Udland

Enormt sort hul vågner efter 26 år - og sluger en stjerne

Det sorte hul, der findes i stjernesystemet V404 Cygni, er efter 26 års ro vågnet op. Og som morgenmad er det sorte hul gået i gang med at spise en stjerne.

Det betyder, at der udsendes store mængder af røngten- og gammastråler ud i rummet - og det er blevet bemærket på og lige uden for Jorden, selv om vi ligger 8000 lysår fra det sted i Mælkevejen, hvor dramaet er i gang.

Her har både det amerikanske rumagentur Nasa og måleinstrumenter på den internationale rumstation ISS bemærket, at der tidligere i juni kom større mængder af disse stråler fra rummet.

Meget usædvanligt

Det er det europæiske rumagentur Esa, der har gjort omverden opmærksom på det sorte huls fortæring af den nærliggende stjerne.

- Det sorte huls opførsel er meget usædvanligt i øjeblikket, med gentagne lysglimt oftere end en gang i timen, hvilket er meget sjældent set i andre sorte huller, fortæller projektforsker Erik Kuulkers i en pressemeddelelse.

- I de øjeblikke bliver systemet det klarest lysende objekt på røntgen-himlen - op til 50 gange lysere end Krabbetågen, der normalt er en af de kraftigste kilder på himlen.

Gør astronomer glade

Han forklarer samtidig, at han og hans kollegaer er meget begejstrede for at opleve det, der sker 8000 lysår herfra, fordi det altså er 26 år siden, at netop dette sorte hul, som Esa kalder et monster, var aktivt.

- Mange af os var ikke professionelle astronomer dengang, og de instrumenter og faciliteter, vi havde til rådighed dengang, kan ikke sammenlignes med den flåde af rumteleskoper og det store netværk af observatorier, vi kan bruge i dag. Det er helt sikkert en 'en gang i arbejdslivet'-oplevelse.

Et sort hul er kun aktivt, når materiale falder ind i det. Og det er altså ikke sket i mange år for dette sorte hul, der lige nu bliver fodret af en nærliggendestjerne, der er i gang med at dø.

Sort hul

Sorte huller er objekter, der er blevet presset så meget sammen af tyngdekraften, at de ingenting fylder. Tæt på et sort hul er tyngdekraften så stærk, at selv lyset med dets hastighed på 300.000 kilometer i sekundet ikke kan slippe væk.

Selvom sorte huller således ikke udstråler lys, kan astronomerne alligevel godt finde dem ude i rummet.

Sorte huller beskrives af Einsteins generelle relativitetsteori fra 1915, men Einstein troede ikke selv på eksistensen af sorte huller.

Det var da heller ikke før 1971, at astronomer første gang opdagede et sort hul. Det skete ved hjælp af røntgensatellitten Uhuru, som netop var blevet opsendt.

Uhuru målte stråling fra en stærkt varierende røntgenkilde Cygnus X-1, som viste sig at have en meget stor masse samlet på et meget lille område. Den bedste forklaring på observationerne var, at Cygnus X-1 indeholder et sort hul.

Siden dengang er mange sorte huller blevet afsløret.

Kilde: DTU Space/rummet.dk