Udland

Ven blev angrebet af haj - Jeg er glad for at han er i live

Et kæmpe drama udspillede sig søndag til et surfstævne ud for Sydafrikas kyst, hvor den tidligere verdensmester Mick Fannings pludselig blev angrebet af en haj.

Episoden blev vist direkte på tv. Det lykkedes Mick Fanning at slippe fra mødet med hajen med livet i behold. Blandt andet med hjælp fra kollegaen Julian Wilson, der var meget bevæget efter episoden.

- Jeg så det hele, da den dukkede op bag ham. Jeg kan ikke engang tale om det, siger en tydeligt rørt Julian Wilson til World Surf League, mens hans stemme knækker helt sammen.

Hajen fik vristet Mick Fanning af sit bræt og i samme moment, kom der en stor bølge, så man ikke kunne se ham i et kort øjeblik.

- Jeg er bare glad for, at han er i live. Jeg troede ikke, at jeg kunne nå hen til ham i tide. Især da bølgen kom, og hans bræt var i den ene side, og han svømmede i den anden, der tænkte jeg, at den ville tage ham med under vandet, lyder det fra Julian Wilson. 

Julian Wilson var vidne til hele den dramatiske seance, og gjorde hvad han kunne for at hjælpe sin ven.

- Den kom frem og han var i brydekamp med den. Jeg så det hele. Han blev skubbet af sit bræt, og så kom der en bølge, og jeg tænkte – han er væk. Jeg følte, at jeg ikke kunne komme hen til ham hurtigt nok. 

Det lykkedes at få Mick Fanning sikkert i land. Hajen fik kun fat i hans bentov, så han var i stand til at give et interview lige efter episoden.

Du kan se interviewet her:

Se interviewet med Julian Wilson her: