Hop til indhold
Udland

Ukrainsk mor i gråd da kampe kommer tæt på: Mine drenge!

af Michael Rathje

I det østlige Ukraine er kampene intensiveret op til fredsmødet, der efter planen skal finde sted sidst på eftermiddagen i den hviderussiske by Minsk. Begge parter synes opsat på at vinde mest muligt terræn i tilfælde af, at mødet i Minsk fører til en fredsaftale og en våbenhvile, der bliver overholdt.

I løbet af det seneste døgn har således over 45 mennesker mistet livet i kampene mellem de pro-russiske separatister og den ukrainske hær. 

- 19 soldater er blevet dræbt og 78 såret i de sidste 24 timer, siger talsmand for den ukrainske hær, Vladislav Selezniov, til nyhedsbureauet AFP.

Alene i byen Kramatorsk blev 16 civile dræbt i går, da de pro-russiske separatister angreb lufthavnen og sendte en byge af granater ind over byen. På videoklippet øverst i artiklen kan man se, hvordan granaterne slår ned i et beboelsesområde og kommer tættere og tættere på den lejlighed, hvorfra en mor filmer ud ad vinduet. På optagelserne kan man hører den fortvivlede mor bryde sammen i gråd, da hendes drenge angiveligt er ude, hvor granaterne falder.

Sent i aftes dukkede Ukraines præsident Petro Poroshenko så uventet op i Kramatorsk. Her fordømte han på det kraftigste angrebet på byen.

- Det er en katastrofe. Det er en forbrydelse mod menneskeheden. Det er næsten 50 kilometer fra fronten, og alligevel angriber disse russisk støttede oprørere og terrorister en fredelig by som Kramatorsk. Det er fuldstændigt uacceptabelt, lød det fra Petro Poroshenko.

Oprørerne afviser, at de skulle stå bag angrebene på Kramatorsk, hvorfra de blev fordrevet af den ukrainske hær i juli.

Siden april sidste år har kampene i det østlige Ukraine kostet over 5.300 mennesker livet.

Fakta: Det indeholder aftalen

Rusland, Tyskland og Frankrig vil prøve at genoplive Minsk-fredsplanen fra sidste år, som aldrig har virket.

Konflikten i det østlige Ukraine skal nu forsøges at blive løst ved at lave en ny gennemskrivning af en fredsplan, som for fem måneder siden blev underskrevet i Hvideruslands hovedstad, Minsk, men som siden stort set er blevet ignoreret.

Det har Ruslands præsident, Vladimir Putin, Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, François Hollande, aftalt fredag i Moskva.

Putin skal have accepteret et tysk-fransk forslag om at forsøge at udarbejde et fælles dokument for, hvordan Minsk-aftalen kan genoplives.

Dette dokument skal også indeholde input fra den russiske præsident selv og den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, som Merkel og Hollande besøgte torsdag. Hvad disse input konkret går ud på, er dog ikke oplyst.

Søndag er der aftalt nye forhandlinger over telefonen, som Porosjenko også deltager i.

Minsk-aftalen indeholder 12 punkter, hvoraf de vigtigste er:

* En øjeblikkelig gensidig våbenhvile skal sætte en stopper for kampene i de oprørsdominerede områder omkring Donetsk og Lugansk.

Hidtil er kampene mellem separatisterne og regeringsstyrkerne dog gang på gang blusset op på ny. Alene inden for det seneste døgn er fem ukrainske soldater dræbt og 26 såret i kampe i det østlige Ukraine, meddeler militæret lørdag.

* Der skal oprettes en bufferzone uden tungt militært udstyr.

* Observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde skal overvåge våbenhvilen.

* OSCE-observatørerne skal også holde øje med, at der ikke kommer våben eller soldater ind i Ukraine via den 924 kilometer lange grænse til Rusland. Hvor stor OSCE-missionen skal være og hvor længe den skal vare, er ikke udspecificeret.

* Udveksling af krigsfanger. Selv om begge parter hver har frigivet over 500 krigsfanger op til årsskiftet, er der fortsat flere hundreder krigsfanger i begge lejre.

* Der skal sikres humanitær hjælp til nødlidende civile i området, men hvordan det skal ske, er ikke defineret.

* Udenlandske soldater og illegale bevæbnede grupper skal trækkes tilbage.

Regeringen i Kijev hævder, at tusinder af russiske soldater deltager i kampene på separatisternes side. Moskva har på det kraftigste afvist at være direkte involveret i konflikten og nægter også at have sendt våben til oprørerne.

* Der skal indledes en "inkluderende national dialog" om en decentralisering, men et oprindeligt russisk krav om at ændre den tidligere sovjetrepublik til en føderation med vidtrækkende beføjelser til de østlige regioner kom ikke med i aftalen.

* Dog har det ukrainske parlament i henhold til aftalen vedtaget en lov, der giver de oprørskontrollerede østlige områder en "midlertidig særlig status".

* Parlamentet i Kijev har også vedtaget at give amnesti til oprørere.

Kilder: AFP og dpa