TV 2's hold punkterede midt i krigen

Der er bare tidspunkter, hvor man nødigt vil konfronteres med den irriterende bumpen fra et fladt dæk. F.eks.

Der er bare tidspunkter, hvor man nødigt vil konfronteres med den irriterende bumpen fra et fladt dæk. F.eks. på vej til færgen, til ferieflyet i lufthavnen, ellers hvis man i en lille tætproppet koreanerbil er på vej i fuldt firspring væk fra en krigszone.

Det sidste oplevede jeg for halvanden uge siden, da jeg sammen med fotograf Anders Albjerg, vores tolk Roman og en lokal taxichauffør var på vej væk fra Debaltsevo, jernbaneknudepunktet i Østukraine, som nu i par uger har været skueplads for nogen af de blodigste kampe.

Alene i går kunne New York Times berette om mindst 18 dræbte og på hospitalet i den nærmeste større by Artjomovsk.

Her kunne man stadig se stakkevis af blodige bårer efter de 97 sårede ukrainske soldater, der var blevet bragt ind alene i løbet af natten mellem torsdag og fredag.

Det går med andre ord voldsomt for sig, og der er ingen tvivl om, at oprørerne har sat alt ind på at erobre Debaltsevo, inden de efter planen skal indstille kamphandlingerne ved midnatstid lokal tid.

Uffe Dreesen og fotograf Anders Albjerg ser til mens chaufføren Volodja skifter hjul
Uffe Dreesen og fotograf Anders Albjerg ser til mens chaufføren Volodja skifter hjul Foto: TV 2

Debaltsevo er blevet beskrevet som et helvede på jord, et sted, hvor det gælder om at opholde sig kortest mulig tid. Det gælder også den eneste rigtige forbindelsesvej, landevejen til Artjomovsk, som har været under jævnlig beskydning og i dag menes at være under oprørernes kontrol med itu-sprængte militærkøretøjer og ambulancer strøet langs ruten.

Oprørerne er i fuld gang med at ”lukke kedlen” omkring Debaltsevo, hvor omkring 8.000 ukrainske soldater ellers har holdt skansen i ugevis. Nu altså uden muligheden for at kunne få forsyninger eller hjælp via den 40 kilometer lange landevej fra Artjomovsk.

Det var selvfølgelig lige præcis der, vores gennembankede højre baghjul valgte at sætte ud forrige onsdag. I minutterne forinden havde vi kunne observere lysglimtene fra Grad-raketterne i det fjerne. Det var ikke tidspunktet, hvor man havde lyst til at stoppe op, men nu der var ingen vej udenom.

Fotograf Anders Albjerg tager et selfie af TV 2's hold
Fotograf Anders Albjerg tager et selfie af TV 2's hold Foto: TV 2

Heldigvis var vores chauffør, Volodja, af den kølige slags, der fik bragt bilen ind i vejsiden , hvorefter han straks gik i gang med at hente donkraft og skiftenøgler i baggagerummet.

Indtil videre havde vi ellers været heldige, syntes vi, og tilsyneladende valgt en god dag at rapportere fra Debaltsevo. Dagen før havde byen som så mange gange før været udsat for adskillige granatangreb fra oprørernes stillinger i højdedragene rundt om byen. En britisk journalist måtte søge tilflugt i kælder, da granatnedslagene kom lidt for tæt på. Men tilsyneladende holdt angriberne en pause i den halvanden times tid, vi var i byen.

Fotograf Anders Albjerg forsøger at dokumentere, hvordan indbyggerne laver mad.
Fotograf Anders Albjerg forsøger at dokumentere, hvordan indbyggerne laver mad. Foto: TV 2

På vejen ind fulgtes vi med et par busser, der skulle hente nogen af beboerne ud. De var samlet foran rådhuset med de mange itusprængte vinduer, de fleste havde bare et par tasker eller poser med det mest nødvendige med, nogen havde besluttet sig endnu samme morgen, efter at deres huse eller lejligheder var blevet ramt.

”Bare rolig, vi skal nok få plads til jer alle”, lød fra en hjælperne, efter at den første bus var blevet fyldt op med desperate beboere i løbet af ganske få minutter.

Ingen kunne vide, hvornår det næste angreb ville sætte ind, og vi fik os da også en pæn forskrækkelse, da vi midt under et interview pludselig hørte meget høje knald og det lige i nærheden.

