Aldrig set før: Flok på 50 hajer spottet ved Englands sydkyst

Et hidtil uset antal hajer blev onsdag spottet i nærheden af den sydengelske by Selsey. En flok på omkring 50 hajer, der tilhører glathajfamilien og k

Et hidtil uset antal hajer blev onsdag spottet i nærheden af den sydengelske by Selsey. En flok på omkring 50 hajer, der tilhører glathajfamilien og kan blive 1,5 meter og veje op til 13 kilo, blev set svømme rundt i lavvandet ud for kysten.

Det imponerende syn var fuldstændig ”overrumplende”, fortæller Peter Hughes fra den britiske dyrevelgørenhedsorganisation RSPB ifølge International Business Times.

Han fik dog hurtigt fundet kameraet frem og filmede 'invasionen' - se de mange letgenkendelige finner bevæge sig rundt mellem hinanden i videoen øverst.

- Der var bare de her kæmpe fisk overalt i vand, der kun går til knæene, siger Peter Hughes og forklarer, at hajerne formentlig var kommet helt tæt på land for at finde krabber og andre dyr, de kunne spise.

Fantastisk sted for dyrelivet
- Vi vidste, at Medmerry med tiden ville blive et fantastisk sted for dyrelivet, men jeg tror ikke, at nogen havde forventet det her, siger Peter Hughes ifølge International Business Times.

Medmerry er det største kyst-naturreservat i Storbritannien, og den britiske miljøstyrelse (EA) igangsatte i 2011 et projekt, som udover at ruste områdets beboere mod kommende oversvømmelser også skulle forbedre forholdene for dyrelivet.

Ifølge mediet Chichester Observer har Medmerry-projektet på begge områder været en succes, og onsdagens haj-video er et klart bevis på det sidste.

Onsdag kunne TV 2 bringe historien om, hvordan badegæster på stranden ved Cape Cod i Massachusetts reddede en strandet hvidhajs liv - se redningsaktionen i videoen ovenfor.

Den mere end to meter lange haj havde formastet sig på land i jagten på havmåger og kunne ikke komme tilbage i havet, men det fik den hjælp til. 

Strandgæster pøsede saltvand på hajen for at holde den nedkølet og våd, indtil den lokale havnefoged kom til undsætning og fik slæbt den tilbage i havet.

Læs hele historien her: Vild video: Strandet hvidhaj reddet af badegæster

I Australien blev en gigantisk haj af arten brugde i sidste måned fanget i delstaten Victoria. Læs mere om den historie her, og se den kæmpe fangt komme på land herunder: