Udland

Ni dræbte mangler på Utøyas nye mindested

Fire år efter terrorangrebet på Utøya 22. juli 2011 bliver mindestedet 'Lysningen' på øens højeste punkt indviet.

En indvielse, der markerer genåbningen af øen som AUF's faste tilholdssted for den årlige sommerlejr, der i år - fire år efter 69 mennesker blev dræbt på øen - for første gang bliver afholdt samme sted 7. til 9. august.

Men 'Lysningen' er ikke komplet.

Stålringen, der hænger på øens nordside, er kun mærket med 60 navne - familierne til de ni sidste dræbte har ikke ønsket, de skulle være en del af mindestedet.

- Det er ærgerligt, men jeg respekterer fuldt ud, at nogen af de efterladte ønsker at gøre det på den måde, siger Lisbeth Kristine Røyneland, der er leder for den nationale støttegruppen efter 22. juli-hændelserne til den norske avis Dagbladet.

Et privat mindested

Stålcirklen hænger frit, så man kan bevæge sig rundt om den og læse de 60 havne, der er skåret ud i metallet - tanken er, at ingen er først, ingen er sidst -  og samtidig kan ringen favnes af alle de kulturer, der var til stede på Utøya, da Anders Behring Breivik gik til angreb på de unge socialdemokrater.

Samtidig er mindestedet ifølge AUF tænkt som de efterladte og overlevendes private sted - i modsætning til de mindesteder, der bliver indviet i Oslo og på fastlandet ud for Utøya.

Men ni navne mangler - selvom der er gjort plads på ringen, så navnene senere kan blive skrevet mellem de øvrige dræbte, hvis de efterladte ombestemmer sig.

- Er dette en protestmarkering mod mindestedet, AUF eller Den nationale støttegruppe?

- Nei, jeg tolker det absolut ikke sådan. Det er helt naturligt, at nogen trænger til mere tid, siger Lisbeth Kristine Røyneland til Dagbladet.

Datteren besluttede at vente

Vanessa Svebakk er en af de forældre, som ikke har ønsket, at datterens navn skulle skrives på mindesmærket. Hun mistede sin 14-årige datter, Sharidyn Svebakk Bøhn, på Utøya.

- For mig har der ikke været nogen politiske motiver bag. Min datter var den yngste, som døde på Utøya, og hendes søskende er fortsat meget unge. Vi diskuterede det i familien, og der var blandede følelser omkring det, siger Vanessa Svebakk til Dagbladet.

- Min 11-årige datter sagde så, at hun ikke ønskede, at søsterens navn skulle være på mindesmærket, før vores yngste datter var gammel nok til at forstå det og godkende det. Det synes jeg var fint, og derfor ønskede vi at gøre det sådan, siger Vanessa Svebakk.

Ifølge AUF er alle efterladte familier blevet kontaktet og spurgt, om de ville give tilladelse til, at deres dræbte blev en del af mindestedet.

T2Toolbox embed