Udland

Nick Caves 15-årige søn død i tragisk ulykke

Den australske rockmusiker Nick Cave har mistet den ene af sine 15-årige tvillingedrenge Arthur og Earl.

Det bekræfter Nick Cave og hans kone Susie i en pressemeddelelse.

Deres søn faldt tirsdag fra klippen Ovingdean Gap tæt på familiens hjem i Brighton, East Sussex i England, hvor Nick Cave og familien har boet siden 1980.

Ovingdean Gap som Athur Cave faldt fra

Smuk, glad og elskelig dreng

Vidner har til medier fortalt, at de forsøgte sig med førstehjælp for at redde Arthur Caves liv. Det viste sig dog hurtigt, at han var så kvæstet, at hans liv ikke var til at redde.

Han døde senere på hospitalet i Sussex County.

- Vores søn Arthur døde tirsdag aften. Han var vores smukke, glade og elskelige dreng, skriver Nick og Susie Cave i pressemeddelelsen, hvor de også beder om fred og ro til at sørge i den svære tid.

Politiet efterforsker ikke Arthur Caves død som en forbrydelse.

Nick Cave er primært kendt som frontmand i Nick Cave And The Bad Seeds, men har også optrådt under navnet Grinderman.

Onsdag, dagen efter Arthur Caves død, er der placeret blomster ved klippen