10 ting du ikke vidste om Cuba: Hvad hedder en rom og cola i virkeligheden?

I over et halvt århundrede har forholdet mellem Cuba og USA været iskoldt.

Men i dag ĂĄbner USA's udenrigsminister John Kerry officielt den amerikanske ambassade i Cuba.

John Kerry deltager i den officielle ĂĄbning af ambassaden i Havana. Ambassaden ĂĄbnede allerede 20. juli, men det amerikanske flag bliver i dag for første gang hævet over bygningen. 

Historien omkring USA og Cuba har lang tid været betændt.

I 1962 var kloden pĂĄ randen af en atomkrig pĂĄ grund af den kommunistiske ø-stat - og siden har USA forsøgt at vælte det cubanske styre flere gange.

Men nu er tonen altså blevet en anden - USAs præsident Barack Obama mødte i april Cubas præsident Raul Castro - og det var første gang efter revolutionen i 1959, at en siddende amerikansk præsident møder sin cubanske kollega.

I over 54 ĂĄr havde USA skrappe sanktioner mod Cuba. De blev lempet en smule i 2015, og nu ser landet ud til at stĂĄ over for hidtil usete forandringer.

Men hvad er Cuba egentlig for en nation? - vi har samlet ti ting du sandsynligvis ikke vidste om Cuba, cubanerne og Castro. 

10 ting du ikke vidste om Cuba

  1. Kommunismen kom ikke med det samme

    Cuba var ikke en kommunistisk stat de første 28 måneder efter Fidel Castro havde taget magten. I april 1959 besøgte Fidel Castro USA, men den daværende præsident Eisenhower ville ikke møde ham - præsidenten tog på golfbanen og undgik Castro. I stedet mødtes vicepræsident Richard Nixon privat med Cubas nye stærke mand.

    Nixon forsøgte at fĂĄ Castro og Cuba til at vende sig væk fra Sovjetunionen - men mødet var frugtesløst. Castro var ankommet til USA i et sovjetisk fly, fordi amerikanerne havde beslaglagt de maskiner, der havde tilhørt styret under den tidligere cubanske diktator Fulgencio Batista - og amerikanerne var ikke nær sĂĄ venligt stemt over for Castro som den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov.

    Efter besøget i USA vendte Castro sig mod østblokken, og den 1. maj 1961 udråbte han Cuba til en socialistisk stat. Den 2. december samme år, erklærede Castro sig som Marxistisk-Leninist i en tale på cubansk tv.

  2. Rom og Cola hænger sammen med Cuba

    De fleste charterturister i verden ved, at man får rom og cola, hvis man bestiller en "Cuba Libre". Navnet betyder "frit Cuba" - men hvis man ønsker at drikke rom og cola på Cuba skal man bruge et andet navn. Her hedder drikken "Mentirita" - det betyder "lille løgn" (Men selvfølgelig ved cubanerne godt, hvad en "Cuba Libre er).

    I øvrigt sælges Coca Cola ikke officielt pĂĄ Cuba. Landet handler ikke med USA - men den amerikanske virksomhed stĂĄr pĂĄ spring for at etablere sig pĂĄ det cubanske marked, hvis den amerikanske handelsembargo mod Cuba løftes yderligere. Det meste kan dog købes for penge pĂĄ Cuba - sĂĄ Coca Cola af mexicansk aftapning sælges flere steder. 

    I øvrigt er Nordkorea det eneste land i verden, hvor Coca Cola ikke forhandles officielt.

    Det cubanske forhold til Coca Cola går ellers langt tilbage - landet var det første af tre lande uden for USA (de andre to er Canada og Panama) til at sælge den populære sodavand på flaske - det var i 1906.

    Også det cubanske forhold til rom er specielt - verdens mest populære rom, Bacardi, blev oprindelig destilleret på Cuba, men efter revolutionen oprettede firmaet et nyt hovedkvarter i Puerto Rico, og i dag har Bacardi hovedkvarter på Bermuda.

  3. De 638 mordforsøg på Fidel Castro.

    At Fidel Castro var ilde set af USA er kendt af de fleste - og han var udsat for flere mordforsøg af amerikanerne. Hvor mange gange amerikanerne forsøgte at slĂĄ den cubanske leder ihjel er ikke bekræftet af USA, men chefen for Fidel Castros livvagter, Fabian Escalante, førte statistik over mordforsøg og komplotter mod diktatoren.

    Hvis man skal tro Fabian Escalante har Castro overlevet 638 mordforsøg. Ifølge statistikken er der tale om 38 mordforsøg under præsident Dwight D. Eisenhower, 42 under John F. Kennedy, 72 under Lyndon B. Johnson, 184 under Richard Nixon, 64 under Jimmy Carter, 197 under Ronald Reagan 16 under Gorge Bush og 21 under Bill Clinton.

