Udland

1100 tekstilarbejdere mast ihjel: Nu er ejerne tiltalt for drab

Det skabte debat om tekstilindustrien verden over, da 1129 mennesker blev dræbt i et fabriksulykke i april 2013. Den otte etager høje bygning Rana Plaze i Bangladeshs hovedstad Dhaka kollapsede i den absolut værste ulykke, der nogensinde har ramt tekstilbranchen.

Det skete, selvom der var givet talrige advarsler om, at bygningen var ved at falde sammen.

Og den forsømmelse ser nu ud til at få konsekvenser for blandt andre ejeren af bygningen, Sohel Rana, ejerne af de i alt fem tøjvirksomheder i bygningen og mere end et dusin embedsmænd. I alt skal 42 mennesker for retten, tiltalt for drab, skriver BBC. Tiltalen er opjusteret fra uagtsomt manddrab.

Datoen for det første retsmøde er sat til 28. juni.

Ignorerede faretegn og brød regler

Da der opstod revner i bygningen, lukkede en bank og flere forretninger, der befandt sig i underetagen, med det samme.

Der blev udsendt en advarsel mod at bruge bygningen, men alligevel blev arbejderne på tøjfabrikkerne beordret at vende tilbage til arbejdet. Dagen efter kollapsede bygningen.

Det kom også senere frem, at de øverste fire etager var blevet bygget uden tilladelse. Desuden var bygningen designet til forretninger og ikke industri. Den var således slet ikke stærk nok til at modstå vægten fra de tunge maskiner.

Udover de massive forsømmelser inden kollapset blev regeringen også kritiseret for at afslå international hjælp. Man insisterede på selv at klare redningsarbejdet, men det blev i høj grad udført af dårligt udstyrede frivillige uden træning. Det menes at have ført til flere unødvendige dødsfald, da arbejderne, der lå fanget under murbrokkerne, ikke blev fundet hurtigt nok.

Branchens indsats blev kritiseret

Fabrikkerne i Rana Plaza, som beordrede arbejderne tilbage, lavede tøj til flere kendte vestlige forretninger som Mango, Walmart og Benetton. Og efterfølgende kom arbejdsforholdene for arbejdere i den tredje verden på dagsordenen verden over.

En lang række politikere råbte vagt i gevær og ligeledes gjorde menneskerettighedsorganisationer.

Tøjbranchen tog i tiden efter kollapset initiativer for at fremme arbejdernes forhold, men særligt amerikanske firmaer som Gap og Walmart blev kritiseret for ikke at gøre nok og for at deres løfter ikke var tilstrækkeligt bindende.

Rana Plaza-ulykken