Udland

EU forhandler flygtningestrøm: Så mange tager landene imod

Torsdag diskuterer EU-landene, hvad de skal gøre med det høje antal flygtninge, der kommer til Europa.

Ifølge en ny rapport fra FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) overstiger antallet af syriske flygtninge uden for Syrien nu fire millioner mennesker. Sidst på året vil antallet af flygtningene være på 4,3 millioner, vurderer UNHCR.

EU-medlemmerne er uenige om, hvor mange de enkelte lande skal tage imod og diskuterer, om en fordelingsordning skal være tvungen eller frivillig.

Det er første gang, at Danmarks udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjbjerg, deltager. Hun mener ikke, at en fordelingsordning er vejen frem.

- Jeg mener, at vi står bedst ved at føre vores egen asylpolitik, så vi kan stramme op de steder, vi ønsker, og det kan vi altså ikke, hvis vi pludselig bliver omfattet af de her regler, siger hun til TV 2.

Så mange flygtninge tager landene imod

Nogle lande tager imod flertallet af flygtningene, mens andre lande stort set ikke tager imod nogen

Grækenland, Italien, Sverige, Tyskland og Østrig er de lande, der tager imod de fleste.

I tabellen herunder kan du se, hvor mange flygtninge, som Danmark, Italien, Grækenland og Spanien og Malta samlet tog imod i de første måneder af 2015 og 2014. 

Ligesom Spanien og Malta er landene i Østeuropa heller ikke blandt de lande, der tager imod flest flygtninge.

De største årsager, til at Østeuropa ikke tager imod flere flygtninge, er, at de allerede har et problem med romabefolkning. Det forklarer østeuropaekspert Søren Riishøj. 

- De har en meget stor romabefolkning, og de er næsten umulige at integrere. Man har i hvert fald ikke evnet at integrere dem. Nogle steder i Central- og Østeruopa er der næsten borgerkrigstilstande med romabefolkningen. Man frygter, at man får et stort antal flygtninge fra muslimske lande, som ikke kan integreres oveni roma-problemet, siger han. 

Ifølge Søren Riishøj er alle landene i Østeruopa imod en kvoteordning.

I grafikken herunder kan du se, hvor flygtningene kommer fra.

I klippet øverst oppe kan du høre Søren Riishøj fortælle mere om sagen.

Overblik: Sådan begyndte krigen i Syrien

Konflikten i Syrien er gået ind i sit femte år.De seneste fire år er konflikten mellem præsident Bashar al-Assad, oprørsgrupper og militante jihadister blevet mere voldelig og mere kompleks.

Sådan begyndte konflikten:

  • Fredelige demonstranter havde forsøgt at samles i Syrien i kølvandet på Det Arabiske Forår, der skyllede ind over Mellemøsten i 2010, men uden større folkelig opbakning.
  • I midten af marts 2011 blev 15 teenagere anholdt og torteret for regeringskritisk graffiti i byen Daraa nær den jordanske grænse, hvilket fik enorme menneskegrupper på gaden i protest.
  • Syriens præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker mødte demonstranterne med åben ild, vold og massearrestationer.
  • Demonstranterne startede små væbnede grupper for at beskytte sig selv. Hermed gik det fra fredelige demonstrationer til en væbnet konflikt.
  • Konflikten udviklede sig for alvor til åben borgerkrig, da den syriske hær 3. februar 2012 indledte et bombardement af landets tredjestørste by, Homs, for at drive oprørerne ud.

Kilde: BBC