Udland

Danskere på vej til Grækenland: Vi har syet kontanter ind i tøjet

Grækenland går en usikker fremtid i møde. Middelhavs-nationen risikerer i dag at blive presset ud af eurosamarbejdet, og det kan føre til lukkede banker, strejker og økonomisk kaos.

Flere danske turister har alligevel valgt at søge væk fra det ustadige vejr i Danmark og ned mod de græske øer. Men selvom danskerne tager situationen stille og roligt, så har flere taget deres forbehold. 

- Vi har syet lidt kontanter ind i foret på jakkerne og bukserne, så vi kan klare os lidt, siger Finn Kornbo til TV 2 i Københavns Lufthavn.

Det er også svært at tage det gode humør fra Helena Friis, som er på vej til at sætte sig på et fly mod sydens sol. 

- Vi har hævet lidt ekstra kontanter, og så tager vi det, som det kommer. Vi har hævet mere, end vi plejer - vi har aldrig rejst med så meget. Og så har vi gemt det forskellige steder.

- Der er ikke krig eller noget, så vi tager det stille og roligt. Solen skinner, så det skal nok gå, siger hun.

Eurozonens finansministre genoptager søndag formiddag krisemødet omkring den græske økonomi.

Grækenland har lagt en række reformforslag frem, og efter planen skulle eurogruppen på lørdagens møde sige ja eller nej til at indlede forhandlinger om et nyt støtteprogram for Grækenland. Trods langstrakte forhandlinger nåede landene ikke til enighed, og derfor fortsætter dramaet søndag.

Den græske kurs mod katastrofe

  1. 2002

    1. Grækenland indfører euroen

  2. 2004

    1. Grækenland får advarsel af EU-Kommissionen

      Det viser sig, at grækerne har forfalsket de økonomiske nøgletal, som i 2002 skaffede dem adgang til eurozonen, fordi den græske statsgæld udgjorde mere end 60 procent af BNP.

  3. 2009

    1. Græsk kreditværdighed bliver nedgraderet

      Det er den første af en lang række af nedgraderinger af Grækenlands kreditværdighed fra et de store, amerikanske kreditvurderingsfirmaer.

      Den græske premierminister Georgios Papandreou annoncerer efterfølgende offentlige besparelser.

  4. 2010

    1. Flere offentlige besparelser

      Den græske regering fortsætter med nedskæringer i den offentlige sektor med voldsomme protester og demonstrationer som følge.

    2. Grækenland beder om hjælpepakke

      Og den 2. maj står EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond klar med den første økonomiske hjælpepakke på 825 milliarder kroner. Den græske regering annoncerede efterfølgende nye og store nedskæringer.

  5. 2011

    1. Strejker i hele landet

      De voldsomme nedskæringer og besparelser får grækerne på gaden i protest, og der er gadekampe i flere dage i Athens gader. Samtidig indledes en strejke i hele landet på 24 timer.

    2. Ny spareplan - og ny hjælpepakke

      Den græske regering vedtager endnu en spareplan efter advarsler fra EU, og EU vedtager efterfølgende endnu en økonomisk hjælpepakke til landet på 1.185 milliarder kroner.

    3. Aftale om halvering af gæld

      Stats- og regeringscheferne for Eurozonen enes om at indgå en aftale med Grækenlands private investorer, og den græske gæld halveres derved. Men den græske premierminister sår tvivl om den store låneaftale ved at ville sende spareplanen til folkeafstemning.

    4. Premierminister går af

      Efter voldsom kritik trækker Georgios Papandreou forslaget om en folkeafstemning tilbage og træder tilbage som premierminister. Lucas Papademos, der er tidligere direktør for den græske nationalbank, bliver midlertidig premierminister.

  6. 2012

    1. Aftale om gældsafskrivelse

      2012 fortsætter med voldsomme protester og demonstrationer mod de græske spareplaner, men den 8. marts indgår Grækenland aftalen om en halvering af landets gæld med investorerne.

    2. Ny spareplan

      Den græske regering vedtager endnu en spareplan - den fjerde på tre år - for at sikre muligheden for flere lån fra EU. Spareplanen inkluderer højere skat og nedskæringer i den græske pension.

  7. 2013

    1. Rekordhøj arbejdsløshed

      Gadekampe og demonstrationer er fortsat hverdag i Grækenland, men protesterne eskalerer i slutningen af året, da flere politikere bliver slået ihjel. 

      Samtidig rammer arbejdsløsheden 26,8 procent, mens ungdomsarbejdsløsheden er 60 procent.

    2. Vækst for første gang i seks år

      Det græske parlament vedtager budgettet for 2014, som forudser vækst efter seks år i recession.

  8. 2014

    1. Vedtager stor reformpakke

      Det græske parlament godkender en stor reformpakke, som blandt andet skal gøre detailhandlen mere konkurrencedygtig. Pakken er en udløber af en aftale mellem Grækenland og de internationale kreditorer.

    2. Nye milliarder til græsk økonomi

      Der er små bedringer i den græske økonomi, men landet er fortsat i dyb krise og finans- og økonomiministrene fra Eurozonen beslutter sig for et give Grækenland endnu et lån på 62 milliarder kroner, så landet kan betale de første gældsposter, der forfalder i maj.

    3. Syriza største parti ved EU-valg

      De græske vælgere stemmer ved valget til Europa-Parlamentet Syriza ind som det største parti.

