Udland

Europa holder vejret: Hårde kampe op til våbenhvile i Ukraine

Lørdag morgen er der mindre end et døgn til en våbenhvile i det østlige Ukraine skal træde i kraft et minut over tolv søndag.

Alligevel meldes der fortsat om kampe i området, og senest meldes 3 dræbt efter at en skole blev ramt af raketter fredag.

Kampene er især centreret omkring byen Debaltseve, der i øjeblikket kontrolleres af Ukraine. Ifølge AP er der det sidste døgns tid strømmet tungt artilleri til området i forsøget på at vinde territorium inden våbenhvilen.

Lokalbefolkningen i det østlige Ukraine og de europæiske ledere holder nu vejret og håber på, at alle parter vil overholde våbenhvilen, der blev indgået i Minsk torsdag.

Ekstern lektor i international politik ved Københavns Universitet, Jens Worning forklarer til TV 2 NEWS, at han tror på våbenhvilen.

- Alle er naturligvis skeptiske, men jeg tror, den træder i kraft. Det spændende de første 24 timer bliver, om der er ro alle timerne, eller om der er nogle smågrupperinger, der har nogle særinteresser, som ikke er under kontrol, og som man så skal have dæmpet ned, og om man kan det. Det bliver den første udfordring, siger lektoren, der er specialist i russisk politik.

Jens Worning vurderer, at våbenhvilen er realistisk, hvis først man får oprettet den demilitariserede bufferzone, der blev aftalt i Minsk. Alligevel forudser han problemer i det fremadrettede forløb.

- Våbenhvilen er jo ret klar, hvis man kan få etableret den her bufferzone. Så må vi se, hvor langt man så kommer hen. Problemerne ligger længere henne, når man så skal se på hele områdets status, hvad skal der ske, hvor meget autonomi osv. Der hvor jeg tror, at vi får et problem, det er omkring Debaltsevo, hvor der kæmpes meget, fordi der tydeligvis er en uenighed om, hvad man er enige om.

- Stedet er vigtigt, fordi det ligger strategisk vigtigt for separatisterne, og så er det problematisk, fordi det i den gamle Minsk-aftale lå indenfor separatisternes grænse. Under den nye aftale kommer det til at ligge under ukrainernes. Men både separatisterne og Moskva har sagt, at de egentlig forventer, at det er separatisternes. Det, der er det kritiske her, er, at den kommer til at ligge i en demilitariseret zone, og det vil sige, at mandag aften skal man begynde at trække væk fra Debaltsevo, som begge gerne vil have den civile styring af bagefter. Der tror jeg, at vi får et problem, lyder vurderingen fra Jens Worning.

Hvis våbenhvilen ikke holder, vurderer Jens Worning, at krisen i det østlige Ukraine vil forværres markant.

- Så er vi gået fra slemt til meget, meget værre, fordi de europæiske lederes prestige, Putins for så vidt også, er kastet ind på den her kurs. Og den her kurs er alternativet til, at vi støtter ukrainerne med våben, og at man så må sige udmatter separatisterne, og indirekte mener vi så også russerne, så vi kommer til et punkt, efter noget udmattelse, hvor vi måske kan snakke igen.

- Lider det her nederlag (våbenhvilen, red.), så ser jeg ikke, at der de næste mange måneder kan ske en konstruktiv kontakt på toplederniveau. Det var en svær fødsel i Minsk forleden, vi så hvordan de så ud i ansigterne, og der var ikke noget fælles pressemøde. Så de er blevet enige om noget, men der er ikke nogen, der er glade for hinanden henover grænsen, siger Jens Worning

Aftalen i Minsk blev indgået torsdag efter lange forhandlinger mellem Ukraine og europæiske topledere på den ene side og russisktalende separatister og Rusland på den anden. Aftalen indebærer en 14 dages våbenhvile samt en såkaldt demilitariseret bufferzone imellem parterne.

Siden aftalen kom på plads torsdag, har flere civile mistet livet. Samtidig har USA kritiseret Rusland for at sende flere tunge våben ind i Ukraine, mens EU har vedtaget yderligere sanktioner mod Rusland.

Omkring 5.500 mennesker er dræbt i konflikten i det østlige Ukraine, der har stået på i cirka 10 måneder.

Russisk indflydelse i det østlige Ukraine:

Tilhørsforholdet til Rusland er meget stærkt i de østlige, ukrainske oprørsprovinser. Oprørerne kræver selvstændighed, mens den ukrainske regering muligvis vil acceptere en form for regionalt selvstyre.

Det oprindelige, historiske Ukraine er den nordvestlige halvdel af landet. Under Sovjetstyret fik Ukraine flere gange tildelt nye landområder af både Lenin (1922), Stalin (1939 og 1945) og Khrushchev (1954).  Blandt disse nye landområder var de østlige regioner og Krim-halvøen (som først blev en del af Ukraine i 1954).

Nogle af disse landområder er stærkt orienteret mod Rusland.  I tre af landets regioner – Donetsk, Luhansk og Krim – er mere en 50 procent af befolkningen russisk-talende. Det er netop de tre regioner, der nu har nærmet sig Rusland.

Ved præsidentvalget i 2010 vandt den russisk-orienterede Victor Yanokovych knebent over den vestligt orienterede Victor Yushenko med samlet set 49 procent af stemmerne mod 45 procent. Men de regionale valgresultater afslørede et splittet land.  I Donetsk, Luhansk og Krim fik Yanokovych henholdsvis 96 procent, 92 procent og 82 procent af stemmerne.

I flere af Ukraines vestlige provinser fik Victor Yushenko til gengæld op mod 93 procent af stemmerne.