    Blandt de mest spektakulære mordforsøg er en bombe forklædt som en cigar, en forgiftet cigar, en forgiftet våddragt, en konkylie med sprængstof og en forgiftet milkshake.

    Mordforsøget med den giftige milkshake var ifølge Fabian Escalante det, som var tættest pĂĄ at lykkes. Han beretter, at mordforsøget i 1963 kun slog fejl, fordi giftpillen satte sig fast i fryseren pĂĄ det gamle Hilton-hotel i Havana, hvor tjener-snigmorderen skulle samle den op. Pillen gik i stykker da tjeneren forsøgte at fĂĄ den fri, og derfor kom den ikke i Castros chokolademilkshake.

  4. Bilafgifterne er pĂĄ 400 procent

    I 2013 åbnede styret i Cuba for, at befolkningen kan købe biler der er produceret efter 1959.

    Ophævelsen af det 54 år lange forbud mod privatejede nye biler kommer dog kun de færreste til gode, for bilafgifterne er på 400 procent - og er altså over dobbelt så høje som de danske.

    En cubansk mĂĄnedsløn ligger pĂĄ cirka 110,- kroner - og en Peugeot 301 koster over 770.000 kroner hos forhandleren i Havana. Kinesiske bilmodeller er ogsĂĄ til salg - de er noget billigere, men langt de fleste biler pĂĄ Cuba er stadig fra 1950'erne. 

    Og netop de gamle biler kan blive en guldgrube for ejerne, hvis styret beslutter sig for at ĂĄbne for at de kan sælges til udlændinge. Mange af de amerikansk producerede veteranbiler er i dag samlerobjekter og kan indbringe pæne summer pĂĄ det amerikanske marked. For eksempel kan en Chevrolet Bel Air fra 1957 let indbringe over 200.000 kroner, hvis den sælges pĂĄ eBay - dog er mange af de cubanske biler meget slidte og repareret med hjemmelavede reservedele gennem flere ĂĄrtier.

  5. Fodboldbaner tændte dommedagsfrygten

    Cubakrisen i efteråret 1962 er nok et af de tidspunkter i verdenshistorien, hvor civilisationen har været tættest på at blive udslettet. Sovjetunionen var i færd med at installere atomvåben på Cuba - og affæren blev opdaget af en årvågen efterretningsmedarbejder hos CIA, der så fodboldbaner på den cubanske kyst i september 1962.

    Fodboldbanerne fik alarmklokkerne til at ringe, fordi "cubanere spiller baseball, russere spiller fodbold" - som CIA-analytikeren udtrykte det. 

    Den 22. oktober 1962 brød krisen for alvor ud, da Arthur Christensen og Anker Johansen pĂĄ Langelandsfortet i Danmark sĂĄ russiske fragtskibe med raketudstyr sejle ind Storebælt.

    Det lykkedes den amerikanske flĂĄde - og John F. Kennedys diplomati - at fĂĄ de russiske skibe med raketter til at vende om i Atlanterhavet ud for Cuba. 

    Men hvad de færreste vidste dengang var, at Sovjetunionen allerede havde fragtet 150 atomvĂĄben til Cuba - da krisen brød ud.

  6. Som 12-årig bad Fidel Castro præsident Roosevelt om penge

    I 1940 skrev en 12-ĂĄrig cubansk dreng ved navn Fidel Castro et brev til den amerikanske præsident Franklin Roosevelt. Castro ønskede at præsidenten skulle sende ham en grøn pengeseddel pĂĄ 10 dollar, fordi han aldrig havde set sĂĄdan Ă©n. 

    Det hĂĄndskrevne brev afsluttes med "din ven Fidel Castro". Returadressen pĂĄ brevet er angivet til  Colegio de Dolores i Santiago pĂĄ Cuba, hvor Castro gik i skole. PĂĄ det tidspunkt havde Det Hvide Hus en politik om at besvare alle breve, sĂĄ Castro fik formentlig et svar, men næppe nogen penge.

    Brevet lå gemt i de amerikanske arkiver i årtier, før det blev fundet.

    Senere ændrede Fidel Castros forhold til kapitalisme og grønne pengesedler sig markant. Det gik sĂĄ vidt, at han forbød det populære brætspil Matador pĂĄ Cuba, fordi det promoverede kapitalistiske idĂ©er.

  7. Computere og mobiltelefoner blev først tilladt i 2008

    Almindelige cubanere mĂĄtte hverken eje mobiltelefoner eller computere før 2008, hvor styret besluttede at den digitale tidsalder ogsĂĄ skulle til Cuba.  PC'ere og mobiltelefoner var udbredt pĂĄ Cuba inden 2008 - men i princippet var de forbudt at anvende.

