Forstå nedturen: Den græske krise fortalt med grafik og kort

16x9

Mandag blev EU enige med den græske premierminister Alxis Tsipras om en aftale om økonomisk støtte til Grækenland.  Grækenland risikererede at ramm

Mandag blev EU enige med den græske premierminister Alxis Tsipras om en aftale om økonomisk støtte til Grækenland. 

Grækenland risikererede at ramme den økonomiske bund og gå statsbankerot, hvis ikke premierminister Alexis Tsipras kunne forhandle en ny hjælpepakke igennem over weekenden. Men hvordan er grækerne endt i sådan en svær knibe, og hvor slemt står det til? I artiklen her kan du blive klogere på den græske nedtur igennem interaktiv grafik og kontant data.

Før Grækenland fik euroen blev landet anset af investorer og kreditorer som et højrisiko-land. Det ændrede sig med den fælles mønt, som åbnede op for samme lånekurs som eksempelvis Tyskland. Det fik Grækenland til at tage for sig af varerne, i 2008 ramte finanskrisen, og da landet ikke kunne betale tilbage, var der ikke nogen kære EU-mor.

Siden er gælden bare vokset – og i dag er Grækenlands gæld pĂĄ cirka 2370 milliarder kroner, hvilket er næsten 180 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP). Til sammenligning har Danmark en gæld pĂĄ 45,2 procent af landets BNP. 

Intet arbejde at fĂĄ
Krisen i Grækenland har oven i en verdensomspændende finanskrise haft en negativ indvirkning pĂĄ beskæftigelsen i landet. Nye tal fra 2015 viser, at hver fjerde græker stĂĄr uden arbejde. Det er lavere end arbejdsløsheden var under Den Store Depression i USA i slutningen af 1920'erne. Sammenlign det græske arbejdsløshedstal med resten af EU i det interaktive kort herunder. 

Grækerne flygter fra landet
Den store arbejdsløshed og de usikre vilkĂĄr er tilsyneladende for meget for mange græske borgere. I hver fald er befolkningstallet styrtdykket siden 2010, hvor den græske gældskrise for alvor tog fat. Bemærk, at tallet rent faktisk var stigende ellers. Flugten fra moderlandet gør det kun sværere for Grækenland at bekæmpe krisen.   

DĂĄrlig til at indhente skat
Grækerne skylder cirka 2370 milliarder kroner væk, men de er heller ikke for gode til at hive de penge ind, som folket og virksomheder skylder statskassen. 

Hvis nogle læsere føler, at den græske krise har varet i evigheder, så kan de til dels have ret. Bliv klogere på hele forløbet - fra grækernes indførelse af euroen i 2002 til skæbneweekenden den dag i dag, der kan betyde en ny start eller et endeligt farvel til det græske samarbejde i EU - i tidslinjen herunder.

