Udland

TV2 i Grækenland: Pensionister får lov at hæve penge

I Grækenland har 1000 banker holdt åben i dag. Men det er kun pensionister der er velkomne. Fordi mange ældre mennesker i Grækenland ikke har kreditkort til hæveautomater, har bankerne holdt åben for at udbetale pengene i kontanter. 

Det har skabt lange køer foran de pengeinstitutter, der holdt åben. Foran en af bankerne fortæller pensionisten Vassilis Argilis, at han er meget frustreret over, hvordan tingene har udviklet sig og at han føler det ydmygende, kun at måtte hæve en begrænset mængde euro.- I dag har jeg hævet en del af min pension. Jeg har arbejdet i 40 år og nu skal jeg tigge om at få mine penge, siger pensionisten Vassilis Argilis til nyhedsbureauet Reuters.

TV2s korrespondent Uffe Dreesen tog forbi en af de banker, der har åbnet for pensionisterne.

Grækenland er nu i klub med Cuba og Somalia

Her er en historisk liste over dårlige IMF-betalere defineret som stater, der har været mere end seks måneder forsinkede med betalinger - startende med Cuba tilbage i 1959:

  • Cuba
  • Egypten
  • Cambodja
  • Nicaragua
  • Guyana
  • Tchad
  • Vietnam
  • Sierra Leone
  • Sudan
  • Liberia
  • Tanzania
  • Zambia
  • Gambia
  • Peru
  • Jamaica
  • Somalia
  • Honduras
  • Panama
  • DRCongo
  • Haiti
  • Irak
  • Den Dominikanske Republik
  • Bosnien-Hercegovina
  • Jugoslavien
  • Den Centralafrikanske Republik
  • Afghanistan
  • Zimbabwe

Kilder: The Guardian, IMF