    Kun fem procent af befolkningen har dog reelt adgang til, hvad vi forstĂĄr ved almindelig brug af internettet. Det vurderer den amerikanske NGO Freedom House, der mĂĄler frihed i verden.

    Der findes internetcafĂ©er i dag - men da en times adgang koster omkring en kvart mĂĄnedsløn for de fleste, er der kun fĂĄ, der kan bruge dem. I stedet deler cubanerne artikler og andet netindhold pĂĄ et gigantisk "hjemmenetværk" af forbundne computere i Havana. Andre steder i landet deler cubanerne data ved at hente dem ned pĂĄ USB-sticks og dele dem med hinanden ad den vej.

    Fordi sĂĄ fĂĄ mennesker er pĂĄ nettet, er antallet af blokerede hjemmesider mindre voldsom end i Kina og Nordkorea. Store amerikanske nyhedsmedier er tilgængelige - det samme er sider som Human Rights Watch og Amnesty International, der ellers kritiserer det cubanske styre i skarpe vendinger.

    Cubanerne har ogsĂĄ adgang til Twitter og Facebook, mens YouTube er blokeret, oplyser den eksilcubanske blogger Yoani Sanchez til hjemmesiden Mashable. Yoani Sanches blog Generation Y var sidste ĂĄr mĂĄl for et hackerangreb, og den er ikke længere tilgængelig i Cuba.

  8. Peniskirurgi og kønsskifte er gratis i Cuba

    Det cubanske sundhedsvæsen er et af verdens mest generøse, og det er gratis for cubanske mænd at få foretaget penisforstørrende operationer, ligesom kønsskifteoperationer også er gratis - degge dele kræver dog OK fra lægerne først.

    Faktisk er penisforstørrende operationer blevet sĂĄ populære, at Cubas nationale chefsexolog Ramiro Fragas maner unge mænd til besindighed pĂĄ hjemmesiden Cubadebate og forklarer, at det ikke kun er størrelsen, men ogsĂĄ 'gørelsen' det handler om, nĂĄr det gælder god sex.

    Transkønnedes muligheder for at blive opereret i Cuba er ogsĂĄ gode - faktisk stĂĄr landets leder, Raul Castros datter Mariela Castro i spidsen for det nationale program for kønskorrigerende operationer.

  9. Amnesty International har ikke besøgt Cuba i 25 år

    Efter USAs præsident Barack Obama og Cubas leder Raul Castro trykkede hinandens hænder ved Nelson Mandelas bisættelse i december 2013 er synet pĂĄ menneskerettigheder i det kommunistiske land ikke ændret væsentligt. I løbet af 2014 var der 8.899 politisk motiverede anholdelser i Cuba, oplyser NGO'en "Den Cubanske Kommission for Menneskerettigheder og National Forsoning" - det er en stigning pĂĄ 27 procent i forhold til ĂĄret før.

    Oven i det kommer, at menneskerettighedsorganisationen Amnesty International ikke har haft adgang til Cuba siden 1990 - og i sĂĄvel 2013 som i 2014 har det cubanske styre ikke svaret pĂĄ anmodninger fra FN-udsendinge der ønskede at undersøge status for brugen af tortur, straf og graden af ytrigsfrihed i Cuba.

  10. I 1492 kom Christoffer Columbus til Cuba - han troede det var Kina.

    Den 3. august 1492 sejlede Columbus fra Palos i Spanien med tre smĂĄ skibe, Santa Maria, Pinta og Nina.

    Og den 12. oktober så ekspeditionen for første gang land. Det var Bahamas i Caribien. Senere samme måned. Mere præcist den 28. oktober stødte Columbus endnu engang på land. Et land, som han i første omgang mente var Japan. Fire dage efter besluttede Columbus sig imidlertid for, at det måtte være det kinesiske fastland. Det var Cuba.

    Christoffer Columbus brugte de følgende uger på at søge efter guld. Han navngav øen for Juana.

    Christoffer Columbus etablerede en lille koloni på øen Hispaniola syd for Cuba, hvorefter han returnerede til Spanien med guld, krydderier og 'asiatiske’ fanger i marts 1493, hvor han blev modtaget som en helt.

    Kilder: Time og History

Hvad er Cuba?

  • Cuba er en republik i det nordlige Caribien.
  • Hovedstaden er Havana.
  • Cuba har et areal pĂĄ godt 110.000 kvadratkilometer. 
  • Præsidenten er RaĂşl Castro. 
  • Der bor næsten 12 millioner pĂĄ Cuba.