Den græske kurs mod katastrofe
2002
Grækenland indfører euroen
Scanpix
2004
Grækenland får advarsel af EU-Kommissionen
Det viser sig, at grækerne har forfalsket de Ă¸konomiske nøgletal, som i 2002 skaffede dem adgang til eurozonen, fordi den græske statsgæld udgjorde mere end 60 procent af BNP.
2009
22. oktober
Græsk kreditværdighed bliver nedgraderet
Scanpix
Det er den første af en lang række af nedgraderinger af Grækenlands kreditværdighed fra et de store, amerikanske kreditvurderingsfirmaer.
Den græske premierminister Georgios Papandreou annoncerer efterfølgende offentlige besparelser.
2010
Flere offentlige besparelser
Scanpix
Den græske regering fortsætter med nedskæringer i den offentlige sektor med voldsomme protester og demonstrationer som følge.
23. april
Grækenland beder om hjælpepakke
Scanpix
Og den 2. maj stĂĄr EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond klar med den første økonomiske hjælpepakke pĂĄ 825 milliarder kroner. Den græske regering annoncerede efterfølgende nye og store nedskæringer.
2011
Juni
Strejker i hele landet
De voldsomme nedskæringer og besparelser får grækerne på gaden i protest, og der er gadekampe i flere dage i Athens gader. Samtidig indledes en strejke i hele landet på 24 timer.
Juli
Ny spareplan - og ny hjælpepakke
Den græske regering vedtager endnu en spareplan efter advarsler fra EU, og EU vedtager efterfølgende endnu en økonomisk hjælpepakke til landet pĂĄ 1.185 milliarder kroner.
Oktober
Aftale om halvering af gæld
Stats- og regeringscheferne for Eurozonen enes om at indgĂĄ en aftale med Grækenlands private investorer, og den græske gæld halveres derved. Men den græske premierminister sĂĄr tvivl om den store lĂĄneaftale ved at ville sende spareplanen til folkeafstemning.
November
Premierminister gĂĄr af
Scanpix
Efter voldsom kritik trækker Georgios Papandreou forslaget om en folkeafstemning tilbage og træder tilbage som premierminister. Lucas Papademos, der er tidligere direktør for den græske nationalbank, bliver midlertidig premierminister.
2012
Marts
Aftale om gældsafskrivelse
2012 fortsætter med voldsomme protester og demonstrationer mod de græske spareplaner, men den 8. marts indgår Grækenland aftalen om en halvering af landets gæld med investorerne.
Oktober
Ny spareplan
Den græske regering vedtager endnu en spareplan - den fjerde på tre år - for at sikre muligheden for flere lån fra EU. Spareplanen inkluderer højere skat og nedskæringer i den græske pension.
2013
Rekordhøj arbejdsløshed
Gadekampe og demonstrationer er fortsat hverdag i Grækenland, men protesterne eskalerer i slutningen af ĂĄret, da flere politikere bliver slĂĄet ihjel. 
Samtidig rammer arbejdsløsheden 26,8 procent, mens ungdomsarbejdsløsheden er 60 procent.
December
Vækst for første gang i seks år
Det græske parlament vedtager budgettet for 2014, som forudser vækst efter seks år i recession.
2014
Marts
Vedtager stor reformpakke
Det græske parlament godkender en stor reformpakke, som blandt andet skal gøre detailhandlen mere konkurrencedygtig. Pakken er en udløber af en aftale mellem Grækenland og de internationale kreditorer.
April
Nye milliarder til græsk økonomi
Der er små bedringer i den græske økonomi, men landet er fortsat i dyb krise og finans- og økonomiministrene fra Eurozonen beslutter sig for et give Grækenland endnu et lån på 62 milliarder kroner, så landet kan betale de første gældsposter, der forfalder i maj.
Maj
Syriza største parti ved EU-valg
Scanpix
De græske vælgere stemmer ved valget til Europa-Parlamentet Syriza ind som det største parti.
December
Grækerne skal igen til valg
Det græske parlament kan ikke blive enige om en ny præsident, og derfor bliver der udskrevet valg før tid.
2015
Januar
Tsipras ny præsident
Polfoto
Valget den 15. januar endte med, at De Uafhængige Grækere og Syriza kunne danne en koalitionsregering med Alexis Tsipras som premierminister. Syriza gik til valg pĂĄ at gøre en ende pĂĄ de mange reformkrav fra EU.
Februar
Får udsættelse på afdrag
Eurolandene nikker ja til en fire måneders udsættelse af tilbagebetalingen af landets gæld - mod at regeringen til gengæld dropper planer om at gå mod de økonomiske stramninger og i stedet indføre en reformpakke, der er godkendt af Eurolandene.
Juni
