Hvorfor slettede Hillary Clinton dette foto fra Twitter?

16x9
Manden på billedet har ordet "white" tatoveret på sin underarm Foto: Twitter / Hillary Clinton

Den amerikanske præsidentkandidat Hillary Clinton er kommet i de amerikanske mediers søgelys efter nogen i hendes stab har slettet et billede fra hend

Den amerikanske præsidentkandidat Hillary Clinton er kommet i de amerikanske mediers søgelys efter nogen i hendes stab har slettet et billede fra hendes profil på Twitter.

Billedet - der er fra den amerikanske uafhængighedsdag den 4. juli - er taget mens hun hilser på folk ved det lokale college i byen Hanover i delstaten New Hampshire.

Her giver hun blandt andet hånden til en uidentificeret mand med benproteser, der har ordet "white" tatoveret på sin underarm.

Billedet begyndte hurtigt at florere på de sociale medier - hvor flere brugere undrede sig over hvad "white" betød. 

I USA er debatten om sortes borgerrettigheder meget intens i øjeblikket, og Hillary Clinton har næppe brug for at blive sat i bås med hvide racister.

Det skal dog siges, at billedet af Hillary Clinton blev taget i en region der hedder "White Mountains" - og ordet på mandens arm kan måske have noget med det at gøre.

Det er manden til højre i billedet der har
Det er manden til højre i billedet der har "white" tatoveret på sin underarm. Foto: Flickr.com/hillaryclinton

Hillary Clintons stab oplyser til mediet Buzzfeed, at billedet blev fjernet ud fra et forsigtighedsprincip.

Men, men, men - når et billede først er lagt ud på nettet er det svært at fjerne igen. Inden Hillarys stab havde trykket på "delete" var billedet allerede retweetet adskillige gange.

Sagen om det slettede billede har allerede medført spydigheder på de sociale medier - Hillary Clinton er nemlig allerede indblandet i en sag, hvor hun har slettet officielle emails fra hendes tid som udenrigsminister.