Udland

Nu kan det her give 10.000 kroner i bøde i Sverige

10.000 kroner i bøde - for at vaske sin bil.

Det er hvad svenske bilejere risikerer, hvis de vælger at klare forårsrengøringen af Volvoen med en højtryksrenser i indkørslen eller på gaden i stedet for vaskehallen.

Det skriver Aftonbladet.  

Forbuddet er blevet indført, efter undersøgelser har dokumenterer, hvor store konsekvenser bilvask uden de rette vandafløb har for miljøet, og da to ud af tre bilvaske i Sverige sker uden for en vaskehal, der er er indrettet til at føre spildevandet væk på en miljømæssig forsvarlig måde, har man blandt andet i Jönköbing fundet det nødvendigt at indføre de klækkelige bøder. 

For det som tilsyneladende er en ganske harmløs weekendbeskæftigelse har faktisk vidtrækkende konsekvenser, når to tredjedele af svenskerne klarer rengøringen på gaden. 

Svenske forskere har fundet ud af, at der hvert år udledes 5,5 ton tungmetaller, 2.000 ton olie og 5.000 ton affedtningsmiddel, autoshampoo og voks, ud i vandløbene og videre i naturen. 

- Hver gange vi vasker bilen på gaden skyder vi miljøomkostningerne på 200 kr. videre til naturen i stedet for, at vi betaler for en bilvask. Ingen kan gøre det hele, men alle kan gøre noget. At tage bilen med i en rigtig bilvask er det mindste, vi kan gøre for naturen, siger Anders Finnson, der er miljøekspert til Aftonbladet.

Han tilføjer, at de samlede omkostningerne med et anslået årligt antal bilvaske uden for vaskehaller på 20 millioner årligt løber op i fire milliarder kroner.

For at komme problemet til livs har samtlige svenske kommuner udnævnt den kommende weekend til "Store Bilvask-weekend", hvor man appellerer til bilejerne om at stoppe bilvasken på gaden.