Grækenland udskyder tilbagebetaling af lån
Den græske regering udskyder som det første I-land nogensinde tilbagebetalingen af lån til Den Internationale Valutfond til den 30. juni, hvilket udløser en række krisemøder med EU, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank.
30. juni
Misligholdt gæld og farvel til EU-hjælpepakke
Klokken passerer midnat uden at Grækenland har tilbagebetalt afdraget pĂĄ 1,5 milliarder euro tilbage til Den Internationale Valutafond. Dermed er Grækenland det første land med en udviklet økonomi til ikke at betale et lĂĄn til IMF tilbage til tiden.
EUs hjælpepakke udløb samtidig uden at der kom en ny aftale pĂĄ plads. 
5. juli
Afstemning om ny EU-hjælpepakke
Scanpix
Det blev et rungende nej ved folkeafstemningen, hvor grækerne skulle tage stilling til, om de ville acceptere betingelserne i EU's hjælpepakke. 61 procent sagde nej - mod 39 procent ja-sigere. Den græske premierminister Alexis Tsipras havde forud for valget opfordret til at stemme nej. 
6. juli
Ny græsk finansminister
Scanpix
Yanis Varoufakis træder tilbage som græsk finansminister og bliver erstattet af Euclid Tsakalotos, som er viceudenrigsminister og professor i økonomi.
9. juli
Grækenland præsenterer forslag med besparelser på 13 mia. kr.
Den græske regering afleverede sit forslag til en aftale med EU, inden tidsfristens udløb ved midnat.
Forslaget indeholder offentlige besparelser for 13 milliarder kroner, herunder at skatte og moms skal hæves, et privatiseringsprogram, fjernelse af momsfordele for de græske øer, regulering af de lavere momssatser for hoteller og restauranter og et indgreb overfor det græske pensionssystem.
10. juli
Forslag godkendes af græsk parlament
Regeringens reform-udspil godkendes i det græske parlament.
11. juli
Eurozonen mødes igen
Eurozonens finansministre mødes i Bruxelles for at diskutere det nye græske reform-udspil
Finansministrene skulle give grønt lys til, at man kan fortsætte forhandlingerne om en ny hjælpepakke, men de blev ikke enige - og mødet blev udskudt til søndag formiddag kl. 11. 
12. juli
Græsk forslag behandles
Eurolandenes finansministre afbrød deres krisemøde om Grækenland omkring midnat natten til søndag. Mødet fortsætter igen søndag den 12. juli klokken 11.
Klokken 15 ankommer EU's stats- og regeringsledere til et nyt EU-topmøde, hvor de ventes at tage stilling til en ny hjælpepakke til grækerne pĂĄ baggrund af forslaget fra den græske regering. Mødet gĂĄr i gang kl. 16. 
13. juli
Maratonmøde
Foto: Preben Aamand
Merkel, Hollande og Tsipras forhandlede under ledelse af Donald Tusk i et maratonmøde, der varede fra klokken 16 søndag og fortsatte aftenen og natten igennem. 
Eurolandende har 12 skrappe krav til Grækenland.
Eurolandene kræver, at Tsipras og hans regering i lyntempo gennemfører de første vigtige reformer og lovændringer, så de er vedtaget senest på onsdag 15. juli, hvis det skal komme på tale at indlede forhandlinger om en ny støtteordning.
Kravene, som er udarbejdet af eurolandenes finansministre, sætter på mange områder nærmest Grækenland under administration.
13. juli
Grækenland undlader at tilbagebetlae millionbeløb til IMF
Den græske regering skulle have tilbagebetalt 452 millioner euro til Den Internationale Valutafond, men de undlod at betale. 
15. juli
Reformer vedtages i det græske parlament
Eurolandenes finansministre kræver, at den græske regering vedtager reformer og lovændringer i al hast, sĂĄ de senest onsdag, 15. juli, gĂĄr igennem i parlamentet. 
Det blev et overbevisende flertal til ja-siden med 229 for og kun 64 mod, og derfor er grækerne nu et stort skridt tættere pĂĄ at modtage de 642 milliarder, der er langt op til i den nye hjælpepakke fra EU. 
Flere af kreditorernes reformkrav strider direkte imod, hvad Tsipras oprindeligt gik til valg pĂĄ, og flere af nej-stemmerne kom da ogsĂĄ fra Tsipras' egne rækker. 
20. juli
Milliardbeløb til ECB
Polfoto
Den græske regering skal tilbagebetale 3,5 milliarder euro til Den Europæiske Centralbank (ECB).
Vurderingen er, at det stort set vil være umuligt for Grækenland at overleve i eurozonen, hvis landet svigter en betaling til ECB.
20. august
Milliardbeløb til ECB
Den græske regering skal tilbagebetale 3,2 milliarder euro til Den Europæiske Centralbank.