    4. Grækerne skal igen til valg

      Det græske parlament kan ikke blive enige om en ny præsident, og derfor bliver der udskrevet valg før tid.

  9. 2015

    1. Tsipras ny præsident

      Valget den 15. januar endte med, at De Uafhængige Grækere og Syriza kunne danne en koalitionsregering med Alexis Tsipras som premierminister. Syriza gik til valg på at gøre en ende på de mange reformkrav fra EU.

    2. Får udsættelse på afdrag

      Eurolandene nikker ja til en fire måneders udsættelse af tilbagebetalingen af landets gæld - mod at regeringen til gengæld dropper planer om at gå mod de økonomiske stramninger og i stedet indføre en reformpakke, der er godkendt af Eurolandene.

    3. Grækenland udskyder tilbagebetaling af lån

      Den græske regering udskyder som det første I-land nogensinde tilbagebetalingen af lån til Den Internationale Valutfond til den 30. juni, hvilket udløser en række krisemøder med EU, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank.

    4. Misligholdt gæld og farvel til EU-hjælpepakke

      Klokken passerer midnat uden at Grækenland har tilbagebetalt afdraget på 1,5 milliarder euro tilbage til Den Internationale Valutafond. Dermed er Grækenland det første land med en udviklet økonomi til ikke at betale et lån til IMF tilbage til tiden.

      EUs hjælpepakke udløb samtidig uden at der kom en ny aftale på plads. 

    5. Afstemning om ny EU-hjælpepakke

      Det blev et rungende nej ved folkeafstemningen, hvor grækerne skulle tage stilling til, om de ville acceptere betingelserne i EU's hjælpepakke. 61 procent sagde nej - mod 39 procent ja-sigere. Den græske premierminister Alexis Tsipras havde forud for valget opfordret til at stemme nej. 

    6. Ny græsk finansminister

      Yanis Varoufakis træder tilbage som græsk finansminister og bliver erstattet af Euclid Tsakalotos, som er viceudenrigsminister og professor i økonomi.

    7. Grækenland præsenterer forslag med besparelser på 13 mia. kr.

      Den græske regering afleverede sit forslag til en aftale med EU, inden tidsfristens udløb ved midnat.

      Forslaget indeholder offentlige besparelser for 13 milliarder kroner, herunder at skatte og moms skal hæves, et privatiseringsprogram, fjernelse af momsfordele for de græske øer, regulering af de lavere momssatser for hoteller og restauranter og et indgreb overfor det græske pensionssystem.

    8. Forslag godkendes af græsk parlament

      Regeringens reform-udspil godkendes i det græske parlament.

    9. Eurozonen mødes igen

      Eurozonens finansministre mødes i Bruxelles for at diskutere det nye græske reform-udspil

      Finansministrene skulle give grønt lys til, at man kan fortsætte forhandlingerne om en ny hjælpepakke, men de blev ikke enige - og mødet blev udskudt til søndag formiddag kl. 11. 

    10. Græsk forslag behandles

      Eurolandenes finansministre afbrød deres krisemøde om Grækenland omkring midnat natten til søndag. Mødet fortsætter igen søndag den 12. juli klokken 11.

      Klokken 15 ankommer EU's stats- og regeringsledere til et nyt EU-topmøde, hvor de ventes at tage stilling til en ny hjælpepakke til grækerne på baggrund af forslaget fra den græske regering. Mødet går i gang kl. 16. 

    11. Maratonmøde

      Merkel, Hollande og Tsipras forhandlede under ledelse af Donald Tusk i et maratonmøde, der varede fra klokken 16 søndag og fortsatte aftenen og natten igennem. 

      Eurolandende har 12 skrappe krav til Grækenland.

      Eurolandene kræver, at Tsipras og hans regering i lyntempo gennemfører de første vigtige reformer og lovændringer, så de er vedtaget senest på onsdag 15. juli, hvis det skal komme på tale at indlede forhandlinger om en ny støtteordning.

      Kravene, som er udarbejdet af eurolandenes finansministre, sætter på mange områder nærmest Grækenland under administration.

    12. Grækenland undlader at tilbagebetlae millionbeløb til IMF

      Den græske regering skulle have tilbagebetalt 452 millioner euro til Den Internationale Valutafond, men de undlod at betale. 

    13. Reformer vedtages i det græske parlament

      Eurolandenes finansministre kræver, at den græske regering vedtager reformer og lovændringer i al hast, så de senest onsdag, 15. juli, går igennem i parlamentet. 

      Det blev et overbevisende flertal til ja-siden med 229 for og kun 64 mod, og derfor er grækerne nu et stort skridt tættere på at modtage de 642 milliarder, der er langt op til i den nye hjælpepakke fra EU. 

      Flere af kreditorernes reformkrav strider direkte imod, hvad Tsipras oprindeligt gik til valg på, og flere af nej-stemmerne kom da også fra Tsipras' egne rækker. 

    14. Milliardbeløb til ECB

      Den græske regering skal tilbagebetale 3,5 milliarder euro til Den Europæiske Centralbank (ECB).

      Vurderingen er, at det stort set vil være umuligt for Grækenland at overleve i eurozonen, hvis landet svigter en betaling til ECB.

    15. Milliardbeløb til ECB

      Den græske regering skal tilbagebetale 3,2 milliarder euro til Den Europæiske Centralbank.