Udland

Tunesiske hotelansatte dannede menneskemur mod gerningsmand

En større gruppe ansatte fra flere tunesiske strandhoteller forsøgte at stoppe en blodig massakre fredag i sidste uge ved at danne en menneskemur mod gerningsmanden. Det fortæller flere af de ansatte nu til den britiske avis The Guardian. Den formodede gerningsmand, Seifeddine Rezgui, åbnede fredag ild mod solbadende turister på en strand i den tunesiske turistby Sousse.

En større gruppe ansatte fra flere tunesiske strandhoteller forsøgte at stoppe en blodig massakre fredag i sidste uge ved at danne en menneskemur mod gerningsmanden.

Det fortæller flere af de ansatte nu til den britiske avis The Guardian.

Den formodede gerningsmand, Seifeddine Rezgui, åbnede fredag ild mod solbadende turister på en strand i den tunesiske turistby Sousse. Mindst 38 personer mistede livet.

Billederne herunder viser, hvordan det så ud, da gerningsmanden luskede væk med sit kalasjnikovgevær, mens mindst ni unge mænd går side om side bag ham.

No caption

En af dem var den 18-årige Ibrahim al-Ghoul, som underviser i paragliding. Han løb hen mod stedet, hvor Rezgui stadig skød mod turisterne.

- Vi gik direkte mod kuglerne. Jeg havde på fornemmelsen, at han ikke ville skyde mod så mange arabere, siger Ibrahim al-Ghoul.

Ingen af mændene havde våben. De dannede en afskærmende menneskemur mod hotellets strandområde, mens politiet var på vej.

Også en 25-årig ansat på nabohotellet kom løbende, da han hørte, at der stadig var overlevende mellem de mange dræbte på Imperial Marhaba.

- Det var skæbnens øjeblik. Så var det lige meget, om man blev dræbt eller ej, siger Yassine Sadkaoui.

No caption

Siden luskede gerningsmanden væk i strandkanten, og derefter løb han gennem en sidegade, hvor han råbte til beboerne:

- Jeg er ikke kommet efter jer. Gå væk, fortæller Ghoul.

Kort efter blev Seifeddine Rezgui skudt af politiet, da en beboer havde kastet tagsten i hovedet på ham.

Tunesiens turistminister har tirsdag ifølge Reuters skønnet, at massakren vil koste landet 515 millioner dollar, eller 3,4 milliarder danske kroner. Turisme er en vigtig del af landets økonomi.

Billeder fra terrorangrebet på stranden i Tunesien