Udland

Ultra-nationalist boykotter våbenhvilen: Kan true freden i Ukraine

Kampene mellem ukrainske soldater og prorussiske separatister fortsætter lørdag  i det østlige Ukraine, selvom en våbenhvile træder i kraft klokken 23 dansk tid.

Ifølge eksperter sker det, fordi parterne forsøger at vinde terræn indtil sidste minut før våbenhvilen, der torsdag blev indgået i den hviderussiske hovedstad, Minsk.

Men noget kunne tyde på, at der aldrig bliver et sidste minut.

Lederen af den ukrainske, ultranationalistiske gruppe kaldet Right Sector, Dmitry Yarosh, har nemlig meldt ud, at han ikke accepterer våbenhvilen.

Det skete i et opslag på hans facebook-profil fredag, hvor han blandt andet skrev, at han vil fortsætte kampene sammen med andre korps af frivillige, der i øjeblikket kæmper mod de russiske separatister.

Ukraine-ekspert ved Forsvarsakademiet, Claus Mathiesen, har også hørt om udmeldingen fra Dmitry Yarosh.

- Ukrainske medier siger, at Right Sectors holdning er, at den her aftale om våbenhvile er indgået på helt forkerte præmisser, og at den ikke har gyldighed. Derudover er der dele af aftalen, de ikke er tilfredse med, fordi der i aftalen blandt andet indgår en mulig løsning i retning af en decentralisering af styret i Ukraine, siger han, men tilføjer:

- Men det er, hvad man kunne forvente.

Claus Mathisen mener, at nationalisternes indstilling kan blive en afgørende faktor for, at våbenhvilen aldrig bliver en realitet.

- Det kan godt komme til at betyde noget for våbenhvilen. Der er flere frivillige bataljoner derude, og det kan være svært at få dem til at indstille kampene.

Han vurderer generelt, at håbet om en våbenhvile er meget spinkel.

- Jeg mener, chancerne for våbenhvilen er små. Der er stor mistillid mellem parterne, man tror simpelthen ikke på, at den anden part stopper. Samtidig har man ved aftalen i Minsk ikke vedtaget en uvildig part, der skal sørge for at holde parterne fra hinanden. Aftalen ligner meget den, man lavede i september, som ikke førte til noget, siger han.

Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa, OSCE, har siden april sidste år været tilstede i det østlige Ukraine for at observere og dokumentere kamphandlingerne, men Claus Mathiesen spår ikke organisationen mange chancer for at kunne håndhæve våbenhvilen.

- OSCE kan ikke gøre meget, fordi der ikke er tillid fra separatisterne. Yderligere har organisationen ikke opbygget nogen autoritet, særligt fordi de ikke har været i stand til at levere dokumentation for, hvem der for eksempel har slået civile ihjel. Der er stadig ingen offentlige beviser. Tredje ting er OSCE ikke særligt robust.  Deres folk kan køre ind med hvide jeeps, men de har ikke noget, der kan stoppe kampene.

Hvis kampene fortsætter efter våbenhvilen træder i kraft, vil det føre til en yderligere eskalering af konflikten, mener Claus Mathiesen.

- Så vil dem, der har talt for mere robust hjælp til Ukraine, få mere vind i sejlene. Det virker heller ikke som om, parterne egentlig er klar til en våbenhvile. Canada har allerede sagt, at de er klar til at levere våben til Ukraine, det samme gælder USA. Og der er forlydender om, at russerne har sendt mere tungt artilleri ind over grænsen, siger han.