Udland

Steinmetz: Fem udfordringer Obama skal klare før atomaftalen er i hus

Der er ingen tvivl. Præsident Obama står over for et gigantisk salgsarbejde oven på den rammeaftale, som hans udenrigsminister John Kerry har forhandlet igennem med Irans Præsident Rouhani.

Der er nemlig stadig en hel del udfordringer, der skal overvindes, før Obama kan ånde lettet op med en underskreven aftale i hånden og en udenrigspolitisk sejr til historiebøgerne.

Overordnet ser TV 2 Nyhedernes USA-korrespondent Jesper Steinmetz fem konkrete forhindringer for præsident Obama:

1. Kongressen

Obama skal overbevise Kongressen. Og det, han står med, er nok det sværeste udenrigspolitiske område, når det gælder om at overbevise Kongressens medlemmer.

- Man skal huske på, at Kongressen ser meget anderledes ud i dag, end den gjorde, da Obama blev præsident for seks år siden. Der er republikansk flertal både i Senatet og i Repræsentanternes Hus – dvs. han skal jo i den grad overbevise sine modstandere på en helt anden massiv måde, end han har skullet tidligere. Og så skal vi huske på, at der jo kun er lidt over et år til næste præsidentvalg. Det betyder, at republikanerne ikke har den store politiske interesse i at hjælpe præsidenten og hans parti. Derfor har mange af de toneangivende republikanere også allerede været ude og udtale deres skepsis over for aftalen. Så det er virkelig op ad bakke for Obama, fortæller Jesper Steinmetz. 

Obama har nedsat en arbejdsgruppe, hvis opgave bliver at overbevise Kongressen om, at rammeaftalen er god nok til at kunne lukke den endelige atomaftale med deadline den 30. juni.

- Obama og Kerry vil nemlig for alt i verden undgå, at der bliver indført nye sanktioner mod Iran, fordi så forplumrer det jo fuldstændig mulighederne for en aftale.

2. Israel

Det bliver også afgørende, hvor hårde Israel er i deres retorik.

- Både demokraterne og republikanerne lytter meget til, hvad Israel har at sige. Så hvis Israel går ud og siger, at de direkte er imod den her aftale, hvis de bliver ved med at kæmpe imod, og hvis de ikke kan få de krav igennem, som tilfredsstiller israelerne, så ser det sort ud.

For at imødekomme den udfordring har Obama nedsat endnu en arbejdsgruppe med Susan Rice i spidsen. Hun skal mødes med israelerne for at få deres input, men naturligvis også for at overbevise dem om, at det er en god aftale for Israel.

3. Syrien-erfaringer

Obama har været igennem et andet udenrigspolitisk forløb, hvor han faldt helt igennem.

- I forbindelse med Syrien-konflikten sagde Obama, at hvis Assad-styret brugte kemiske våben mod oprørerne, så ville USA svare militært igen. Da beviset om brugen af kemiske våben så kom – var der intet militært svar. Obama havde nemlig ikke sikret sig opbakning fra Kongressen. Det resulterede i, at Obama mistede autoritet og anseelse på en sag, hvor han havde spillet med musklerne. Og derfor kan jeg godt være bekymret for, at han nu står med en ny udenrigspolitisk sag, hvor han selv – rent retorisk – får pustet sig op. Jeg er bekymret for, at republikanerne måske ikke er lige så optimistisk som præsidenten.

4. Irans udlægning af sagen

Det bliver også afgørende, hvordan iranerne selv udlægger sagen.

- Hvis republikanerne får en fornemmelse af, at iranerne virkelig har måttet give nogle smertelige indrømmelser - og at Vesten virkelig har fået noget ud af det, så kan det måske være med til at overbevise republikanerne. Men hvis de derimod fornemmer, at iranerne i virkeligheden griner i skægget på hjemmefronten og siger ’hold kæft, der fik vi narret dem endnu engang’, så kan det være provokerende over for republikanerne, siger Jesper Steinmetz.

5. Irans rolle i Mellemøsten

Det femte punkt hænger sammen med det fjerde. For det der i virkeligheden er republikanernes store bekymring – og det, som de bygger deres modstand på – er ikke så meget rammeaftalen, men derimod Irans generelle ageren i Mellemøsten.

- Iran er jo stadig en nation, der krænker menneskerettigheder. Det er et islamistisk regime, styret af islamistiske præster, og uden helt almindelige frihedsrettigheder. Derudover er de storfinansiører af terrorisme i Mellemøsten – og det ændrer den her rammeaftale jo sådan set ikke ved. Så det store spørgsmål er, om de vil støtte Iran som nation og regime – for det vil man jo gøre rent økonomisk, hvis man indgår i aftalen. Der er jo ingen tvivl om, at Iran vil få ekstremt meget ud af det her. Og det er i virkeligheden det, som bekymringen går på: Har man en interesse i at styrke Irans position i Mellemøsten?

Om det vil lykkes at overvinde de fem udfordringer eller ej får vi måske et fingerpeg på den 14. april. Der vil der muligvis blive afholdt en afstemning om, hvorvidt Kongressen vil sige god for rammeaftalen eller ej.

De næste uger bliver derfor afgørende, fortæller Jesper Steinmetz. 

- Obama har et stærkt argument i og med at han kan påvise, at de seneste årtiers sanktionspolitik over for Iran jo IKKE har haft den ønskede virkning. De har i hemmelighed bygget atomlaboratorier, sådan at de faktisk kan fremstille atomvåben. Og det har de gjort, selvom man havde sanktioner. Man har ingen kontrol for, at de ikke udvikler atomvåben – og det får man nu.  

Hvem er Jesper Steinmetz?

Jesper Steinmetz

Født 7 maj 1967

Uddannet journalist på RMIT i Melbourne, 1992, og Danmarks Journalisthøjskole, 1995

Ansat på Jyllands-Posten, 1995

Ansat på TV-Avisen, DR, 1998

Ansat på TV 2 Nyhederne, 2001

Studievært fra 2004, USA-korrespondent fra 2010

Forfatter til bogen ”Come on America”

Bosat i Washington, DC

Cykler, løber, læser og ser musicals i sin fritid