Udland

Serbien anholder slagtere fra Srebrenica

 Ukendt

Anklagemyndigheden i Serbien har anholdt syv ud af otte personer, der er mistænkt for at have taget del i den værste massakre i Europa siden Anden Verdenskrig. De anholdte er mistænkt for at have deltaget i drabene på godt 8000 muslimske mænd og drenge i løbet af tre dage i juli 1995

Konkret skulle de anholdte have været med til at dræbe 1300 muslimer i en lagerbygning i en forstad til Srebrenica.

Massakren fandt sted få måneder før krigen i Bosnien sluttede.  Over 20.000 bosniske muslimer havde søgt tilflugt i Srebrenica, hvor FN havde lovet at beskytte dem. Det løfte viste sig at være tomt, da de bosniske serbere med hærchefen Ratko Mladic i spidsen adskilte drenge og mænd fra kvinderne.

Kvinderne, de gamle mænd og de små børn indledte en lang vandring til sikkerhed i byen Tuzla – mens mænd og drenge mellem 16 og 60 år blev  kørt til henrettelsespladser, hvor de bagbundne blev skudt og lagt i massegrave.

FN’s krigsforbryderdomstol har fastslået, at der var tale om et folkemord, men hidtil er meget få personer blevet anholdt og retsforfulgt. Den bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic skjulte sig i årevis i en afsides landsby under falsk identitet, indtil han blev anholdt i 2011 og bragt til krigsforbryderdomstolen i Haag. Den politiske leder af de bosniske-serbere Radovan Karadzic blev anholdt i Beograd i 2008. Han var forklædt som alternativ behandler.

De to formodes at være hjernerne bag massakren. Nu er den serbiske anklagemyndighed så begyndt at anholde personer, der har blod på hænderne. En af de syv anholdte er en succesrig serbisk forretningsmand Nedeljko Milidragovic, der under krigen var kendt som ”Slagteren Nedjo”.

Anklagemyndigheden i Serbien taler om et afgørende øjeblik i Serbien.

- Vi har aldrig haft at gøre med en forbrydelse af sådan et omfang, siger anklager Bruno Vekaric.

Anholdelserne rejser flere spørgsmål end svar. Det er bemærkelsesværdigt, at de serbiske myndigheder ikke bruger ordet ”folkemord”, som er den betegnelse FN og dermed det internationale samfund hæfter på massakren.

Den serbiske præsident Tomislav Nikolics har offentligt afvist at anerkende, at massakren i Srebrenica var et folkemord, men han har udtalt,  at der var tale om en alvorlig forbrydelse, som ”nogen” har begået i det serbiske folks navn..

Forgængeren i præsidentembedet Boris Tadic havde ellers offentligt i en tv- transmitteret tale undskyldt for folkemordet i Srebrenica.

Serbien har med andre ord ikke rigtig indledt opgøret med fortidens spøgelser. Nu er syv mistænkte ”slagtere” blevet anholdt, men antallet af gerningsmænd i den største massakre i Europa siden Den Anden Verdenskrig er uden tvivl langt højere.

Så hvorfor er der ikke blevet anholdt flere mistænkte i de 20 år, som er gået siden juli 1995 ? Svaret er formentlig, at den brede befolkning i Serbien ikke tror på, at massakren har fundet sted. Den almindelige serbiske selvforståelse er, at det var serberne, der var ofrene. Og mange anser personer som Ratko Mladic og Radovan Karadzic samt deres håndlangere som helte, som forsvarere af det serbiske folk og ikke som bødler.

Og hvorfor så til anholdelsen af nogle få personer ? Ja, det er et udtalt faktum, at den serbiske præsident og regering nærer et stærkt ønske om træde ind i EU. Og anholdelserne kan derfor været et forsøg på at imødekomme EU’s krav uden at ødelægge billedet af, at det blot var nogle få forbrydere, der begik alvorlige forbrydelser i det serbiske folks navn.

Det er påfaldende, at anholdelsen i dag kommer som 20 årsdagen nærmer sig, og hvor anklagen mod Serbien igen uvægerligt vil lyde højt. Med anholdelserne kan Serbien hævde, at der finder et retsopgør sted og tage noget af brodden ud af de kritiske røster.  

Og det ligner et mønster, for det var netop, hvad der skete i tiåret i 2005, hvor fem personer blev anholdt og retsforfulgt. De fem blev genkendt på en video, som FN’s anklager havde fået fat i.  Videoen viser, hvordan de fem personer deltager i henrettelsen af seks unge muslimske mænd.

Anholdelsen dengang og dagens anholdelse vil dog næppe få råbet om retfærdighed blandt tusinder af kvinder, mødre, hustruer, søstre og døtre i Bosnien til at forstumme.