, var store del af hans krop forbrændt, men han husker synet, der mødte ham:

- Der var folk, der råbte efter hjælp og kaldte på deres familie. Jeg så en skolepige, hvor hendes øje hang ud af øjenhulen. Folk lignede spøgelser. De blødte og forsøgte at gå, men kollapsede. Nogle havde mistet deres lemmer.

I dag er han 91 år. Han har været indlagt 11 gange og tæt på at dø i tre af tilfældene. Han har fået konstateret to former for kræft og tager også medicin for flere andre sygdomme.

Kilde: The Guardian

Foto: Scanpix

Alt var helt sort

Alt var helt sort

Shigeko Sasamori var 13 år og tæt på bombens epicenter.

Hun blev slået bevidstløs under angrebet og fik alvorlige forbrændinger i ansigtet og nakken.

- Da jeg vågnede, kunne jeg ikke se noget som helst. Det var helt sort. Jeg kunne hverken høre eller føle noget. Det var en død by, siger hun.

Hun er 83 år og har fået genskabt dele af sit ansigt ved hjælp af plastikkirurgi. Hun har både været ramt af tarmkræft og kræft i skjoldbruskkirtlen.

Kilde: The Santa Barbara Independent

Foto: Polfoto

Huden smeltede

Huden smeltede

Sumiteru Taniguchi var 16 år, da bomben ramte Nagasaki 9. august 1945 – tre dage efter Hiroshima-angrebet.

Han leverede post, da kernevåbnet blev udløst to kilometer derfra. Han blev ramt af varmestrålingen bagfra, og huden på hans ryg og venstre arm smeltede.

I dag er han 86 år og et symbol på de lidelser, som overlevende må døje med.

- Min ryg blev fuldstændig brændt ind til benene. Dele af min krop blev stiv, og mine ribben trykkede ind på mit hjerte og mine lunger. Det er stadig meget smertefuldt i dag, siger han.

Kilde: Reuters

Foto: Scanpix

Forbrændt bror

Forbrændt bror

Etsuko Nagano mistede både sin bror og sin søster som 16-årig, da bomben sprang i Nagasaki.

I 2007 medvirkede hun i dokumentarfilmen ´”White Light/Black Rain: The Destruction of Hiroshima and Nagasaki”, hvor hun delte sine oplevelser med omverdenen:

- Drengens ansigt var opsvulmet. Hans øjne var væk, og hans krop var fuldstændig forbrændt. Hans hud var revet i stykker og faldet af. Jeg kunne ikke forstå, at det var min bror. Men han var heldig – han nåede at høre min mors stemme, før han døde.

Kilde: Japan Times

Foto: Polfoto

Kvinde skreg

Kvinde skreg

86-årige Yoshiteru Kohata er pensioneret skolelærer. Han forsøgte i mange år at glemme dagene efter Nagasaki-bomben, hvor han hjalp de sårede og begravede lig.

Minderne plager ham stadig. For eksempel skriget fra en ung kvinde, der blev opereret af en militærlæge uden brug af bedøvelse.

- Selv i dag vælder tårerne op i mine øjne og mit bryst strammer til, når jeg fortæller historien.

Kilde: Haaretz

Foto: Scanpix

Et spark i røven

Som pilot var det Paul Tibbets, der holdt styr på koordinaterne og vidste, hvor bomben skulle smides for at træffe sit mål. Han talte ned: Et minut, 30 sekunder, 20, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2.

1.

Netop som han udtalte det sidste sekund, krængede flyets næse voldsomt opad: 5.000 kilo havde netop forladt lastrummet med kurs mod jorden. En historisk rejse, der varede blot 43 sekunder. Og så mærkede de trykbølgen oppe i flyet.

- Da det lykkedes mig at få flyet på ret køl, var hele himlen lyst op i de smukkeste lyserøde og blå farver, jeg nogensinde har set i mit liv. Det var bare fantastisk.

Bomben havde ramt jorden 09.15.15. 15 sekunder for sent, men målet var udslettet og missionen fuldført for Paul Tibbets og hans hold.

Det tryk, som besætningen mærkede, svarede til 2,5 G. På lægmandssprog beskriver Tibbets det som ”et spark i røven”. På det tidspunkt befandt de sig 16 kilometer væk. Nede i Hiroshimas gader var ødelæggelserne historiske.

Mødet med en tavs præsident

Efter hjemkomsten blev Tibbets inviteret op til præsident Truman sammen med resten af ledelsen af Manhattan-projekt. De andre blev hver især rost og lykønsket af præsidenten, der trykkede dem i hånden. Men da han nåede til piloten, var han tavs i 10 sekunder.

- Hvad syntes du selv, spurgte Truman langt om længe.

