Amerikanske panservogne 300 meter fra Ruslands grænse
Mens forholdet mellem Rusland og Vesten er kølnet til det dårligste siden Den Kolde Krig, er begge parter begyndt at markere deres territorium og vise deres militære styrke.
En af de mere opsigtsvækkende markeringer fandt sted tirsdag, hvor pansrede mandskabsvogne fra USA deltog i en militærparade i Narva i Estland bare 300 meter fra den russiske grænse.
Anledningen var 97-års jubilæet for republikken Estlands opståen, og deltagelsen i festlighederne fra Estlands allierede i NATO og USA er blevet bemærket i Rusland.
"NATO har aldrig fremvist amerikansk isenkram så tæt på Ruslands grænse, før nu", skriver den regeringsvenlige russiske tv-station RT på sin Facebook-profil.
Desuden beskriver RT paraden som "et åbenlyst stik til Estlands østlige nabo Rusland, som esterne beskylder for at føre en agressiv politik i Østeuropa".
Soldaterne fra 2. Kavaleriregiment i den amerikanske hær deltog i paraden med fire pansrede mandskabsvogne af typen Stryker, der kørte gennem Narva under vajende amerikanske flag.
I alt 140 køretøjer og 1.400 soldater - herunder hollandsk, spansk og britisk mandskab deltog i festlighederne, der skal ses i lyset af konflikten i det østlige Ukraine, hvor Rusland beskyldes for at blande sig militært.
- Begivenhederne i Ukraine, der har holdt hele verden vågen, demonstrerer meget klart, at vi er nødt til at opretholde sikkerhed og beslutsomhed for vores nation, sagde den estiske forsvarschef, generalløjtnant Riho Terras i sin tale i forbindelse med festlighederne.
Valget af grænsebyen Narva til militærparaden, er næppe tilfældigt. Byen ligger 135 kilometer fra den russiske storby Sankt Petersborg, og over 80 procent af Narvas indbyggere er etniske russere.
Byen er flere gange blevet nævnt som mål for styret i Moskva - hvis Kreml ønsker at optrappe Ukraine-konflikten og sætte hårdt mod hårdt over for NATO.
Da Sovjetunionen faldt fra hinanden i begyndelsen af 1990'erne organiserede russisksindede kræfter i Narva en folkeafstemning om uafhængighed fra Estland - men resultatet blev dengang ikke internationalt anerkendt, og byen forblev estisk.
Under folkeafstemningen i 1993 fik russerne i Narva hjælp fra en embedsmand i Skt. Petersborg - hans navn var Vladimir Putin - Ruslands senere præsident.
Det fortæller den tidligere formand for byrådet i Narva, Vladimir Chuykin, som var involveret i sagen dengang.
Ifølge Vladimir Chuykin stod paramilitære russiske kosakker i 1993 klar på den russiske side af Narva-floden - men det lykkedes bystyret at holde dem fra at overskride grænsen. Dette skete efter møder med Vladimir Putin, sikkerhedstjenesten KGB og borgmesteren i Skt. Petersborg Anatoly Sobchak.
Indsættelsen af kosakstyrkerne havde tilsyneladende ikke opbakning i Kreml og blev derfor ikke til noget.
Siden 1993 er Vladimir Putin blevet præsident i Rusland, og begivenhederne på Krim-halvøen og i det østlige Ukraine har skabt frygt for, at Putin kan finde på at støtte uafhængighedskræfterne i Narva igen - på samme måde som på Krim-halvøen og i det østlige Ukraine.
Derfor understregede Estlands premierminister Taavi Rõivas efter paraden, at Estland kan holde militærparader, hvor det vil.
- Narva er ikke mindre del af NATO end New York og Istanbul er det. Og NATO forsvarer hver eneste kvadratmeter af sit territorium, sagde Taavi Rõivas i en tale i hovedstaden Talinn.