Flygtningestrømmen mod Europa: Her kommer de fra

16x9
Her kan du se hvor flygtningene kommer fra og hvad de flygter fra Foto: Scanpix/ TV 2

I år menes 1800 kvinder, mænd og børn at være omkommet i Middelhavet på deres vej mod et bedre liv i Europa.

I år menes 1800 kvinder, mænd og børn at være omkommet i Middelhavet på deres vej mod et bedre liv i Europa. Tallet, herunder katastroferne i april hvor mere end 1200 personer omkom, er bekræftet af Den Internationale Organisation for Migration (IOM) og FN's Flygtningekommissariat, UNHCR.

Men baggrunden for de mange tusinde menneskers flugt mod Europa er kompleks. 

Krige og konflikter hærger lande som Syrien, Irak og Somalia, Den Centralafrikanske Republik og Sydsudan, men også fattigdom og nød spiller en væsentlig rolle for væksten af mennesker, der flygter mod Europa. Ligesom at kaotiske tilstande i blandt andet Libyen får flere flygtninge til at krydse Middelhavet på vej mod Europa.

I 2015 har danske skibe samlet 1124 bådflygtninge op fra Middelhavet. Sidste år mistede 3.279 bådflygtninge, ifølge den internationale flygtningeorganisation IOM livet i Middelhavet. 

Du kan få det fulde overblik ved at klikke dig igennem grafikken nedenfor.

Tryk på stjernerne i grafikken nedenfor og bliv klogere på, hvordan flygtningestrømmen er mod Europa.

Den italienske regering spår, at op imod 200.000 mennesker vil ankomme til landets havne fra Middelhavet i år.

Fakta om flygtningene i Middelhavet:

  • De fleste af bådflygtningene sejler ud fra Libyens kyst eller Tunesiens kyst.
  • Destinationen for de mange flygtninge er typisk den italienske kyst.
  • De mange bådflygtninge består både af folk fra uroplagede lande, der flygter fra krig, samt immigranter, der håber på at kunne finde lykken i Europa.
  • Alene i løbet af den seneste weekend blev 8000 bådflygtninge reddet i Middelhavet.
  • Tirsdag 14. april frygtes 400 at være druknet på vej fra Libyen til Italien.
  • I alt 900 frygtes at have mistet livet i 2015 efter at have forsøgt at krydse Middelhavet.
  • I 2014 døde 3279 personer, der sejlede ud fra Nordafrikas kyster i overfyldte skibe.

Kilder: Dansk Flygtningehjælp, International Organization for Migration.
 /ritzau/