- Hr. præsident, jeg gjorde, som jeg fik besked på, svarede Tibbets.

Truman slog næven i bordet.

- Ja for helvede, og jeg er manden, der sendte dig afsted. Hvis du nogensinde hører noget dårligt om det, du har gjort, kan du henvise dem til mig.

Tredje bombe var klar

Efter den første bombe var blevet smidt over Hiroshima, var der radiotavshed fra japanerne i et par dage. Da den ønskede effekt var udeblevet, valgte den amerikanske præsident at smide endnu en bombe, denne gang over Nagasaki. Herefter gik der endnu en par dage, hvor japanerne endnu ikke have kapituleret, og så ringede Tibbets telefon. Det var chefen for luftvåbnet i Stillehavet.

- Har I flere af de satans tingester?

- Ja, det har vi, svarede Tibbets.

- Gør den klar. Du og dit hold skal flyve den.

Det endte med, at japanerne nåede at overgive sig, inden bomben nåede frem fra USA. Og Tibbets fik aldrig at vide, hvilket mål, der skulle have været det tredje.

Men han ville have gjort det uden at blinke, og selv i vore dage mener han, at atombomben kan spille en rolle i krige.

- Jeg ville ikke vente. Jeg ville udslette dem (fjenderne, red.).  Der vil dø uskyldige samtidig, men vi har aldrig kæmpet en krig uden at slå civile ihjel.

Mor var stolt

Pilot Paul Tibbets blev dekoreret for sin indsats under 2. Verdenskrig. Han fortsatte i flyvevåbnet, inden han blev militærattaché i Indien og siden direktør for et større udlejningsselskab af privatfly.

Det blev aldrig nødvendigt for ham at henvise nogen til præsident Truman, for han hørte aldrig noget dårligt om det, han gjorde den 6. august 1945.

Flyet, der smed historiens første atombombe, bar navnet Enola Gay – opkaldt efter hans mor, der i sin tid betalte den ene dollar det kostede at give sønnen sin første flyvetur på karnevallet i Miami. Og selv om hun ikke strøede om sig med store ord, har hans far fortalt, at moderen var stolt af sønnens indsats.

Paul Tippets døde 92 år gammel i 2007 og fortrød aldrig sit engagement i Manhattan-projektet. Ikke en eneste nat har han ligget vågen med skyldfølelse over, at han med et enkelt tryk på en knap dræbte over 100.000 mennesker.

- Jeg gjorde, som jeg fik besked på, Hr. Præsident.

Artiklen er baseret på forskellige historiske kilder, samt et længere interview med Paul Tippets, der blev bragt i The Guardian den 6. august 2002. 

Tidslinje: Udviklingen af atombomben

  1. 1896

    1. Den radioaktive stråling bliver opdaget

      Den franske fysiker Antoine Henri Becquerel opdager den radioaktive stråling.

    2. Elektronen opdages

      Den engelske fysiker Joseph John Thomson opdager elektronen. 

    3. Relativitetsteorien

      Albert Einstein præsenterer den specielle relativitetsteori.

    4. Atomkernen opdages

      Den engelske atomfysiker Ernest Rutherford opdager atomkernen.

    5. Bohrs atommodel

      Niels Bohr formulerer sin atommodel.

    6. Første kunstige grundstof-omdannelse

      Den engelske atomfysiker Ernest Rutherford står bag dem første kunstige grundstof-omdannelse.

    7. Neutronen opdages

      Den engelske fysiker James Chadwick opdager neutronen.

    8. Første kernespaltning

      Den italiensk-amerikanske fysiker Enrico Fermi foretager det, der viser sig at være den første kernespaltning.

    9. Første menneskeskabte kædereaktion

    10. Det hemmelige Manhattanprojekt

      USA og Storbritannien forener i 1943 deres atombombe-udvikling i det hemmelige Manhattanprojekt. Den amerikanske generalmajor Leslie R. grooves var leder af Manhatten-projektet.

    11. Første vellykkede prøvesprængning i New Mexico

      Den 16. juli blev den første vellykkede prøvesprængning foretaget i New Mexicos ørken.

    12. Første uran-235 atombombe kastes over Hiroshima

      Den 6. august blev den første atombombe af uran-235 kastet over Hiroshima. Ca. 80.000 mennesker blev dræbt øjeblikkeligt.

    13. Atombombe kastes over Nagasaki

      Den 9. august 1945 blev en atombombe med plutoniumladning kastet over Nagasaki.

22Skammelsen

Nyhedsvært Poul Erik Skammelsen giver dig overblikket over de vigtigste nyheder fra ind- og udland.

Du kan følge programmet mandag til torsdag på TV 2 klokken 22. 

Du kan også følge 22Skammelsen her:

Facebook

Twitter