Rusland: Vi har ingen soldater i Østukraine

Der er ingen russiske soldater i Østukraine.

Så klar er meldingen fra en talsmand for Ruslands præsident, Vladimir Putin, efter meldinger fra regeringen i Kiev om, at to russiske soldater er blevet tilbageholdt i regionen. Det siger talsmanden ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ukraine har i mange måneder sagt, at der er russiske soldater i Ukraine. Internationale medier har beskrevet under reportager i Ukraine og Rusland, at russiske soldater er dræbt under krigen i landet. Rusland har afvist påstandene mange gange.

Ifølge en talsmand fra den ukrainske hær har man pÃ¥grebet to russiske befalingsmænd i den østukrainske by Luhansk, der betragtes som oprørernes højborg. 

Et parlamentsmedlem fra Ukraine har sÃ¥gar lagt en video op pÃ¥ sin Facebook-side, der angiveligt viser afhøringen af en af de tilfangetagne soldater. 

PÃ¥ videoen præsenterer den formodede krigsfange sig som sergent i den russiske hær med ansvar for en gruppe pÃ¥ 14 mand.