Drikkevand ucleveres fra tankvogne midt i byen
Drikkevand ucleveres fra tankvogne midt i byen Foto: TV 2

”Tag det roligt, drenge, det er vore egne, der skyder”, kunne vores tolk heldigvis fortælle, da den første panik havde lagt sig. Der var tale om udadgående ild! Beroligende, jo, jo, men som bekendt har artillerisalver det med at tiltrække artillerisalver!

Ved første øjesyn var der kun ganske få mennesker på gaden, nogen var på vej med ruller af plastikfolie til at sætte for de itusprængte vinduer, andre stod i kø ved en halvtom butik, tilsyneladende for at købe vodka eller andre dulmende drikkevarer.

Krigens ødelæggelser er tydelige.
Krigens ødelæggelser er tydelige. Foto: TV 2

Livet i Debaltsevo leves såvidt muligt i kældrene. Men uden vand, uden strøm, uden gas eller andre måder at varme sig eller tilberede mad på, så er indbyggerne alligevel tvunget udendørs. Inde bag beboelsesblokkene lugtede af det af røg og det genlød af øksehug, for beboerne var henvist til udendørs bål, hvis de ville lave varm mad og det med fare for at blive ramt af granatsplinter.

En på mange måder ynkelig og uværdig tilværelse, som beboerne i Debaltsevo havde udstået i et par uger.

”Vi lever som hunde, ja selv hunde lever bedre end vi”, lød det fra en af de fortvivlede beboere, der som mange andre lagde skylden for granat- og raketangrebene på den ukrainske hær. I Debaltsevo står de ukrainske soldater altså ikke bare med ryggen mod muren, de også omgivet af en fjendtlig indstillet befolkning, hvis sympati ligger på oprørssiden. De er på vej til at tabe det militære slag og har for længst tabt slaget om befolkningens gunst.

TV 2's hold på arbejde - bemærk de bevæbnede mænd i baggrunden.
TV 2's hold på arbejde - bemærk de bevæbnede mænd i baggrunden. Foto: TV 2

I et par uger har det ukrainske militær altså kæmpet mod overmagten. En overmagt, som ifølge det amerikanske udenrigsministeriums talsmand i aftes også taler store mængder russisk udstyr, artilleri og raketaffyringsramper.

Oprørerne og deres russiske sponsorer har altså sat alt ind på at kunne hejse flaget over Debaltsevo, noget præsident Vladimir Putin selv tog forskud, da han under forhandlingerne i Minsk erklærede, at de ukrainske soldater jo var omringet og nok snart ville overgive sig.

En af de biler, som er blevet offer for krigen.
En af de biler, som er blevet offer for krigen. Foto: TV 2

Men endnu kæmpes der altså i Debaltsevo, og granatangrebene har nu ramt så langt væk som i Artjomovsk, hvor en syv-årig dreng og en kvinde i går eftermiddags blev dræbt, da klyngebomber slog ned i deres kvarter.

Vi var som sagt blandt de heldige, da vi besøgte helvedes forgår for halvanden uge siden. Og baghjulet, jo, det fik vi lynhurtigt skiftet, så Volodja igen kunne sætte fuld fart mod sikkerheden, alt hvad remmer og tøj og forhåbentlig bildækkene kunne holde!

 

Historien bag historien

Du kan se det tv-indslag, der kom ud af Uffe Dreesens rejse i den video, som er tilknyttet denne artikel.

Hvem er Uffe Dreesen?

Jeg er født i 1957. Mine forældre boede dengang i Sydslesvig, så jeg har fra en tidlig alder fået mulighed for at snuse til tysk kultur.

Blev sidenhen uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1982, arbejdede derefter nogle år som freelancer - blandt andet for Weekendavisen. Derudover boede jeg i Paris i et års tid, hvor jeg studerede international journalistik og fik endnu mere lyst til at beskæftige mig med verden uden for Danmark.

Jeg har sidenhen været ansat på TV 2 fra dengang det hele begyndte i 1988. De første år på indland og fra begyndelsen af 1990-erne på udlandsredaktionen.

Har som journalist lavet reportager fra det meste af verden og siden 2003 har jeg især dækket Rusland for TV 2. Dækker i dag gode historier fra det meste af verden med base i Berlin.